Janneby er en landsby og kommune beliggende cirka 20 kilometer sydvest for Flensborg ved forbundsvejen 200 i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Eggebæk kommunefællesskab (Amt Eggebek). Til kommunen hører også Gravlund (Gravelund), Janneby Mark (Jannebyfeld) og Sønder Toldhus el. bare ToldhusetM. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, bind 2, Kjøbenhavn 1864, side 191 (Süderzollhaus). I kirkelig henseende hører Janneby under Jørl Sogn (Hjørdel Sogn). Sognet lå i Ugle Herred (Flensborg Amt), da Slesvig var dansk indtil 1864.
Janneby er første gang nævnt 1462 som Janebu. Stednavnet henføres til personnavnet Jan eller Janne, et kortform for Johannes. På ældre dansk findes også formen JanbyWolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 362Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 205.
Sønder Toldhus går tilbage til en kro beliggende ved chauseen til Flensborg. Kroen fik navn af den vejtold, der her hævedes, efter at en den nye vej 1496 var lagt over mosen. Kroen lå på Gammelby Mark, der oprindelig hørte under Jørl SognM. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, 1. bind, Kjøbenhavn 1863, s. 188, men som senere kom under Vanderup Sogn.
Kommunen er landbrugspræget.
Noter
Kategori:Byer i Kreis Slesvig-Flensborg