Levende Vand var et dansk, kristent, økumenisk tidsskrift, der udkom fire gange om året. Tidsskriftet blev startet i 1980'erne som et katolsk tidsskrift for åndelig vejledning og sjælesorg, men blev i 2004 økumenisk. Tidsskriftets redaktør var katolske Grethe Livbjerg, der i mange år har arbejdet med retræter og åndelig vejledning. Tidsskriftet havde en økumenisk referencegruppe bestående af præster fra de fleste danske kirkesamfund, lige fra frikirken til den ortodokse kirke.
Tidsskriftets mål var at forene kirkerne gennem at søge tilbage mod de kilder, som alle kristne har til fælles, dvs. kirkefædre, den monastiske tradition, de økumeniske konciler osv. Tidsskriftet ønskede at dykke dybere ned i den teologi og åndelig vejledning som prægede kirkens første tid, mens den stadig var én.
Levende Vand ophørte med at udkomme i 2010.Levende vand. Bibliotek.dk. Hentet 29. oktober 2025
Referencer
Kategori:Tidsskrifter fra Danmark