Volkswagen Passat B2 var den anden modelgeneration af den store mellemklassebil Passat fra den tyske bilfabrikant Volkswagen. Modellen afløste Passat B1 i oktober 1980, og blev i foråret 1988 afløst af Passat B3.
Modelhistorie Generelt Passat B2 (internt også betegnet 32B) fulgte i det store hele konceptet fra forgængeren B1. Det nye karrosseri var længere og bredere; nyt var også bagakslen med fjederdæmperenheder samt "sporkorrigerende" gummiled, som under sidekraftindflydelse blev hårdere i længderetningen.
I februar 1981 kom stationcarudgaven Variant (internt benævnt 33B) samt den tredørs combi coupé på markedet. I september måned samme år fulgte den bedre udstyrede sedanudgave Santana, som i USA hed Quantum.
I august 1982 fulgte en turbodieselmotor, og i oktober 1984 den firehjulstrukne Passat Variant Syncro.
Karrosserivarianter Den mest udbredte variant var og er den femdørs stationcar (salgsbetegnelse: Variant), men Passat fandtes også som tre- og femdørs combi coupé (Liftback) samt i sedanversionen Santana.
Passat og Santana adskilte sig også på frontpartiet. Hvor Passat havde tågeforlygter ved siden af hovedforlygterne og blinklys i kofangeren, havde Santana forlygter i ét stykke med blinklys (som oftest med hvide dækglas) i forskærmshjørnerne.
Facelift I januar 1985 gennemgik Passat et facelift. Den faceliftede model kunne bl.a. kendes på nye kofangere, en større ribbet kølergrill, nydesignede tågeforlygter og kabine, andre baglygter på Liftback samt en påklæbet i stedet for med gummi befæstiget bagrude. Den tredørs Liftback udgik, mens Santana blev omdøbt til Passat (Limousine) og gennemgik de samme ændringer.
I marts 1988Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000 blev produktionen indstillet. Den firehjulstrukne Syncro-model fortsatte dog frem til juli måned samme år.
Med 3.345.248 i Tyskland og i alt mere end 4,5 mio. fremstillede biler var Passat B2 en succesfuld bil. De i Europa solgte modeller blev bygget på Volkswagens fabrikker i Emden og Bruxelles.
Gearkasser Volkswagen Passat B2 fandtes med en almindelig firetrins manuel gearkasse og med en såkaldt "4+E-gearkasse", som kunne reducere brændstofforbruget. Det ekstra femte gear var et såkaldt "energisparegear", som var højere udvekslet end et konventionelt femte gear. Bilens topfart kunne ikke opnås i dette gear, hvorfor der ved motorvejskørsel blev brugt mindre brændstof ved lavere omdrejningstal, hvilket også reducerede motorstøjen.
"Formel E" Modellen "Formel E" med 1,6-litersmotor med 75 hk havde ud over 4+E-gearkasse også et start/stop-system, som reducerede brændstofforbruget i stilstand. På viskerkontaktarmen var der monteret en kontakt, som ved betjening standsede motoren. Hvis man trådte på koblingspedalen og speederen samtidigt, gik motoren i gang igen.
Specialmodeller Der blev gennem tidens løb markedsført flere forskellige specialmodeller, som var baseret på en grundudstyr med indskrænket farvevalg og havde flere former for ekstraudstyr til en til sammenligning lav pris.
Eksempler herpå er modellerne Tramp, Trophy, Trend, TA-Passat, Topic, Carat og Arena.
Syncro Versionen med firehjulstræk (type 32B-299) kom på markedet i efteråret 1984 under betegnelsen Syncro, og var udstyret med Audis quattro-system og baseret på den på Frankfurt Motor Show 1983 udstillede prototype Passat Variant Tetra.
Undervognen til Passat Variant Syncro var anderledes udført end på de forhjulstrukne versioner med bl.a. større midtertunnel for at gøre plads til kardanakslen. Bagi forsvandt reservehjulsbrønden, som måtte vige pladsen for den bagudrykkede brændstoftank og den modificerede bagaksel med hjælperammer, skråled og differentiale.
Reservehjulet, som af pladsgrunde kun var et lille nødhjul, var her placeret i venstre side af bagagerummet under en afdækning. Bilen trak gennem et spærbart midterdifferentiale permanent på alle fire hjul med en fordeling på 50% fortil og 50% bagtil ved uspærret midterdifferentiale. Syncro-modellerne fandtes kun som Variant, og i den første tid kun med GT-udstyr og de femcylindrede motorer på 2,0 liter/85 kW (115 hk) og 2,2 liter/88 kW (120 hk) med katalysator, fra 1985 også i basisversionen C med 1,8 liter/66 kW (90 hk), dels med karburator og dels med benzinindsprøjtning og katalysator.
Studie "Electronic" På Frankfurt Motor Show 1983 blev ud over Passat Variant Tetra også den anden prototype "Electronic" præsenteret. Kendetegnene for denne model var firehjulstræk med ABS, en 2,2-liters femcylindret turbomotor med 147 kW (200 hk) fra Audi Quattro, sportssæder med lændehvirvelstøtte, elektrisk lyslængderegulering, trinløs afblænding, fartpilot, opvarmelige forrudesprinklerdyser samt el-ruder med sikkerhedsautomatik.
Eksport- og udlandsmodeller Også i udlandet var og er Passat B2 elsket; Variant blev i USA solgt som Volkswagen Quantum, i Mexico Volkswagen Corsar og i Argentina Volkswagen Carat. I Brasilien blev Passat solgt som Santana og Quantum (Variant) (her fandtes der også en simpel todørs version af Santana), og med mindre karrosserimodifikationer også under mærket Ford som Ford Versailles (sedan) og Ford Royale (stationcar). Ford Royale fandtes i modsætning til forbilledet fra Volkswagen også som tredørs stationcar. Dermed fandtes Passat B2 i seks forskellige grundkarrosseriformer. I Kina fremstilles Variant og sedan stadigvæk (december 2014) under navnet Santana.
I årenes løb blev der på alle efter 1992 i Sydafrika fremstillede modeller udført massive ændringer på teknik og design, så den til sidst kom til at ligne den i 1993 i Tyskland introducerede Passat B4. I Kina fandtes der også en version af den kraftigt modificerede brasilianske Santana med forlænget akselafstand, hvor især området mellem B- og C-søjlerne var blevet forlænget. Versionen med lang akselafstand hed Santana 2000 (frem til februar 2003), Santana 3000 (fra marts 2003) og Santana Vista (fra slutningen af 2007). Begge versioner af Santana fremstilles parallelt i Kina.
Sikkerhed Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Passat i årgangene 1981 til 1988 klassificeret som følger: 1999: Mindst 20% bedre end middelbilen 2007: Dårligere end middelbilenHur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 13. juli 2016, på svensk) 2009: Dårligere end end middelbilen 2011: Dårligere end middelbilenHur säker är bilen? 2011 Maj 2011 (hentet 13. juli 2016, på svensk)
Motorer De på langs monterede basismotorer kom fra Volkswagen, mens motorerne fra 100 hk og opefter stammede fra Audi.
Benzinmotorer Model Cylindre Slagvolumecm³ Max. effektkW (hk) / omdr. Max. drejningsmomentNm / omdr. Motor-kende-bogstaverVW Passat Motorcodes / Motorenübersicht / Motornummern / Motorenkennziffern (hentet 18. juli 2014, på tysk) Fødesystem Katalysator 0-100 km/tsek. Topfartkm/t Byggeår Bemærkninger 1,3 4 1272 40 (55) / 5800 92 / 3400 FY Karburator Ingen 18,0 148 10/1980 − 7/1983 1,3 4 1272 44 (60) / 5800 95 / 3800 FZ Karburator Ingen 16,6 152 10/1980 − 7/1983 Til eksportmodeller 1,3 4 1296 44 (60) / 5600 100 / 3500 EP Karburator Ingen 16,8 152 8/1983 − 7/1987 1,6 4 1588 48 (65) / 5000 115 / 3000 WP Karburator Ingen 8/1980 − 7/1981 Til lande med lavt oktantal 1,6 4 1588 51 (70) / 5600 121 / 3000 YY Karburator Ingen 14,9 160 8/1980 − 7/1981 Til Østrig 1,6 4 1588 51 (70) / 5200 123 / 3200 WVA Karburator Ingen 14,9 160 8/1981 − 7/1983 Til Østrig 1,6 4 1588 55 (75) / 5600 119 / 3000 WY Karburator Ingen 14,0 164 11/1980 − 7/1983 Til Schweiz og Sverige 1,6 4 1588 55 (75) / 5600 121 / 3200 YN Karburator Ingen 14,0 164 11/1980 − 7/1981 1,6 4 1588 55 (75) / 5600 121 / 3200 WV Karburator Ingen 14,0 164 8/1981 − 7/1983 1,6 4 1588 63 (85) / 5600 127 / 3200 YP Karburator Ingen 12,8 170 2/1981 − 12/1982 1,6 4 1595 51 (70) / 5200 118 / 2700 PP Karburator Reguleret 14,6 160 3/1987 − 3/1988 1,6 4 1595 53 (72) / 5200 120 / 2700 RL Karburator Ureguleret 14,1 162 8/1986 − 3/1988 1,6 4 1595 55 (75) / 5500 125 / 2500 JU Karburator Ingen 13,6 164 1/1985 − 7/1986 1,6 4 1595 55 (75) / 5000 125 / 2500 DT Karburator Ingen 13,6 164 8/1983 − 3/1988 1,7 4 1715 54 (73) / 5000 122 / 3000 WT Karburator Ingen 8/1981 − 7/1983 Kun for USA 1,8 4 1781 64 (87) / 5000 143 / 3200 RM Karburator Ureguleret 11,9 171 8/1986 − 3/1988 1,8 4 1781 66 (90) / 5200 145 / 3300 DS Karburator Ingen 11,5 176 1/1983 − 7/1988 1,8 4 1781 66 (90) / 5200 145 / 3300 JV Karburator Ingen 11,5 173 8/1984 − 3/1988 1,8 4 1781 66 (90) / 5500 137 / 3250 JN Indsprøjtning Reguleret 11,8 173 8/1983 − 7/1988 1,8 4 1781 82 (112) / 5800 160 / 3500 DZ Indsprøjtning Ingen 12/1983 − 7/1984 1,9 5 1921 85 (115) / 5900 154 / 3700 WN Karburator Ingen 10,6 188 1/1981 − 7/1983 2,0 5 1994 83 (113) / 5400 160 / 3200 SK Indsprøjtning Ureguleret 4/1986 − 11/1986 2,0 5 1994 85 (115) / 5400 165 / 3200 JS Indsprøjtning Ingen 10,5 188 8/1983 − 3/1988 2,0 5 1994 85 (115) / 5500 164 / 3200 HP Indsprøjtning Ingen 11,1 182 8/1983 − 7/1988 2,0 5 1994 103 (140) / 6400 175 / 4800 JD Indsprøjtning Ingen 1/1987 − 10/1989 Med 20 ventiler; kun for Japan 2,1 5 2144 85 (115) / 5300 168 / 4000 WE Indsprøjtning Ingen 1/1981 − 7/1983 Med AGR; til Schweiz og Sverige 2,2 5 2226 85 (115) / 5500 165 / 2500 KX Indsprøjtning Reguleret 10,6 188 8/1985 − 3/1988 2,2 5 2226 88 (120) / 5500 170 / 3000 JT Indsprøjtning Reguleret 10,7 184 8/1985 − 7/1988 Kun for Syncro 2,2 5 2226 100 (136) / 5700 184 / 3550 KV Indsprøjtning Ingen 9,5 197 1/1985 − 3/1988 2,2 5 2226 100 (136) / 5700 184 / 3550 HY Indsprøjtning Ingen 9,5 197 8/1984 − 7/1988 Med AGR; til Schweiz og Sverige
Samtlige versioner med benzinmotor er E10-kompatible.Informationer om E10-egnethed (hentet 18. juli 2014)
Dieselmotorer Model Cylindre Slagvolumecm³ Max. effektkW (hk) / omdr. Max. drejningsmomentNm / omdr. Motor-kende-bogstaver Fødesystem Katalysator 0-100 km/tsek. Topfartkm/t Byggeår Bemærkninger 1,6 D 4 1588 40 (54) / 4800 104 / 2000 CR Hvirvelkammer Ingen 20,5 143 8/1980 − 7/1982 1,6 D 4 1588 40 (54) / 4800 100 / 2300 − 2700 JK Hvirvelkammer Ingen 20,3 143 8/1981 − 3/1988 1,6 TD 4 1588 51 (70) / 4500 133 / 2500 − 2900 CY Hvirvelkammer Ingen 15,6 157 12/1981 − 3/1988 1,6 TD 4 1588 51 (70) / 4500 133 / 2800 MD Hvirvelkammer Ingen 15,6 157 8/1984 − 7/1985 Kun for USA 1,6 TDS 4 1588 59 (80) / 4500 155 / 2500 − 3000 RA Hvirvelkammer Ingen 5/1986 − 3/1988 Med ladeluftkøler. I Passat B2 kun benyttet i interne testbiler;i serieproduktion først benyttet fra 1989 i Golf II,Jetta II og Passat B3.
De femcylindrede motorer og dieselmotorerne kunne ikke leveres i Brasilien og Kina.
Udstyrsvarianter Til 1982 Passat Passat = Basismodel med 1,3-litersmotor S = Basismodel med 1,6-litersmotor D = Basismodel med dieselmotor L = L-udstyr med 1,3-litersmotor LS = L-udstyr med 1,6-litersmotor L5S (til 3/1981) hhv. LS5 (fra 3/1981) = L-udstyr med femcylindret motor LD = L-udstyr med dieselmotor GL = GL-udstyr med 1,3-litersmotor GLS = GL-udstyr med 1,6-litersmotor GL5S (til 3/1981) hhv. GLS5 (fra 3/1981) = GL-udstyr med femcylindret motor GLD = GL-udstyr med dieselmotor
Santana CL = L-udstyr CL5 = L-udstyr med femcylindret motor GL = GL-udstyr GL5 = GL-udstyr med femcylindret motor
Fra 1982 Passat Passat = Basismodel fra og med modelår 1987 C = Basismodel til og med modelår 1986 CL = L-udstyr CL5 = L-udstyr med femcylindret motor til 12/1984 GL = GL-udstyr GL5 = GL-udstyr med femcylindret motor til 12/1984 Carat = Carat-udstyr GT = GT-udstyr
Santana CX = Basismodel (fra 8/1983) LX = L-udstyr LX5 = L-udstyr med femcylindret motor GX = GL-udstyr GX5 = GL-udstyr med femcylindret motor
Noter
Litteratur Volkswagen Passat instruktionsbog. Volkswagenwerk AG, januar 1981. Varenr. 0.00563.030.00 (på tysk). Volkswagen Passat instruktionsbog. Volkswagenwerk AG, februar 1984. Varenr. 000.5630.42.38.