Thomas Holm (født 1978) er en dansk singer-songwriter. Han har udgivet et enkelt album og er mest kendt for singlen "Nitten".

Karriere Holm er vokset op i Kjellerup og studerede statskundskab ved Københavns Universitet inden han begyndte sin musikalske karriere.

I 2002 deltog han i realityshowet Rock Idoler på TV3, der havde til formål at sammensætte er rockband. Thomas Holm blev valgt som forsanger i bandet, der fik navnet Blunt. Blunt udsendte singlen "You Don't Know" på Universal inden de gik i opløsning.Klam konstruktion. BT.

Han debuterede med singlen "Nitten" i 2009, der har modtaget platin for 30.000 downloads. Den nåede nummer 8 på den danske singlehitliste og var på listen i sammenlagt 22 uger.THOMAS HOLM - NITTEN (SONG). Danishcharts.com. Hentet 26/10-2018 Senere samme år medvirkende han på albummet En hyldest til Sebastian, hvor han sang en ny fortolkning af "80'ernes Boheme", der udkom første gang i 1983.

I januar 2010 medvirkede han på Haiti-støttesinglen "Skrøbeligt fundament". Debutalbummet Middelklassehelt, der er produceret af Henrik Balling, udkom på Copenhagen Records i april 2010. Det modtog tre ud af seks stjerner i musikmagasinet GAFFAThomas Holm: Middelklassehelt. GAFFA. Hentet 26/10-2018 med BT tildelte fire ud af seks stjerner. Albummet affødte yderligere singlerne "Selvmord på dansegulvet", "Ikea", og "Lidt for lidt" i 2010. Singlen "Selvmord på dansegulvet" udkom også fra dette album og nåede nummer 33 på singlehitlisten.THOMAS HOLM - SELVMORD PÅ ET DANSEGULV (SONG). Danishcharts.com. Hentet 26/10-2018

Efter at være blevet kaldet "One-hit wonder" i et quizprogram på TV2, satte han sig for at bevise, hvor stor en stjerne han egentlig er. I hvert fald i Jylland. Singlen "Jesus i Jylland" (2025) og tilhørende musikvideo og selvironi skildrer musikerens oplevelse af at være ukendt i København, men en superstjerne i Jylland.Gaffa april 2025 - https://gaffa.dk/nyheder-fra-gaffa/2025/april/one-hit-wonder-genopstar-som-selvudrabt-jesus-i-jylland

Privatliv Thomas Holm er kæreste med sangerinden Fallulah. Parret har sammen datteren Gloria fra 2016. I efteråret 2019 annoncerede parret, at de venter tvillingepiger. Den 23. marts 2020 nedkom Fallulah med tvillingepiger.

Diskografi Album Middelklassehelt (2010)

Singler "Nitten" (2009) "Selvmord på dansegulvet" (2010) "Ikea" (2010) "Lidt for lidt" (2010) "Knep smerten væk" (2011) "Byen kalder" (2012) "Jul, For Helvede" (2014) "Jesus i Jylland" (2025)

Referencer

Eksterne henvisninger Thomas Holms hjemmeside

Kategori:Singer-songwritere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark