Attentatet på Tage Lerche var den danske modstandsbevægelses nedskydning af en dansk mand, Tage Lerche, og hans syvårige søn Kaj i 1944 under Besættelsen, formodentlig ved en fejltagelse.
Tage Lerche (født 24. oktober 1907 i København, død 19. april 1944 på Frederiksberg Hospital) var ansat som "Amtsgehilfe" ved Dagmarhus under Besættelsen. Han blev likvideret af modstandsfolk fra Holger Danske den 19. april 1944, da han førte en bil fra Dagmarhus' vognpark i København.
Tage Lerche boede med sin hustru Gerda og deres søn Kaj i en lejlighed på Magnoliavej i en etageejendom der ligger på hjørnet af Magnoliavej og Søndre Fasanvej. Han erhvervede sig oprindeligt som repræsentant, men i krigsårene havde han beskæftigelse som vicevært i ejendommen hvor han boede samt som Amtsgehilfe for den tyske civiladministration i Danmark på Dagmarhus.Trommer, Aage (2010). Dagmarhus i Den Store Danske på lex.dk. Lokaliseret 13. maj 2024 på https://denstoredanske.lex.dk/Dagmarhus. Her havde Lerche opgaver som kurér og chauffør, bl.a. for Werner Best (tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark fra 1942-45).Rigspolitichefen, Politiets Efterretningstjeneste: B.d.o. - Information (1945-1950) R600:
Likvideringen Den 19. april 1944 klokken 14:30 blev Tage Lerche beskudt af modstandsfolk fra modstandsorganisationen Holger Danske. Lerche var på vej i en bil fra Werner Bests vognpark fra sit hjem på Magnoliavej mod Dagmarhus da attentatet fandt sted. I krydset Pile Allé/Roskildevej/Vesterbrogade i København blev han overhalet af en bil ført af Holger Danskes Bent Faurschou Hviid (med kaldenavnet "Flamme"). Fra den overhalende bil blev han først beskudt fra den overhalende bils sideruder af Jørgen Haagen Schmith (kaldenavn "Citronen") og Gunnar Dyrberg (dæknavn "Hermann"). Efter at have overhalet Lerche trak forfølgernes bil ind foran og fra bagklappen dukkede nu endnu en modstandsmand, Patrick Schultz (dæknavn "Bent" eller "LilleBent"), op med en maskinpistol. Efter at have tømt deres maskinpistoler flygtede modstandsfolkene. Det er uvist præcis hvor mange skud Lerches bil blev ramt af, da kilderne nævner flere forskellige tal svingende fra 25 til 45 skud.Bundgård Christensen, Claus, Jakob Sørensen, Joachim Lund, Sofie Lene Bak (red). Turen går til besættelsestidens København. København: Politikens Forlag.Rigspolitichefen, Politiets Efterretningstjeneste: B.d.o. - Information (1945-1950) R600: Findes på Risarkivet.Politiets Efterretningstjeneste: Centralkartoteket (1945 - 1950) CK-kort på Tage Lerche. Findes på Rigsarkivet. I Frederiksberg Kriminalpolitis rapport fra dagen oplyses det dog at bilen har været ramt af i hvert fald 33 skud: "i det nævnte Gadekryds nærmest det sydlige Sporvognsspor, det nævnte Automobil, der saas at være gennemhullet af mange Projektiler. Det kunde konstateres, at det i Vognens Vindspejl fandtes 9 Huller, i Skærmene foran 6, paa venstre Skærm foran 5, og i Vognens venstre side 13 Huller. Desuden var venstre Rude ved Førersædet fuldstændig knust".Anmeldelse 2069 og 2076/1944. Drabs- og bombesagen den 19’ April 1944 ved hjørnet af Vesterbrogade og Pilealle. I: Frederiksberg Politi: Efterforskningssager (1940-1959), XII.f-5: 1944 1 - 3000. Findes på Rigsarkivet.
Lerche var ramt i begge ben, venstre hånd og arm og havde derudover flere skudsår i kraniet.Københavns Universtitet, Retsmedicinsk Institut: Journaler med ekstrakter af obduktioner (1944-1979), 1: 1944 - 1946. Findes på Rigsarkivet. Ifølge Berlingske Tidende blev han hjulpet ud af bilen og var ved bevidsthed og kunne støtte på benene og besvare spørgsmål ved ambulancens ankomst. Han var dog død ved ankomsten til Frederiksberg Hospital.Dramatisk Mord i Pileallé i Gaar. I: Berlingske Tidende Torsdag Morgen den 20. april 1944 Tage Lerche blev 36 år gammel.
Børn i bilen Lerches søn Kaj og hans kammerat fra ejendommen hvor de boede, var også med i bilen, hvilket modstandsfolkene må formodes ikke at have været klar over.
Kaj Lerche I nogle aviser fremgår det at begge drenge blev hårdt såret og bragt til hospitalet, mens der andre steder står, at Lerches søn Kaj var ramt, men ikke alvorligt. Sandheden, som enkelte aviser har fået fat i, er dog, at sønnen Kaj Lerche, som sad ved siden af sin far på sædet ved siden af førersædet, var ramt af en række skud (primært i benene, men også i den ene hånd og i lysken). Han blev indlagt på Diakonissestiftelsen hvor han døde af sine kvæstelser få dage senere d. 22. april.Frederiksberg Politi: Efterforskningssager (1940-1959), XII.f-5: 1944 1 - 3000. Findes på Rigsarkivet. Kaj blev 7 år gammel. Tage og Kaj Lerche blev begravet på Solbjerg Søndre Kirkegård hhv. d. 25. og 26. april.Københavns Universtitet, Retsmedicinsk Institut: Morgueprotokoller (1921-1980), 6-7: 1942 2 11 - 1945 6 21. Findes på Rigsarkivet.
Kajs kammerat Den 6-årige kammerat som sad på bagsædet, fik glassplinter fra de knuste ruder i ansigtet, men slap derudover med et strejfskud i trøjen. Da bilen standsede, flygtede han ud af den, og løb skræmt fra vid og sans hjem til sine forældre på Søndre Fasanvej.Øvig Knudsen, Peter (2001). Efter Drabet - beretninger om modstandskampens likvideringer. København: Gyldendal. Øvig Knudsen, Peter (2014). Nakkeskuddet - og andre historier om at beskrive virkeligheden. København: Gyldendal
Besættelsesmagten svarer igen Den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best og den øvrige tyske ledelse i Danmark var oprørt over attentatet på chaufføren,Bøgh, Frank (2012). Petergruppen. Himmlers hævnere. Tysk terror i Danmark 1944-45. København: People's PressBirkelund, Peter (2015). Sabotør i Holger Danske. København: Lindhardt & Ringhof.Lauridsen, John T. (2012). Werner Bests Korrespondance med Auswärtiges Amt og andre tyske akter vedrørende besættelsen af Danmark 1942-1945, Bd. 6. København: Det Kongelige Bibliotek og Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk HistorieLauridsen, John T. (2006). Werner Best og den tyske sabotagebekæmpelse i Danmark 1942-45. I: Lundtofte, Henrik (red.). Samarbejde og sabotage: seks mænd 1940-45. Esbjerg: Historisk Samling fra Besættelsestiden 1940-1945.Frisch, Hartvig, V. Buhl, Hans Hedtoft & Eiler Jensen (red). (1958). Danmark besat og befriet III: den politiske historie fra 29. August 1943 til Danmarks befrielse. København: Forlaget Fremad. og den tyske besættelsesmagt reagerede prompte: Allerede samme aften omkring kl. 22.55 kastede medlemmer af den tyske terrorgruppe "Peter-gruppen", som hævn for attentatet mod Lerche, to håndbomber mod en linje 6 og en linje 15 - i krydset Vesterbrogade/Pile Allé. Den ene bombe mod linje 6 ramte ikke rigtigt og sprængtes i rendestenen uden for sporvognen. Den anden bombe sprængtes inde i linje 15.
Der var ingen dræbte ved attentatet, men mange sårede. 28 personer blev kørt på hospitalet med kvæstelser af forskellig art, og 8 blev indlagt. Den der var værst tilredt efter eksplosionen, havde bl.a. fået brækket begge underben af eksplosionen.
I kølvandet på likvideringen opstod endvidere det rygte at den anden dreng i bilen var Werner Bests søn,Blodige Dage - Dr. Bests Sön saaret ved strejfskud. I: Frit Danmark London 4. Aargang Nr. 17, 28. april 1944Information 20. april 1944. Kan læses på:http://www.illegalpresse.dk/images/information/Information%20III_4%20marts%201944%20-%2022%20maj%201944_merged.pdf og at målet for aktionen kunne have været Best og hans familie,Danielsen, Niels-Birger (2015). Modstand - 1943-1944 Den skærpede kamp. København: Politikens forlag.Danielsen, Niels-Birger (2013). Werner Best - tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark 1942-1945. København: Politikens Forlag hvilket det illegale Information nogle dage senere dementerede af frygt for at der skulle komme en endnu voldsommere hævnaktion fra nazisternes side.Information 22. april 1944. Kan læses på: http://www.illegalpresse.dk/images/information/Information%20III_4%20marts%201944%20-%2022%20maj%201944_merged.pdf Hvor Information d. 20. april skrev, at rygterne om, at Tage Lerche "skulde være Chauffør for Dr. Best, eller at Børnene skulde være den Befuldmægtigedes, er urigtige",Information 20. april 1944. Nr 255. Lokaliseret d. 30. august 2024 på: http://www.illegalpresse.dk/images/information/Information%20III_4%20marts%201944%20-%2022%20maj%201944_merged.pdf skrev bladet d. 22. april 1944:
"Apropos Best, saa viser det sig, at den dræbte Repræsentant Tage Lerche, Magnoliavej 4 II, hvis Død hævnedes med Sporvognsattentaterne, alligevel førte en Bil, der hører til Dr. Bests Vognpark. Det maa understreges, at Attentatet ikke paa nogen Maade har været rettet mod Dr. Best. Danmark ønsker ikke at gøre Czekernes Heydrich-Oplevelse om - Obergruppenføreren kan være rolig!"Information 22. april 1944. Nr 25. Lokaliseret d. 30. august 2024 på: https://www.illegalpresse.dk/images/information/Information%20III_4%20marts%201944%20-%2022%20maj%201944_merged.pdf
Forklaringen på Informations meget eksplicitte udtalelser om at attentatet ikke var rettet mod Best, skal formentlig findes den hændelse, som ovenstående uddrag fra information selv bringer på bane: D. 10. juni 1942 var den tjekkiske landsby Lidice blevet jævnet med jorden af SS-tropper efter den tjekkiske modstandsbevægelses likvidering af SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich d. 4. juni samme år.Nygaard, Anders & Ole Ventegodt (senest ændret 22. november 2023). Lidicie. I: Den store danske. Lokaliseret d. 26. marts på: https://denstoredanske.lex.dk/Lidice.
Likvideringen af Tage Lerche i filmen "Flammen & Citronen" Filmen Flammen & Citronen fra 2008Madsen, Ole Christian og Lars K. Andersen (2008). Flammen & Citronen. København: Nimbus Film. er instruktør Ole Christian Madsen og manuskriptforfatter Lars K. Andersens dramatisering over mange af de spændende begivenheder omkring de to modstandsfolk Jørgen Haagen Schmith og Bent Faurschou Hviid under besættelsen. Lars K. Andersen kalder det "en spillefilm, ikke et dokumentarisk drama. Den er autentisk baseret fiktion" eller "en spillefilm baseret på virkelige hændelser"Andersen, Lars K. (3. november 2007). Flammen & Citronen . I: Filmmagsinet Ekko, #39. Lokaliseret d. 28. august 2024 på: https://www.ekkofilm.dk/artikler/flammen-citronen/. og fortæller at de "arbejdede ud fra noget, som enten kan dokumenteres fra troværdigt, skriftligt materiale eller fra ekstremt troværdige, mundtlige kilder".
I filmen er der en scene som bygger på likvideringen af Lerche. Scenen er imidlertid en dramatiseret fortolkning inspireret af den virkelige hændelse, men afspejler ikke hvad der i virkeligheden skete.
Efterspillet Efter drabet blev Tage Lerche, som forklaring på likvideringen, fremstillet som stikker i de illegale blade. Sidenhen er det i litteraturen flere gange blevet påpeget, at der ikke er noget der tyder på, at Lerche skulle have været egentlig angiver.Emkjær, Stefan (2000). Stikkerdrab - modstandsbevægelsernes likvidering af danskere under besættelsen. København: Aschehoug. Birkelund, Peter (2008). Holger Danske - Sabotage og Likvidering 1943-45. Bd. 1. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Den nye sandhed? 62 år efter drabet på Tage Lerche trak Gunnar Dyrberg dele af den oprindelige beskrivelse af hændelsen tilbage og udlagde i stedet episoden som en fejltagelse. I sin nye forklaring fortalte han, at han og de andre i gruppen troede de havde likvideret den farlige stikker Arno Hammeken. Drengene i bilen havde de ikke set.
Se også Gunnar Dyrberg Patrick Schultz Jørgen Haagen Schmith Bent Fauerschou Hviid Arno Hammeken Flammen & Citronen Kaj Lerche Schalburtage Clearingmord Werner Best Otto Bovensiepen Otto Schwerdt Otto Wagner Walter Gläsner Ludwig Huf Günther Pancke Ole Ewé Dagmarhus
Noter