Astma (fra græsk ἅσθμα, ásthma, "stønnen") er en kronisk betændelse i luftvejene. Almindelige symptomer er åndenød, hoste, trykken for brystet og stakåndethed. Der er også besværet vejrtrækning og spasmer i vævet i luftvejsvæggene.
Astma skyldes genetiske og miljømæssige faktorer. Diagnosen baseres som regel på symptomer, reaktion på behandlingen og lungefunktionsmåling med spirometri. Klinisk klassificeres den efter symptomernes frekvens, forceret ekspirationsvolumen på et sekund (FEV1), dvs. den mængde luft patienten kan puste ud i løbet af det første sekund, og peak flow-målinger. Astma kan også klassificeres som atopisk (udefra virkende) eller ikke-atopisk (indefra virkende), hvor atopi henviser til et anlæg for at udvikle type-1-hypersensitivitet.
Akutte symptomer behandles med inhalation af beta-2 agonister (f.eks. salbutamol) og orale kortikosteroider, typisk binyrebarkhormon. I meget alvorlige tilfælde gives intravenøse kortikosteroider, magnesiumsulfat og det kan være nødvendigt at indlægge patienten. Symptomerne kan forebygges ved at undgå udløsende faktorer som allergener og irritationskilder og ved inhalation af kortikosteroider. Langtidsvirkende beta-agonister (LABA) eller leukotrienantagonister kan anvendes sammen med inhalerede kortikosteroider, hvis astmaen stadig ikke kommer under kontrol. Forekomsten af astma er steget betydeligt på verdensplan siden 1970'erne.
I 2011 var der 235–300 millioner astmapatienter i verden, og sygdommen var skyld i 250.000 dødsfald årligt.
Tegn og symptomer Astma kendetegnes ved tilbagevendende åndenød, stakåndethed, trykken for brystet og hoste.Der kan hostes slim op fra lungerne, men den kan ofte være sejt. Når et anfald er ved at være overstået, kan der komme pus på grund af mange hvide blodceller (eosinofiler). Symptomerne er som regel værst om natten og tidligt om morgenen, ved motion eller i kold luft. Nogle patienter viser sjældent symptomer (og så i forbindelse med udløsende faktorer), mens andre kan have tydelige og hyppige symptomer.
Associerede lidelser Astmapatienter kan få flere andre lidelser som gastroøsofageal refluks (tilbageløb af mavesyre fra mavesækken til spiserøret), bihulebetændelse og søvnapnø. Psykologiske lidelser forekommer også hyppigere. 16–52 % har angstlidelser, og 14-41 % lider af humørsvingninger. Det vides ikke, om astma giver psykiske lidelser, eller om psykiske lidelser fører til astma.
Årsager Astma skyldes komplekse og ikke helt belyste miljømæssige og genetiske årsager. De afgør både, hvor alvorlig sygdommen bliver, og hvor godt den reagerer på behandling.
Man mener, at den seneste forøgelse i astmatilfældene skyldes ændrede arvelige faktorer (ud over dem, der relateres til DNA sekvensen) og et ændret levemiljø.
Miljø Mange miljøfaktorer er sat i forbindelse med udviklingen og forværringen af astma. Det gælder også allergener, luftforurening og andre miljøkemikalier. Rygning under graviditeten og efter fødslen er sat i forbindelse med en større risiko for at udvikle astmalignende symptomer. Lav luftkvalitet som følge af trafikforurening eller højt ozon- niveau er både sat i forbindelse med udviklingen af astma og med, at den bliver voldsommere. Udsættes man indendørs for flygtige organiske forbindelser, kan det udløse astma. Det gælder fx formaldehyd. Også phtalater i PVC forbindes med astma. Det samme gælder, hvis man udsættes for et højt niveau af endotoxiner.
Man kan få astma, hvis man eksponeres for indendørs allergener. Almindelige indendørs allergener erhusstøvmider, kakerlakker, dyreskæl og mug. Det har ikke vist sig effektivt at bekæmpe husstøvmider. Visse virusinfektioner på luftvejene kan øge risikoen for at få astma, hvis man rammes af dem som lille barn. Det gælder bl.a. respiratorisk syncytialvirus og rhinovirus (forkølelse). Dog kan visse andre infektioner mindske risikoen.
Hygiejnehypotesen Hygiejnehypotesen er en teori, der forklarer de højere astmatal i hele verden som et direkte og utilsigtet resultat af, at man ikke som barn udsættes for ugiftige bakterier og virus. Det er foreslået, at grunden til, at vi udsættes for færre bakterier og virus, til dels er øget renlighed og mindre familier i de moderne samfund. Hygiejnehypotesen synes at understøttes af lavere astmatal på gårde og i husholdninger med kæledyr.
Brug af antibiotika tidligt i livet er blevet sat i forbindelse med udviklingen af astma. Også fødsel ved kejsersnit forbindes med en øget risiko (anslået 20-80 %) for astma. Den øgede risiko tilskrives manglen på sunde bakteriekulturer, som den nyfødte kunne have erhvervet sig ved passagen af fødselskanalen. Der er forbindelse mellem astma og velstand.
Genetik + CD14-endotoxin interaction based on CD14 SNP C-159T Endotoxinniveauer CC genotype TT genotype Høj eksponering Lav risiko Høj risiko Lav eksponering Lav risiko Høj risiko Familiehistorie er en risikofaktor for astma, da mange forskellige gener er involveret. Hvis en enægget tvilling er ramt, er sandsynligheden for at den anden får sygdommen cirka 25 %. Ved udgangen af 2005 er 25 gener sat i forbindelse med astmas i seks eller flere forskellige populationer, deriblandt:GSTM1, IL10,CTLA-4, SPINK5,LTC4S, IL4R og ADAM33. Mange af disse gener har forbindelse med immunsystemet eller er med til at mildne betændelsestilstande. Selv blandt disse gener er resultatet ikke entydigt i alle testede populationer trods mange og gentagne studier. I 2006 var over 100 gener sat i forbindelse med astma alene i et genetisk associations-studie, og der findes hele tiden flere.
Nogle genetiske varianter kan kun give astma, når de kombineres med specifikke miljøeksponeringer. Et eksempel er et bestemt enkeltnukleotidpolymorfi i CD14-regionen og eksponering for endotoxiner (et bakterielt produkt). Man kan blive udsat for endotoxiner fra flere miljøkilder bl.a. tobaksrøg, hunde og landbrug. I disse tilfælde afgøres risikoen for astma både af en persons gener, og hvor voldsom eksponeringen var.
Sygdomme En kombination af atopisk eksem, høfeber og astma kaldes atopi. Man har størst fare for at udvikle astma, hvis man har haft atopisk sygdom. Folk med eksem eller snue får meget oftere astma. Astma er blevet sat i forbindelse med Churg–Strauss' syndrom, en autoimmun sygdom og med vasculitis (betændelse i væggen af et blodkar). Personer med visse typer nældefeber kan også opleve astmasymptomer.
Der er en forbindelse mellem fedme og astma. Begge dele er steget i de seneste år. Der kan være flere faktorer som nedsat lungefunktion på grund af fedtopbygning og det faktum, at fedtvæv fører til en proinflammatorisk tilstand.
Betablokkere som propranolol kan udløse astma hos udsatte personer. Kardioselektive betablokkere ser dog ikke ud til at være farlige for patienter med mild eller moderat astma. Andre medikamenter kan også give problemer: ASA, NSAIDs og ACE-inhibitorer.
Forværring Nogen kan have stabil astma i flere uger eller måneder for så pludseligt at få et akut anfald. Det varierer fra person til person, hvordan de reagerer på forskellige faktorer. De fleste kan udvikle en svær forværring ud fra flere udløsende faktorer. Faktorer i hjemmet, som kan udløse en svær astmaforværring, omfatter støv, dyreskæl (særligt fra katte og hunde), allergener fra kakerlakker og skimmelsvamp. Parfume forårsager ofte akutte anfald hos kvinder og børn. Både virus- og bakterieinfektioner i de øvre luftvej kan forværre sygdommen. Psykologisk stress kan muligvis forværre symptomerne; man mener, at psykologisk stress forandrer immunsystemet og øger den inflammatoriske reaktion på allergener og irritationskilder i luftvejene.
Patofysiologi thumb|alt=Tværsnit af luftvejsvæv, der viser en plettet lyserød væg og indersiden, der er slimfyldt.|Tilstopning af en bronkioles hulrum pga. muskøst ekssudat, slimcelle-metaplasi og fortykkelse i epitelets basalmembran hos en person med astma. Astma skyldes en kronisk inflammation i luftvejene, som øger den omkringliggende glatte muskulaturs sammentrækningsevne. Dette er en af flere faktorer, som fører til anfald med indsnævrede luftveje og det velkendte symptom med hvæsende vejrtrækning. Indsnævringen vil oftest fortage sig med eller uden behandling.Luftvejene vil i visse tilfælde forandre sig. Typiske luftvejsforandringer omfatter et øget antal eosinofile granulocytter og en fortykkelse aflamina reticularis. Luftvejenes glatte muskulatur kan blive kronisk forstørret med en øget mængde slimkirtler til følge.Andre berørte celler omfatter: T-celler, makrofager og neutrophile granulocytter. Andre af immunforsvarets dele kan også være involveret, herunder bl.a. cytokiner, kemokiner, histamin og leukotriener.
Diagnose Selv om astma er en velkendt sygdom, er der ikke nogen universel anerkendt definition. Global Initiative for Asthma definerer astma som ”en kronisk inflammatorisk sygdom i luftvejene, i hvilke mange celler og celledele spiller en rolle. Den kroniske inflammation er forbundet med overfølsomme luftveje, hvilket medfører periodisk tilbagevendende episoder med hvæsende vejrtrækning, stakåndethed, trykken for brystet og hosten særligt om natten eller tidligt om morgenen. Disse episoder er typisk forbundet med en udtalt, men skiftende blokering af luftstrømmen i lungerne, som ofte vil fortage sig enten af sig selv eller som følge af behandling”.Der findes ingen nøjagtig test, og diagnosen stilles ofte ud fra symptommønsteret samt ud fra, hvordan patienten reagerer på behandling over tid. Man kan forvente en astmadiagnose, hvis man i anamnesen har konstateret: periodisk hvæsende vejrtrækning, hosten eller vejrtrækningsbesvær og disse symptomer opstår eller forværres som følge af motion, virusinfektion, allergener eller luftforurening.Spirometri benyttes til at bekræfte diagnosen. Det er sværere at stille diagnosen på børn under seks år, da de er for små til spirometri.
Spirometri Spirometri anbefales som hjælp til at diagnosticere og håndtere sygdommen. Det er den eneste gode astmatest, der findes. Hvis det FEV1, som måles med denne metode, forbedres med mere end 12% efter indgivelse af et bronkodilaterende (luftvejsudvidende) middel som salbutamol, er det med til at understøtte diagnosen. Det kan dog også være normalt for personer med let astma, hvor astmaen ikke er i fuldt udbrud. En test af diffusionskapaciteten kan hjælpe med at skelne astma fra KOL. Det vil være fornuftigt at udføre en spirometritest en gang hvert eller hvert andet år for at følge med i, hvor godt patientens astma er kontrolleret.
Andre metoder En methakolintest udføres ved, at patienten inhalerer stadigt større koncentrationer af et lægemiddel, som gør, at luftvejene indsnævres på personer, der er disponeret for astma. Hvis testen er negativ, betyder det, at patienten ikke har astma. Et positivt testresultat er derimod ikke specifikt afgrænset til astma.
Andre tegn, der understøtter en astmadiagnose er:
Hvis der på mindst tre dage inden for en uge i mindst to uger måles en afvigelse i peak flow-værdien (den maksimale lufthastighed ved udånding) på mindst 20%
hvis der måles en forbedring af peak flow-værdien på mindst 20% efter forudgående behandling med salbutamol, prednison eller inhalerede kortikosteroider
hvis der måles en forværring af peak flow-værdien på mindst 20%, efter patienten er blevet udsat for en anfaldsudløsende faktor.
En PEF-test giver dog mere varierende resultater end en spirometri, hvorfor det ikke anbefales at benytte denne test, når der stilles diagnose rutinemæssigt. Testen kan være et nyttigt redskab til den daglige selvmonitorering hos de patienter, der har moderat til svær astma, og til at måle, hvor effektive nye lægemidler er. Testen kan også være nyttig ift. at vurdere, hvilken behandling man skal give patienter med akut forværret astma.
Klassifikation