Aase Nyegaard (født 8. juli 1951 i Filskov) er en dansk konsulent og politiker, og tidligere borgmester i Sønderborg Kommune, valgt for Fælleslisten. Hun var borgmester i Augustenborg Kommune fra 2002 til 2007.

Liv Nyegaard er født i Filskov ved Grindsted og opholdt sig i Schweiz i tre år hvor hun studerede tysk, inden hun begyndte på HH og blev erhvervssproglig korrespondent i Sønderborg. I 1976 bosatte hun sig i Augustenborg og indledte en erhvervskarriere på Danfoss i marketingafdelingen. Siden blev hun salgs- og marketingchef i Agramkow A/S og i 1993 udnævnt til divisionschef i samme firma.Borgmesteren runder de 60 år, dinby.dk, 28. juni 2011

Skolebestyrelsesarbejde førte hende i 1997 ind i byrådsarbejde i Augustenborg, hvor hun blev borgmester i 2002 og frem til kommunesammenlægningen i 2007. Hun gik dog også målrettet efter borgmesterposten i Sønderborg, men sad en periode i opposition med Jan Prokopek Jensen som borgmester, indtil hun fra januar 2010 selv blev borgmester. I mellemtiden arbejdede hun som seniorkonsulent hos konsulentfirmaet LOHFF Management Consultants A/S , der bl.a. havde indgået rammeaftale med Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) om at finde offentlige topchefer.Aase Nyegaard fylder 60 år 8. juli, dinby.dk, 4. juli 2011

Hun har bl.a. en nysproglig studentereksamen fra Grindsted Gymnasium i 1971, tyskstudium fra Universität Zürich i 1974, og ligeledes har hun også en erhvervssproglig korrespondenteksamen, en merkonom i markedsføring og eksportmarkedsføring, en master i arbejdsmarked og personalemanagement fra Aalborg Universitet i 2000 samt en NLP-uddannelse i 2002.CV fra LOHFF , lohff.dk, hentet 11-10-2013 Ligeledes har hun siddet i bestyrelsen for en række forskellige institutioner og virksomheder, bl.a. Danebod Højskole, Region Sønderjylland-Schleswig, Sønderborg Lufthavn og OJ Electronics.Borgmester Aase Nyegaard, danskekommuner.dk

Privat er hun gift med Aksel Jepsen. Parret er bosiddende i Augustenborg og sammen har de tre voksne børn. Nyegaards fritidsinteresser er blandt andet ski, badminton og cykling.

Cykel-ulykke Den 21. september 2008 blev daværende lokalpolitiker Aase Nyegaard indlagt på Aabenraa Sygehus efter et alvorligt styrt på sin cykel nedad Egen Bakke på Nordals. I første omgang lød meldingerne fra sygehusets traumecenter og Sønderborg Politi, at hun var særdeles hårdt kvæstet. Hun var dog ikke i livsfare, men faktisk var hun kommet så slemt til skade, at hun i nogle timer blev lagt i kunstig koma.

Hun havde serveret ved en fest for næsten 100 frivillige i Nordals Idrætscenter, og det var da hun var på vej hjem, at hun styrtede. Politiet meldte efterfølgende ud, at deres mistanke var, at kæden havde sat sig fast. Nyegaard fik hjernerystelse, en flænge i kindbenet, knubs, hævelser og blå mærker som følge af styrtet. Cyklehjelmen havde sandsynligvis reddet hende fra svære kvæstelser og måske sågar hendes liv.

Blå bog 1976 – 1978: Marketingafdelingen på Danfoss 1977 – 1985: Sekretær/bogholder i Agramkow A/S 1985 – 1993: Salgs- og marketingchef 1993 – 1995: Divisionschef 1995: Etablering af Strategic Business Unit (SBU) 1998 – 1999: Rådgiver salg/ledelse og organisation for Kiyose International Marketing 2001: Virksomhedskonsulent hos Sønderborg Kommune 2002 – 2007: Borgmester i Augustenborg Kommune 2007 – 2010: Seniorkonsulent i LOHFF Management Consultants A/S 2010 – 2013: Borgmester i Sønderborg Kommune

Referencer

Eksterne henvisninger Aase Nyegaard, Sønderborg Kommune

Kategori:Borgmestre i Sønderborg