Andrea von And () er en fiktiv figur, som tegneren Carl Barks opfandt i det kendte The Walt Disney Company-univers. Hun blev født i 1871 i Glasgow, Skotland. Hendes forældre var Frederik von And og Clementine O'And.

Andrea har et mildt temperament i modsætning til hendes søster Hortensia von And, men begge søstre er dog lige drengegale. Don Rosa har benyttet Andrea i flere af sine historier bl.a. i Her er dit liv, Joakim og i Tempelriddernes skat hvor hun efter lang tid genser sin bror Joakim von And.

I Danmark og i italienske historier er Andrea ofte blevet forvekslet med bedstemor And, som siges at være Joakim von Ands søster. Dette passer ikke sammen med Don Rosas stamtræ, hvor bedstemor And og Joakim von And på ingen måde er i familie.

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Anders And-figurer