thumb|Grundejernes Hus thumb|Filips Kirke Rasmus Vilhelm Rasmussen Rue (7. januar 1863 i Nørre Søby – 28. oktober 1944 i København) var en dansk arkitekt, fader til arkitekt Tage Rue og litteraturhistoriker og kunstkritiker Harald Rue.

Rasmus Rue var søn af husmand Rasmus Rasmussen Rue og Maren Madsdatter, kom i snedkerlære og dimitteredes fra Odense Tekniske Skole 1889. Han gik på Kunstakademiet fra september 1889 til afgang maj 1897. Rue havde egen tegnestue fra 1899, var ansat under Marineministeriet 1889-99, var arkitekt ved Orlogsværftet fra 1899 og bygningsinspektør for Nyboder 1899-1935 samt lærer i husbygning ved Teknisk Skole 1898-1910.

Gift 3. juni 1892 i Gestelev med Mathie Rasmussen (9. marts 1863 i Nørre Søby – 7. juli 1938 i København), datter af gårdejer Rasmus Hansen og Karen Mathiasdatter. Rue er begravet på Solbjerg Parkkirkegård.

Værker De grå stokke i Nyboder (1886-93, sammen med Olaf Schmidth, fredet) Modelkammeret på Frederiksholm til Marinens modeller (1892, sammen med C.T. Andersen, fredet) Københavns Grundejerforenings bygning, Nørre Voldgade 2, København (1904) Beboelsesejendom Ordrupvej 100-100A (1904). Tårnet til Immanuelskirken og det tilstødende bygningskompleks, Forhåbningsholms Allé 18/Svanholmsvej 15, Frederiksberg (1904-05, sammen med Andreas Clemmensen, beboelseshusene præmieret) Villa, Egholmvej 2 (1907) Gravsten over Marie Rasmussen på Solbjerg Parkkirkegård (1908) Gestelev Forskole (1911) Vesterborg på Jacobys Allé 14-16, Schlegels Allé 8 og Asmussens Allé 1-5, Frederiksberg (1915) Filips Kirke med menighedshus og præstebolig, Kastrupvej (1923-27) Sommerhus på Kaningårdsskrænten ved Furesøen Projekt: Bygning for Handels- og Kontoristforeningen, Vesterbrogade (1. præmie 1899, sammen med Rasmus Jensen)

Kilder Allan Tønnesen, "Rasmus Rue", i: Sys Hartmann (red.), Weilbachs Kunstnerleksikon, København: Rosinante 1994-2000.

Eksterne henvisninger

Kategori:Arkitekter fra Danmark Kategori:Civile ansatte i Søværnet Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Historicistiske arkitekter Kategori:Nationalromantiske arkitekter Kategori:Personer fra Fyn Kategori:Kirkearkitekter