Jekaterinburg (, ) er en by i Sverdlovsk oblast i Den Russiske Føderation og er industrielt og kulturelt centrum i Ural-regionen. Byen blev grundlagt i 1723, fik byrettigheder i 1796 og hed Sverdlovsk fra 1924 til 1991. Jekaterinburg er administrativt center i oblasten og har indbyggere, hvilket gør den til Ruslands fjerdestørste. Jekaterinburgs storbyområde har indbyggere.
Etymologi
Jekaterinburg er opkaldt efter kejserinde Katarina 1. af Rusland. Byen hed Sverdlovsk mellem 1924 og 1991 opkaldt efter den sovjetiske politiker Jakov Sverdlov, der døde af den Spanske Syge i 1919.
Geografi
Jekaterinburg ligger på grænsen mellem Europa og Asien, 1.791 km sydøst for Moskva, på de østlige skråninger af Uralbjergene ved floden Iset, der er en del af Irtysj afvandingsområde. Byen er omgivet af skovklædte bakker, delvist opdyrket, og små søer.
Jekaterinburg er placeret centralt i Uralbjergene, hvor bjergene er relativt lave. Passene i de lave bjerge anvendes til de vigtigste færdselsårer fra det centrale Rusland til Sibirien, den sibiriske rute, som nu er udbygget til den transsibiriske vej og den transsibiriske jernbane. Placeringen har resulteret i, at Jekaterinburg har udviklet sig til et vigtigt industrielt og kulturelt center i Ural og et trafikknudepunkt, der sikrer sammenhæng mellem de europæiske og asiatiske dele af Rusland.
Klima
Jekaterinburg har fastlandsklima med lange, kolde vintre og korte, varme somre præget af store variationer i vejrforholdene og veldefinerede årstider. Uralbjergene giver, på trods af deres lave højde, læ mod luftmasserne fra den europæiske del af Rusland. Som et resultat er det centrale Ural åbent for indtrængen af kold, arktisk luft. Den koldeste måned er januar med en gennemsnitstemperatur på -12,6 °C, den lavest målte temperatur i Jekaterinburg var -44,6 °C. Den varmeste måned er juli med en gennemsnitstemperatur på 19,0 °C, den højest målte temperatur i Jekaterinburg var 38,8 °C. Den gennemsnitlige temperatur på års basis er 3 °C. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 541 mm.
Historie
thumb|Dekret om navngivningen af byen thumb|Jakov Sverdlov-statue i Jekaterinburg
Uralområdets industrielle udvikling indledtes med anlæggelsen af Jekaterinburgs metalværk i foråret . Metalværket blev anlagt af Vasilij Tatisjtjev efter dekret af Peter den Store, der gjorde byen til fremskudt fæstning og opkaldt den efter sin anden hustru Katarina.
Jekaterinburg blev anlagt som hovedby i minedriftsregionen, der omfattede et stort område på begge sider af Ural-bjergkæden, på grænsen af de to verdensdele Europa og Asien. Jekaterinburg havde fra anlæggelsen en af de mest overlegne metallurgiske virksomheder med det nyeste teknologiske udstyr i landet.
Under Katarina den Store fik Jekaterinburg i 1781 status som administrativt hovedsæde i Guvernementet Perm. I hendes regeringstid blev den vigtige sibiriske vejforbindelse anlagt, og Jekaterinburg blev en af de vigtigste byer i Sibirien, og "vinduet til Asien", ligesom Sankt Petersborg var Ruslands "vindue til Europa". I 1807 tildeltes byen rollen som minedriftshovedstaden, der bekræftedes ved at tildele Jekaterinburg tilnavnet "Ruslands bjergby". Åbningen af guldminer i nærheden af Jekaterinburg i midten af 1800-tallet gav yderligere en stærk impuls til udviklingen af byen.
Siden slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var Jekaterinburg et af centrene for den revolutionære bevægelse i Uralbjergene 8. november 1917 etableredes det sovjetiske styre i byen. Den tidligere russiske zar Nikolaj II og hans familie blev henrettet i byen i juli 1918, et par dage før byen blev besat af den tjekkiske legion og Den Hvide Hær den 25. juli 1918. Den 13. august dannedes en overgangsregering, der regerede frem til november 1918, da regeringen anerkendte admiral A. Koltjaks "Provisoriske All-russiske regerings" overhøjhed. I juli 1919 blev byen igen indtaget af den Røde Hær.
Fra 1918 var Jekaterinburg administrativt center i Guvernementet Jekaterinburg, fra 1923 til 1934 administrativt center i Ural oblast. 14. oktober 1924 vedtog Jekaterinburgs byråd at omdøbe byen i Sverdlovsk til ære for Jakov Sverdlov, en af lederne af SUKP(b) og den sovjetiske stat.
Under sovjettiden udvikledes Jekaterinburg fra en provinsby i Guvernementet Perm til et kraftfuldt industrielt center i landet. Blandt russiske byer er Jekaterinburg en af de fem vigtigste og på en række indikatorer blandt de tre mest udviklede.
1930'erne og Anden Verdenskrig I 1930'erne var Jekaterinburg et af flere steder, den sovjetiske regering udviklede som centre for sværindustrien. I 1930'erne indledtes opførelsen af store tekniske og metallurgiske fabrikker.
20. september 1933 afholdt den centrale eksekutivkomité sit møde i byen og anbefalede, at Sverlovsk blev sammenlagt med forstæderne Nizjneisetskij og Uktus.О ликвидации Баженовского и Сысертского районов Уральской области и о расширении городской черты и пригородной зоны города Свердловска
Mange statslige tekniske institutioner og hele fabrikker blev evakueret fra byer berørt af krigen, blandt andet Moskva, til Jekaterinburg under krigen. Blandt de metallurgiske fabrikker fremtræder Uralmasj, der under Anden Verdenskrig blandt andet producerede T-34, SU-122, en selvkørende haubits samt panserjagerne SU-85 og SU-100. Mange af de evakuerede fabrikker forblev i i Jekaterinburg efter sejren. Ud over de mange evakuerede produktionsanlæg evakueredes dele af Ermitage musets samlinger fra Leningrad til Jekaterinburg i juli 1941 og forblev der indtil oktober 1945.
Byen ydede meget store bidrag til Sovjetunionens sejr i Anden verdenskrig. I byen formeredes 22. arme og 70. arme, flere divisioner, en række andre enheder og formationer, herunder det legendariske Uralskij frivillige Tank Korps.
Efterkrigstiden I årene efter krigen blev nye industri- og landbrugsvirksomheder sat i drift.
I 1960'erne igangsattes et omfattende boligbyggeri, der i dag eksemplificeres af højhusene i Kirovskij, Tjkalovskij og andre boligområder i Jekaterinburg.
Den 1. maj 1960 blev et amerikansk U-2 spionfly skudt ned over Sverdlovsk oblast. Piloten blev taget til fange, stillet for retten, fundet skyldig i spionage og idømt syv års straffearbejde. Han aftjente kun omkring et år, før han blev udvekslet med Rudolf Abel, en højtstående KGB-spion, der var blevet pågrebet i USA i 1957.
Miltbrandudslip
I april og maj 1979 var der et miltbrandudbrud i Jekaterinburg, der er blevet tilskrevet udslip fra det biologiske forskningscenter "Sverdlovsk-19" militære anlæg af Bacillus anthracis.Matthew S. Meselson, et al., "The Sverdlovsk Anthrax Outbreak of 1979", Science 266:5188 (November 18, 1994): 1202–1208. I følge den officielle version dræbtes 64 mennesker. Forskere og journalister mener antallet af døde er større, op til 100 personer.
I 1980 indledtes byggeriet af byens metrosystem.
Augustkuppet 1991
Under kupforsøget i 1991 var Sverdlovsk hjemby for præsident Boris Jeltsin, og Jeltsin havde udpeget byen som reservehovedstad i Den Russiske Føderation, hvis opholdet i Moskva blev for farligt for den russiske regering. En reserveregering ledet af Oleg Lobov blev sendt til byen.Martin McCaule y, "Who's who in Russia since 1900", Routledge, 1997: p.133.
Den 4. september 1991 skiftede byen navn til Jekaterinburg. Jernbanestationen skiftede navn til Jekaterinburg 30. marts 2010 år.Постановление Правительства РФ от 30 марта 2010 г. № 196 «О присвоении наименований географическим объектам в Республике Карелия и переименовании географических объектов в Нижегородской и Свердловской областях». — 03.04.2010. Omstruktureringen og overgang til markedsøkonomi i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne havde en negativ indvirkning på mange områder af livet i byen.
2000-tallet
I 2000'erne indledtes en aktiv udvikling af handel, erhverv og turisme i Jekaterinburg. I 2003 havde den russiske præsident Vladimir Putin og den tyske kansler Gerhard Schröder samtaler i Jekaterinburg. Den 15. til 17. juni 2009 afholdtes topmøder i Shanghai Cooperation Organisation (SCO) og BRIK-landene, der påvirkede den økonomiske situation i Jekaterinburg. 13. til 16. juli 2010 afholdtes et møde mellem russiske præsident Dmitrij Medvedev og den tyske kansler Angela Merkel i byen.
Demografi
Jekaterinburg er med sine (2016)En foreløbig vurdering af befolkningen i kommunerne i Sverdlovsk oblast , hentet 18. februar 2016 indbyggere en af 15 russiske millionbyer, befolkningsmæssigt den fjerdestørdte by i Rusland og den største by i Ural.
I de senere år har der været en støt stigning i fødselstallet (i 2010 var det 13,1 pr 1000 indbyggere), ligesom Jekaterinburg har den laveste dødelighed blandt russiske millionbyer.
Demografisk udvikling for Jekaterinburg fra 1897 til 2015år189719391959197019791989200120102015indbyggere43.239423.000779.0001.025.0001.211.1721.364.6211.259.100
Etnisk sammensætning
Befolkningen i Jekaterinburg består af et stort antal nationaliteter, hvor det store flertal udgøres af russere og tatarer, ukrainere og basjkirere.
Den nationale sammensætning i følge den russiske folketælling i 2010 var:
EtnicitetAntal(%)Russere1 106 68889,04 %Tatarer46 2323,72 %Ukrainere12 8151,03 %Basjkirere11 9220,96 %Mariere6 4810,52 %Aserbajdsjanere6 3810,51 %Tadsjikere5 8680,47 %Armeniere5 2710,42 %Jøder4 3390,35 %Usbekere4 0720,33 %Kirgisere5 001Andre nationaliteter32 8632,64 %Antal angivet nationalitet1 242 932100 %Samlet befolkning1 383 179
Administrativ inddeling thumb|Jekaterinburgs centrum thumb|Gadelivet i Jekaterinburgs centrum
Jekaterinburg og det omkringliggende område (herunder flere mindre byer) udgør Jekaterinburg bymæssige okrug ().
Jekaterinburg bymæssige okrug er opdelt i 7 administrative rajoner:
Rajon russisk navn Indbyggertal(2015 anslået) Jekaterinburgs rajoner 1 Verkh-Isetskij Верх-Исетский206.363 250px 2 Zjeleznodorozjnyj Железнодорожный158.872 3 Ordzjonikidzevskij Орджоникидзевский280.329 4 Kirovskij Кировский223.615 5 Oktjabrskij Октябрьский143.560 6 Tjkalovskij Чкаловский258.489 7 Leninskij Ленинский156.814
Byens historiske centrum er fordelt mellem fem administrative rajoner (undtagen Tjkalovskij og Ordzjonikidzevskij).
Økonomi
thumb|Aquamarine lejlighedskompleks med toppen af den 188 m høje Vysotsky skyskraber i baggrunden De vigtigste områder i byens økonomiske liv er maskinfremstilling, metalforarbejdning, jernholdig og ikke-jernholdig metallurgi.
På det seneste er indbyggernes købekraften forbedret, og opførelse af forretningscentre som Jekaterinburg-City er planlagt. Den 188,3 m høje skyskraber "Vysotskij", der har 54 etager, stod færdig i 2011 og er den højeste skyskraber i Rusland uden for Moskva.
Ural Airlines har hovedkontor i Jekaterinburg.Home page . Ural Airlines. Retrieved on July 18, 2010. "Address: Utrenniy 1g, Yekaterinburg Russia, 620025, SITA SVXTOU6" Russian address: Home page . "Адрес: 620025, Россия, Екатеринбург, пер. Утренний, 1г"
Infrastruktur
thumb|left|Bus og sporvogn i Jekaterinburg thumb|Jekaterinburgs metro
Jekaterinburg er et vigtigt jernbaneknudepunkt på den transsibiriske jernbane, med linjer, der når alle dele af Uralbjergene og resten af Rusland.
Da økonomien voksede efter recessionen i 1990'erne, genoptog flere europæiske luftfartsselskaber flyvninger til Koltsovo Internationale Lufthavn (SVX), der betjener Jekaterinburg. Blandt andre Czech Airlines, Turkish Airlines og Finnair beflyver lufthavnen.
Jekaterinburg betjenes også af den mindre Uktus Airport.
Byens offentlige trafiknet omfatter mange sporvogns-, bus-, trolleybus- og minibusruter samt Jekaterinburg Metro, der åbnede i 1991. Jekaterinburg Metro består af én linje med i alt ni stationer.
Uddannelse thumb|Urals føderale universitets hovedbygning