Goldebæk (dansk) eller Goldebek (tysk) er en landsby og kommune beliggende i afstand af omtrent 25 kilometer fra såvel Flensborg som Husum og Nibøl på Midtsletten i det centrale Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Nordfrislands kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Den samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i kommunefællesskab Midterste Nordfrisland (Amt Mittleres Nordfriesland). I kirkelig henseende hører Goldebæk under Joldelund Sogn. Sognet lå i Nørre Gøs Herred (Bredsted Amt), da Slesvig var dansk indtil 1864.
Den sydslesvigske landsby kaldes på sønderjysk Goljbæk. Kommunen omfatter også den syd for byen ved vandløbet Goldebæk (Goldeb. møllestrøm) beliggende udflyttede bebyggelse Hegnsbæk (på dansk også HejnsbækJohannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, Band 2, København 1867, s. 171, på tysk Heinsbek), Sønderhuse (også Sønder LindaaJens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, sS. 217, Süderhuus), Sønderland og enkelte koloniststeder.
Byen Goldebæk er første gang nævnt 1321. Stednavnet er afledt af gold (≈ufrugtbar, sml. oldnordisk gelgja)Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 276, hvlket passer godt på egnens beskaffenhed og den sandige jord. På ældre dansk skrives stednavnet Goldbæk Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 149. Stednavnet Hegnsbæk er afledt af hegn, svarende til marknavnet Hegned for arealerne syd for GoldebækWolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 321Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 425, 427. Sønderhuse er et andet navn for Sønder Lindå (sml. Sønder og Øster Lindå nord for Lindåen i Lindved Kommune)Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 426. Ved Goldebæk Møllestrøm ved Hegnsbæk var der tidligere en vandmølleM. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 3. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 154.
Kommunen er præget af landbrugserhvervet.
Referencer
Eksterne henvisninger Goldbæk kommune
Kategori:Byer i Kreis Nordfriesland Kategori:Byer i Slesvig-Holsten