William Ayache (født 10. januar 1961 i Algier, Algeriet) er en fransk tidligere fodboldspiller, der spillede i forsvaret.
Fodboldkarriere Ayache spillede først i FC Nantes, hvor han kom på førsteholdet i 1979. Han spillede i klubben frem til 1986, hvor han skiftede til Paris SG for en enkelt sæson. Derefter skiftede han klub hvert år og spillede blandt andet i Olympique Marseille, Bordeaux, Montpellier, Nice og Nîmes, inden han afsluttede karrieren efter tre sæsoner i Cannes i 1995. Med Nantes blev han fransk mester i både 1980 og 1983, og han var med til at vinde Coupe de France med Montpellier i 1990.
Ayache spillede fem kampe på , heriblandt to ved U/21-EM 1982. Året efter debuterede han på A-landsholdet, men fik ikke umiddelbart flere kampe her. Til gengæld kom han med på OL-holdet, der deltog i OL 1984 i Los Angeles, hvor det for første gang var tilladt at stille med professionelle spillere, når blot de ikke havde spillet VM-kampe. Turneringen var derudover præget at den sovjetisk-ledede boykot af legene, der betød, at alle medaljevinderne fra OL 1980 i Moskva ikke deltog. Frankrig vandt sin indledende pulje, og i kvartfinalen besejrede franskmændene , mens det i semifinalen gik ud over efter forlænget spilletid. Finalen blev en kamp mellem Frankrig og , og den endte med 2-0 til Frankrig, der dermed fik guld, mens sølvet gik til Brasilien og bronzen til Jugoslavien. Ayache spillede alle holdets kampe i turneringen.
Han kom igen med på A-landsholdet i 1985 og var derefter med ved VM i 1986, hvor Frankrig vandt bronzemedaljer. Ved denne turnering spillede Ayache fire af holdets kampe, heriblandt semifinalen. Han fik i alt tyve kampe på A-landsholdet, den sidste i 1988.
Titler
Ligue 1 1980 og 1983 med FC Nantes
Coupe de France 1990 med Montpellier HSC
OL 1984 med Frankrig
Videre karriere Efter at have indstillet sin aktive karriere havde Ayache korte ansættelser som træner, blandt andet i Cannes i direkte forlængelse af hans stop som spiller i klubben.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Frankrig Kategori:Fodboldspillere fra FC Nantes Kategori:Fodboldspillere fra Paris Saint-Germain Kategori:Fodboldspillere fra Olympique Marseille Kategori:Fodboldspillere fra Girondins Bordeaux Kategori:Fodboldspillere fra Montpellier HSC Kategori:Fodboldspillere fra OGC Nice Kategori:Fodboldspillere fra Nîmes Olympique Kategori:Fodboldspillere fra AS Cannes Kategori:Personer fra Algier Kategori:Deltagere for Frankrig ved sommer-OL 1984 Kategori:Olympiske mestre fra Frankrig Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1986