thumb|Løvenhom Slot på Djursland, grevskabets hovedsæde. Grevskabet Løvenholm var et dansk grevskab og majorat ved Randers, der blev oprettet to gange, først den 1. maj 1674 og siden på ny den 12. april 1732. Grevskabets hovedgård, Løvenholm, hed oprindeligt Gjesingholm og havde før grevskabets oprettelse tilhørt flere forskellige ejere.
Den første erektion, der udgjorde Danmarks sjette grevskab, blev foretaget den 1. maj 1674 af Christian Rantzaus søn, vicestatholderen i Slesvig Ditlev rigsgreve og dansk greve Rantzau, som havde erhvervet godset ved køb. Grevskabet omfattede ved oprettelsen hovedgårdene Gjesingholm (Løvenholm), Demstrup, Sødringholm, Eskær og Skovgaard. Under Ditlev Rantzaus yngre søn Wilhelm Adolf Rantzau blev grevskabet i 1726 inddraget af kongen som følge af en højesteretsdom, efter at Wilhelm Adolf var blevet dømt for medvirken til mordet på sin ældre broder, grev Ditlev Christian, som blev dræbt under en jagt. Grevskabet hjemfaldt herefter til kronen.
Seks år efter hjemfaldet genoprettede Christian 6. den 12. april 1732 Løvenholm som grevskab for Frederik Christian Danneskiold-Samsøe, der var oldebarn af Christian 5.. Oprettelsen skete som vederlag og kompensation for hans mistede embede som generalpostmester og var det eneste tilfælde, hvor et majorat blev tildelt som et "plaster på såret".
Frederik Christian Danneskiold-Samsøe var samtidig besidder af i alt fire majorater: grevskaberne Samsøe og Løvenholm samt baronierne Lindenborg og Høegholm. Han havde imidlertid arvet en betydelig gæld og måtte derfor afhænde flere af sine majorater. Den 17. august 1742 fik han kongelig tilladelse til at nedlægge Løvenholm og bevilling til salg uden substitution. Han solgte godset til sin broder, grev Ulrik Adolph Danneskiold-Samsøe.
Referencer
Litteratur
Løvenholm Kategori:Etableret i 1732 Kategori:Ophørt i 1741