Døden lurer (engelsk: Peril at End House) er en Agatha Christie krimi fra 1932, hvor Hercule Poirot er på ferie i St Loo ved den engelske sydkyst. Hans ven Arthur Hastings, som er flyttet til Argentina, er tilbage i rollen som fortæller på et af sine besøg i England. Politinspektøren James Japp er også med i opklaringen. Hvor det fiktive St. Loo præcist ligger, afsløres ikke, men et godt bud er nær Torquay i grevskabet Devon.

Plot Bogen er meget underholdende og foregår bl.a. skuespillere og bohemer, som er mere eller mindre involverede i stofmisbrug. Poirot er øjenvidne til et drabsforsøg og burde derfor have et forspring i opklaringen af det efterfølgende drab; men der er tilsyneladende intet motiv til at myrde den populære Nick Buckly, ejeren af End House. Poirot overbeviser Nick om at invitere sin kusine Maggie, så hun ikke er alene i huset. Nick inviterer til fest for sine venner, og da Maggie føler sig generet af kulden, låner hun Nicks sjal. Festen afsluttes med et fyrværkeri, som overdøver et revolverskud, således at lyden fra skuddet ikke kan høres af de tilstedeværende. Samme sløring af et mord gentog Christie i novellen Mord i smøgen. Det første offer er til stor forbavselse for Poirot ikke Nick, men Maggie, iført sjalet. Herefter indledes et kapløb mellem Poirot og gerningspersonen, som formentlig har taget fejl af kusinerne og vil gøre sit arbejde færdigt.

Pointen i plottet afsløres i Agatha Christies fortælleteknik.

Forfatternoter I sine notesbøger har Christie udførlige notater om tilblivelsen af novellen. Bl.a. fremgår det her, at hun overvejede tilnavnet "Egg" som kælenavn for Nick Buckley. I stedet benyttede hun senere "Egg" i Mord for åbent tæppe.

Anmeldelser Isaac Andersons anmeldelse i The New York Times den 6. marts 1932 konkluderede, at "den ansvarlige for det beskidte arbejde i Døden lurer er djævelsk intelligent, men ikke klog nok til at føre den lille belgiske detektiv bag lyset hele vejen." The New York Times Book Review 6. marts 6, 1932 (side 20) Plottet er senere blevet karakteriseret som et af Christies bedste. Charles Osborne (1982), s. 67 John Curran har betegnet romanen som "et magnifikt eksempel på guldalderen i kriminal fiktionen".

Henvisninger til andre værker To henvisninger (i kapitel 1 og 5) nævner begivenhederne i Det blå tog, og det siges klart i kapitel 1, at Døden lurer foregår i august efter Poirots rejse til Den Franske Riviera, som fandt sted i 1928. I kapitel 9 findes der en bemærkning i forbifarten om den klogeste form for forbrydelse, som senere blev temaet i Tæppefald, der ender med hans død. I begyndelsen af kapitel 14 beskriver Hastings, hvordan Poirots besættelse af orden hjalp ham med at opklare en sag, da han rettede pyntegenstande på en kaminhylde. Dette er en indirekte henvisning til De låsede døre. I kapitel 15 nævner Poirot sagen "The Chocolate Box", som indgår i bogen Poirot's Early Cases, da han fortæller Commander Challenger, at han en gang i sin karriere ikke har opklaret den foreliggende sag. I kapitel 16 spørger Japp Poirot, om denne ikke var gået på pension for at dyrke græskar. Dette er en indirekte henvisning til det mislykkede forsøg på pensionering, der skildres i Hvem dræbte?, hvor Poirot midlertidig slog sig ned i den lille landsby King's Abbot, blot for at blive tilskyndet til at efterforske et mord i landsbyen.

Bearbejdning Døden lurer er en episode i den TV-serie om Poirot, hvor David Suchet spiller hovedrollen. Den havde premiere i England den 7. januar 1990, 2. sæson, 1. episode. Hele serien er vist flere gange på DR1, og har siden februar 2026 været tilgængelig på TV2 Play.Agatha Christies Hercule Poirot, TV2 Play. Hentet den 11. april 2026

Danske udgaver Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner); 1960 Forum Krimi; 1984 Wangel;Forum; 1991. Peter Asschenfeldte nye Forlag; 1999. Ny titel: "Den snigende død"; Aschehoug; 4. udgave; 2007

Noter

Litteratur Barnard, Robert (1980): A Talent to Decieve, Fontana/Collins Curran, John (2020): Agatha Christie's Secret Notebooks, HarperCollinsPublishers, London, ISBN:978-0-00-812963-7 Hart, Anne (2004): Agatha Christie's Poirot: The Life and Times of Hercule Poirot, 4. udgave, Harper And Collins (London) Osborne, Charles (1982): The Life and Crimes of Agatha Christie,Collins (London)

Kategori:Romaner fra England Kategori:Litteratur i 1935 Kategori:Krimier Kategori:Hercule Poirot bøger