R.E.M. var et amerikansk rockband fra Athens i Georgia, der blev dannet i 1980 af trommeslager Bill Berry, lead guitaristen Peter Buck, bassisten Mike Mills og forsangeren Michael Stipe. Som et af de første alternative rockbands blev R.E.M. kendt for Bucks ringende, arpeggio guitarstil, Stipes særlige vokale kvalitet og obskure tekster og Mills melodisk bas. R.E.M. udgav deres første single—"Radio Free Europe"—i 1981 på det uafhængige pladeselskab Hib-Tone. Singlen blev fulgt op af EP'en Chronic Town i 1982, der var gruppens første udgivelse på I.R.S. Records. I 1983 udgav bandet deres kritikerroste debutalbum, Murmur, og opbyggede herefter deres ry over de næste par år med efterfølgende udgivelser, konstant turne og støtte fra college radio. Efter flere år med succes i den musikalske undergrund opnåede R.E.M. bred popularitet med deres single "The One I Love" i 1987. Gruppen skrev kontrakt med Warner Bros. Records i 1988 og begyndte at gå ind i politiske og miljømæssige debatter, mens de spillede koncerter på store scener over hele verden.
I begyndelsen af 1990, da den alternative rock begyndte at opleve bredere succes, blev R.E.M. betragtet som genrens pionere af bands som Nirvana og Pavement. Gruppen udgav deres to mest succesfulde albums, Out of Time (1991) og Automatic for the People (1992), der afveg fra bandets etablerede lyd og gjorde dem internationalt berømte. Særligt hittet "Losing My Religion" fra 1991 var med til at slå gruppens navn fast på verdensplan. R.E.M.'s udgivelse Monster (1994), vendte tilbage til en mere rockorienteret lyd, men fortsatte deres succes. Bandet begyndte deres første turne i seks år i forbindelse med albummet; turneen blev forfulgt af sundhedsmæssige problemer for tre af gruppens medlemmer.
I 1996 forlængede R.E.M. deres kontrakt med Warner Bros. for 80 millioner dollars, der på dette tidspunkt var den dyreste pladekontrakt nogensinde. Udgivelsen New Adventures in Hi-Fi klarede sig meget dårligere end forventet på trods af gode anmeldelser. Det følgende år forlod Bill Berry bandet, mens Stipe, Buck og Mills fortsatte som en trio. De følgende år ændrede de deres musikalske stil lidt, og fortsatte karrieren ind i næste årti med blandede anmeldelser og svingende kommerciel succes, på trods af at de havde solgt mere end 85 millioner albums på verdensplan, og derved var blevet blandt de verdens bedst sælgende musikere nogensinde. I 2007 blev bandet optaget i Rock and Roll Hall of Fame, i det første år, hvor de kunne vælges. R.E.M. gik fra hinanden i venskabelighed i september 2011, hvilket blev annonceret på deres hjemmeside.
Historie
1980–1981: Dannelse Michael Stipe mødte Peter Buck i januar 1980 i Wuxtry Records, der var en pladeforretning i Athens, hvor Buck arbejdede. De opdagede, at de havde samme musiksmag, navnlig punk rock og protopunk med kunstnere som Patti Smith, Television og The Velvet Underground. Stipe udtalte. at "det viste sig, at jeg købte alle de plader som [Buck] gemte til sig selv."Gumprecht, Blake. "R.E.M.". Alternative America. Winter 1983. Stipe og Buck mødte kort efter Mike Mills og Bill Berry, der også gik på University of GeorgiaHoldship, Bill. "R.E.M.: Rock Reconstruction Getting There". Creem. September 1985. og som havde spillet sammen siden high schoolBuckley, p. 30 og boede i Georgia. Kvartetten blev enige om at samarbejde om flere sange; Stipe kommenterede senere, at "der aldrig var en stor plan bag noget af det". Deres endnu unavngivne band brugte nogle få måneder på at øve sig og spillede deres første show den 5. april 1980 til en vens fødselsdagsfest i en omdannet Episkopal-kirke i Athens. Efter at have overvejet navne som "Twisted Kites", "Cans of Piss" og "Negro Wives" besluttede bandet sig for navnet "R.E.M." (der står for søvnstadiet kaldet Rapid Eye Movement), som Stipe fandt ved et tilfældigt opslag i en ordbog.Buckley, p. 39
left|thumb|Pladeproducer Mitch Easter (tv) var vigtig for at definere bandets lyd og producerede alt deres materiale frem til 1984.
Bandet droppede til sidst ud af skolen for at fokusere på gruppens udvikling. De fandt en manager i Jefferson Holt, der havde en pladeforretning. Han var blevet så imponeret over en af deres optrædener i sin hjemby Chapel Hill, at han flyttede til Athens.Buckley, p. 41 R.E.M.'s succes kom stort set omgående i Athens og de omkringliggende områder; bandet trak stadig flere publikummer til deres koncerter, hvilket forårsagede en del vrede på Athens musikscene.Buckley, p. 46 I løbet af det næste halvandet år turnerede R.E.M. i det sydlige USA. Turneen var krævende og besværlig, da der ikke var etableret turnéruter for alternative rockbands endnu. Gruppen turnerede i en gammel blå varevogn, der blev kørt af Holt, og de havde $2 per dag til mad.Buckley, p. 53–54
I sommeren 1981 indspillede R.E.M. deres første single, "Radio Free Europe", i produceren Mitch Easters Drive-In Studios i Winston-Salem. Singlen blev udgivet lokalt på det uafhængige pladeselskab Hib-Tone, med et oprindeligt oplag på 1.000 eksemplarer, der hurtigt blev udsolgt.Sullivan, p. 27 På trods af det begrænsede oplag fik singlen en god modtagelse blandt kritikerne, og den blev listet blandt de bedste fra dette år i The New York Times.Gray, p. 497
1981–1987: I.R.S. Records og kultsucces R.E.M. indspillede EP'en Chronic Town med Mitch Easter i oktober 1981, og de planlagde at udgive den på det nye indiepladeselskab kaldet Dasht Hopes.Buckley, p. 59 I.R.S. Records skaffede dog en demo fra bandets første indspilning med Easter, der havde cirkuleret i flere måneder.Buckley, p. 61–63 Bandet afslog at skrive kontrakt med RCA Records til fordel for I.R.S., som de skrev kontrakt med i maj 1982. Chronic Town udkom i august som gruppens første amerikanske udgivelse.Buckley, p. 66–67 En positiv anmeldelse i NME roste sangenes aura af mystisk, og den konkluderede, at "R.E.M. lyder ægte, og det er herligt at høre noget utvungent og kløgtigt som dette."Grabel, Richard. "Nightmare Town". NME. 11. december, 1982.
I.R.S. parrede i første omgang R.E.M. med produceren Stephen Hague til at indspille deres debutalbum. Hagues vægt på teknisk perfektion gjorde dog bandet utilfredse, og de bad derfor pladeselskabet om at lade dem indspille med Easter i stedet.Buckley, p. 72 I.R.S. gik med til en "prøve"-session og tillod, at bandet vendte tilbage til North Carolina for at indspille sangen "Pilgrimage" med Easter og hans producerpartner Don Dixon. Efter at have hørt nummeret lod I.R.S. gruppen indspille hele albummet med Dixon og Easter.Buckley, p. 78 På grund af den dårlige oplevelse med Hague indspillede bandet albummet med en fornægtelsesproces, hvor de nægtede at inkorporere rock-klichéer som guitarsoloer eller synthesizere, som var meget populære på dette tidspunkt, for at give deres musik et tidsløst udtryk.Buckley, p. 78–82 Det færdige album, Murmur, modtog gode anmeldelser ved udgivelsen i 1983, hvor Rolling Stone listede den som årets album.Buckley, p. 73 Albummet nåede nummer 36 på Billboard album chart.Buckley, p. 357–58 En genindspilning af "Radio Free Europe" blev albummets førstesingle, og den nåede nummer 78 på Billboard singles chart i 1983."Radio Free Europe". Rolling Stone. 9. december 2004. Hentet 21. september 2011. På trods af den gode modtagelse solgte Murmur kun omkring 200.000 eksemplarer, hvilket I.R.S.'s Jay Boberg følte var mindre end forventet.Buckley, p. 95
R.E.M. havde deres første nationale tv-optræden i Late Night with David Letterman i oktober 1983,Gray, p. 432 hvor de optrådte med en ny, unavngiven sang.Gray, p. 434 Nummeret, der endte med at få titlen "So. Central Rain (I'm Sorry)", blev den første single fra gruppens andet album, Reckoning (1984), som ligesom forgængeren blev indspillet med Easter og Dixon. Albummet fik en god modtagelse; NMEs Mat Snow skrev at Reckoning "bekræfter R.E.M. som en af de mest interessante grupper på planeten".Snow, Mat. "American Paradise Regained: R.E.M.'s Reckoning". NME. 1984. Reckoning toppede som nummer 27 på US album charts, hvilket var en unormalt høj placering for et college rockband på dette tidspunkt, men sparsom sendetid i radioen og dårlig distribution i Europa gjorde, at det kun nåede nummer 91 i Storbritannien.Buckley, p. 115
thumb|Michael Stipe (venstre) og Peter Buck (højre) på scenen i Ghent, Belgien under R.E.M.'s turne i 1985.
Bandets tredje album, Fables of the Reconstruction (1985), viste en ændring i gruppen og deres musik. I stedet for Dixon og Easter, valgte R.E.M. produceren Joe Boyd, der havde arbejdet med Fairport Convention og Nick Drake, og de indspillede det i England. Medlemmerne oplevede at indspilningerne var overraskende svære, og de var triste over det kolde vintervejr og det som de betragtede som dårlig mad.Buckley, p. 131–32 Hele situationen gjorde at bandet var lige ved at gå fra hinanden.Buckley, p. 135 De triste omgivelser under indspilningerne endte med at give indhold til albummet. Stipe begyndte at lave fortællinger i sine tekster inspireret af sydlig gotik, og han udtalte i et interview i 1985, at han blev inspireret af "hele ideen om gamle mænd, der sidder omkring ilden og fortæller ... legender og eventyr til deres børnebørn"."Interview with R.E.M.". Melody Maker. 15. juni, 1985.
De turnerede i Canada i juli og august 1985 og i Europa i Oktober, hvor de bl.a. besøgte Holland, England (en koncert blev afholdt på det berømte Hammersmith Palais i London), Irland, Skotland, Frankrig, Schweiz, Belgien og Vesttyskland. den 2. oktober 1985 spillede gruppen en koncert i Bochum, Vesttyskland, til det tyske tv-program Rockpalast. Stipe havde bleget sit hår på dette tidspunkt. Fables of the Reconstruction klarede sig dårligt i Europa, og det fik blandede anmeldelser, hvor nogle kritikere skrev, at det var kedeligt og dårligt produceret.Buckley, p. 140 Som det var tilfældet med de tidligere plader blev singlerne fra Fables of the Reconstruction stort set ignoreret på de mainstream radiostationer. I.R.S. blev frustreret over bandets modvillighed for at skaffe sig en mainstream succes.Buckley, p. 159
Til det fjerde album hyrede R.E.M. John Mellencamp-produceren Don Gehman. Resultatet, Lifes Rich Pageant (1986) havde Stipes vokal mere i front for musikken. I et interview fra 1986 med Chicago Tribune sagde Peter Buck, at "Michael bliver bedre til det han gør, og han bliver mere fortrolig med det. Og jeg tror, at det viser sig i projektionen af hans stemme."Popson, Tom. "Onward and Upward and Please Yourself". Chicago Tribune. 17. oktober, 1986. Albummet klarede sig meget bedre end forgængeren, Fables of the Reconstruction, og det nåede nummer 21 på Billboard album chart. Singlen "Fall on Me" blev også spillet på kommercielle radiostationer.Buckley, p. 151 Det blev det første af bandets albums, som blev certificeret guld med 500.000 solgte eksemplarer.Fletcher, p. 142 Selvom den amerikanske college radio fortsat var R.E.M.'s kernefans begyndte gruppens at få sange ind på mainstream rockhitlister. Musikken mødte dog fortsat modstand fra Top 40 radio.Buckley, p. 160
Efter succesen med Lifes Rich Pageant udgav I.R.S. Dead Letter Office, der indeholdt sange fra bandets tidlige albumindspilninger, hvoraf mange var blevet udgivet som B-sider eller endnu ikke var blevet udgivet. Kort efter samlede pladeselskabet R.E.M.'s musikvideoer (bortset fra "Wolves, Lower") som bandets første videoudgivelse, Succumbs.
1987–1990: Gennembrud