Vitsum (dansk), Witsum (tysk) eller Wiisem (nordfrisisk) er en landsby og kommune beliggende på en gestkerne i den sydvestlige del af øen Før i Nordfrisland i det vestlige Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Nordfrislands kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Byen er den mindste by på øen Før. Fra Vitsum kan ses naboøen Amrum og halligerne.

Bynavnet dukker første gang op i 1509. Stednavnet føres tilbage til personnavnet WibeWolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 704. Efterleddet -um er karakteristisk for stednavnene på Før. I den danske tid indtil 1864 hørte Vitsum under Vesterland-Før og dermed som kongerigsk enklave direkte til Kongeriget Danmark. I kirkelig henseende hører landsbyen under Sankt Johannes Sogn.

Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner på Før og Amrum i Før-Amrum kommunefællesskab (Amt Föhr-Amrum). Landsbyens økonomi er stærkt præget af turisme.

Galleri

Eksterne henvisninger

Kommunens hjemmeside

Noter

Kategori:Før Kategori:Byer i Kreis Nordfriesland Kategori:Byer i Slesvig-Holsten