thumb|Magstræde set fra Knabrostræde. thumb|Magstræde set fra Rådhusstræde.

Magstræde er en gade i Indre By i København. Den strækker sig fra Rådhusstræde til Knabrostræde, og øst herfor fortsætter gaden som Snaregade. Husene i Magstræde blev kun delvist ramt af Københavns brand i 1728 og undgik helt branden i 1795. Gaden indeholder derfor nogle af de ældste borgerhuse i København.

Strædet var omkring 1900 sæde for prostitution.

Magstræde er en af de få tilbageværende gader i København, der i dag er brolagt. Alle huse i gaden er fredet, bortset fra nr. 4 og nr. 10.

Ejendomme i gaden Magstræde 3 har byens ældste gadedør fra 1730'erne Nr. 6 ("Hofsnedkerens gård" efter den dygtige Schaeffer) er opført i 1733-1734 af murermester Philip de Lange (1704-1766). Ejendommen gennemgik en prisbelønnet renovering i 1976. Historikeren og embedsmanden Ove Malling (1748-1829) boede i nr. 6 i perioden 1776-1780. Ejendommen bebos i dag af en række erhvervslejere, bl.a. Rossini Caviar. I nr. 6 skete der i 1944 et uopklaret mord på enkefru Ane Margrethe Nielsen. Hun blev fundet død i sin lejlighed den 28. januar 1944.Politiken, den 29. januar 1944. Side 1. Ejendommen benævnes også Struensees Gård. I nr. 10 boede komponisten Sarti I 14 ligger kulturhuset Huset Gorm's Pizza ligger i nr. 16. Restaurant Abelone havde til huse i nr. 16 fra 1975 frem til slutningen af 90'erne. I begyndelsen af 1900-tallet lå et bordel på adressen. Huset har også rummet bryggeri og traktørsted.Politiken. Den 22. Marts 1978, side 38. Nr. 17-19 er tvillingehuse opført omkring 1640 og er blandt de ældste eksisterende borgerhuse i København. Gennem gården er adgang til Nybrogade 30. Guldhornstyven Niels Heidenreich var i en periode logerende i nr. 19, hvor han ernærede sig som falskmøntner.

Referencer

Eksterne links Omtale af Magstræde på indenforvoldene.dk

Kategori:Stræder (gade) Kategori:Gader i Indre By (København)