Vedbæk (dansk) eller Wittbek (tysk) er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten. Byen ligger direkte ved Husum Mølleå i det sydvestlige Sydslesvig.

Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Nordsø-Trene kommunefællesskab (Amt Nordsee-Treene).

Byen blev første gang nævnt i 1423 som Widbeke. Stednavnet er afledt af ved for skov (oldnordisk viðr, gammeldansk with, nedertysk witt) og bæk (nedertysk bek) i betydning af Skovbæk.Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. Auflage, Neumünster 1992, side 704

I den danske tid hørte landsbyen under Østerfjolde Sogn (Sønder Gøs Herred).

Eksterne henvisninger

Slesvigske stednavne

Noter

Kategori:Byer i Kreis Nordfriesland Kategori:Byer i Slesvig-Holsten