Ellehoved (dansk) eller Ellhöft (tysk) er en landsby og kommune beliggende få kilometer syd for Tønder på grænsen mellem den nordfrisiske marsk og den midtslesvigske gest. Administrativt hører kommunen under Nordfrislands kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Til kommunen hører også Bøvlund (Böglum) og Struksbøl (Struxbüll). Den samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Sydtønder kommunefællesskab (Amt Südtondern). I kirkelig henseende hører Ellehoved under Sønder Løgum Sogn. Sognet lå i Kær Herred (Tønder Amt), da Slesvig var dansk indtil 1864.

Ellehoved er første gang nævnt 1543 (SJySkJb s. 295). Stednavnet er sammensat af elle og -hoved for et forspringWolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 234. Bøvlund er første gang nævnt 1497. Stednavnet henføres enten glda. boghi (krum) eller bōk (bøg)Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 162, måske oprindelig BøgelundJohannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 106. Struksbøl (sdjysk Strusbøl) er første gang nævnt 1533 (Tønder Amts Regnskaber)Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 628.

Der har siden år 2000 ligget en såkaldt borgervindpark i byen.

Noter

Kategori:Byer i Kreis Nordfriesland Kategori:Byer i Slesvig-Holsten