Prædikestolsparagraffen (tysk: Kanzelparagraph) var 1871-1953 en paragraf i den tyske straffelov Reichsstrafgesetzbuch.
Historie Tyske kejserrige Under kulturkampen gik kejserdømmet under ledelse af Otto von Bismarck mod præster, som i deres prædikener kommenterede politiske hændelser. Dette såkaldte "prædikestolsmisbrug" blev forbudt i en ny § 130a, som blev optaget i straffeloven den 10. december 1871: På tysk: Ein Geistlicher oder anderer Religionsdiener, welcher in Ausübung oder in Veranlassung der Ausübung seines Berufes öffentlich vor einer Menschenmenge; oder welcher in einer Kirche oder an einem anderen zu religiösen Versammlungen bestimmten Orte vor Mehreren Angelegenheiten des Staates in einer den öffentlichen Frieden gefährdenden Weise zum Gegenstande einer Verkündigung oder Erörterung macht, wird mit Gefängniß oder Festungshaft bis zu zwei Jahren bestraft.
En udvidelse fra 26. februar 1876 udvidede paragraffen til også at omfatte omdeling af skrifter:
Efterfølgende kom det som følge af denne straffelovsbestemmelse også til politisk motiverede fængselsstraffe mod katolske gejstlige såsom Mieczysław Graf Halka-Ledóchowski, den elskede ærkebiskop af Posen. Han blev idømt maksimumstraffen på to år.
Det Tredje Rige I Det Tredje Rige blev f.eks. Pater Rupert Mayer dømt efter denne bestemmelse. På grund af sine regeringskritiske ord fik han forbud mod at præsike. I juni erklærede Mayer på skrift til Gestapo:
I 1942 blev den katolske præst Bernhard Lichtenberg idømt to års fængsel for prædikestolsmisbrug og overtrædelser af lumskhedsloven (Heimtückegesetz), fordi han offentligt havde bedt for jøder og fanger i koncentrationslejre:
Forbundsrepublikken I forbundsrepublikken Tyskland blev paragraffen først ophævet ved den 3. ændringslov til straffeloven af 4. august 1953.
Kilder Stephan Schmidl: Gestapo, Strafjustiz und ‚Kanzelmissbrauch‘ in Südbayern 1933 bis 1939. München: 2002.
Eksterne kilder
Den katolske kirkes modstand
Noter og henvisninger
Kategori:Jura Kategori:Tysklands historie