Dalby er en bydel i Koldings sydøstlige udkant.
I bydelen findes blandt andet Dalby Kirke, klynger af gårde og bebyggelse med karakter af landsby. Der er udlagt store arealer til boligformål bl.a. 34 grunde til opførelse af lavenergihuse i området. Den lokale skole, Dalby skole, har ca. 300 elever fra 0. til 6. klasse.
Kirken ligger på det højeste punkt i landskabet. Området var tidligere domineret af de to store gårde: Ankerhus og Dalbygård. Dalby Møllebæk er grænse mod vest og mod byområderne Brændkjær og Tved. Dalstrøget omkring bækken skaber forbindelse for flora og fauna mellem fjorden og det åbne land.
Kilder
Kategori:Bydele i Kolding