Trespassers er det sjette studiealbum fra den danske rockgruppe Kashmir, der blev udgivet den 1. februar 2010. Udgivelsesdatoen er et palindrom, hvis den sættes op på følgende måde: "01022010". Albummet debuterede som #1 på hitlisten, med 18.000 solgte eksemplarer i den første uge. I juni 2010 modtog albummet platin med for 30.000 solgte eksemplarer.
Trespassers udkom i en standardudgave, samt en deluxe-udgave på både cd og vinyl. Deluxe-udgaven er et begrænset første oplag i et bog-formet cover. Digitalt er der et ekstra spor, "Break of the Avalanche", der kun er tilgængelig via iTunes Store. Albummet kunne forudbestilles på Fonas hjemmeside i en signeret udgave, og for at promovere albummet, kunne man få det signeret af Kasper Eistrup, Mads Tunebjerg og Asger Techau i Fona på Strøget i København på udgivelsesdagen.
Den første single fra albummet, "Mouthful of Wasps", blev udgivet den 13. november 2009 på gruppens hjemmeside. Ugen efter blev den valgt som "P3's Uundgåelige" på P3.
Trackliste Alt tekst skrevet af Kasper Eistrup. Alt musik skrevet af Eistrup, undtagen hvor noteret.
Personel Alle sange fremført og arrangeret af Kashmir Track 1, 4, 6: Øvrige vokaler af Oh Land Track 6, 9, 10: Strygere af Stockholm Session Strings Strygere arrangeret og dirigeret af Henrik Lindstrand Feltoptagelser og programmering af mellemspil: Mads Tunebjerg Yularq, memoraphone, moog og en saks: Per Röeghmann Executive producer: Andy Wallace Producer: Kashmir, Andy Wallace, John O'Mahony Mixet af John O'Mahony Lydteknik af Asger Engholm Techau, Paul Suarez, Ian Shea, Noah Goldstein, Jan Petrov Strygere optaget af Janne Hansson Mastering af Greg Calbi
Hitliste- og salgsplacering Hitliste (2010)HøjesteplaceringCertifikationerSalgDanmark1Platin30.000+Schweiz85Mexico89
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Album fra 2010 Kategori:Kashmir-album