__NOTOC__ Stivhåret spidshale (Parapholis strigosa) eller blot Spidshale er et 5-15 cm høj græs, der vokser på strandenge.

Beskrivelse Spidshale er en enårig græsart med en forgrenet, buskagtig vækst. Stænglerne vokser opstigende til opret, har 2-5 knæ og er forgrenede fra de nederste knæ. Bladene er udspærrede og flade med åbne bladskeder. Nydannede blade er friskgrønne og sammenfoldede, mens ældre blade bliver mere grågrønne og flade.

Blomstringen sker i juni-juli, og blomsterne er samlet i endestillede aks, der består af småaks fra hvert led. Akset er cylindrisk og falder i med stænglen, da småaksene er indfældede i den. Avnerne er spidse, men uden stak.

Rodnettet er overfladisk, men tæt forgrenet.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,10 x 0,20 m (10 x 20 cm/år).

Voksested Arten er udbredt langs kysterne af Nordafrika, Mellemøsten og Europa. I Danmark findes den især i den sydøstlige del af landet. Den er knyttet til lysåbne enge ved lave kyster, hvor der af og til sker oversvømmelser med saltpåvirkning. Den findes ikke inde i kontinenterne.

På standengene ved halvøen Helnæs på Vestfyn findes arten sammen med bl.a. leverurt, alm. søpryd, vibefedt, engtroldurt og vandportulakSkov- og Naturstyrelsen: Helnæs

Note

Kilder Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. .

Eksterne henvisninger Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet

Kategori:Spidshale Kategori:Tørketålende planter