Nicolaj Kopernikus (født Nicolaj Christiansen 9. august 1967https://www.allthatmanagement.dk/atm/pdf/36_da_cvnicolajkopernikusda.pdf i Glostrup) er en dansk skuespiller og filminstruktør. Efter uddannelse som skuespiller fra Odense Teater i 1994 fik han sit gennembrud i 1996 med filmen Let's get lost,Nicolaj Kopernikus | Det Danske FilminstitutNicolaj Kopernikus - dansk film database og han fik sit nationale gennembrud for sin rolle i DR-serien Forbrydelsen i 2007-2008. Han har siden medvirket i danske film- og tv-serier som Charlot og Charlotte (1996), Bænken (2000) samt filmfranchisen Klassefesten.
Han debuterede som instruktør med kortfilmen Stenofonen i 2021 og har siden instrueret kortfilmen From Above (2023).
Baggrund Kopernikus blev født Nicolaj Christiansen den 9. august 1967 i Glostrup som søn af far, arkitekt, og mor, væver. Hans forældre blev skilt da han gik i 3. klasse hvorefter han flyttede med sin mor og hendes nye mand til et nedlagt landbrug i Skippinge, Odsherred, hvor Kopernikus’ stedfar begyndte at drive landbrug. I løbet af sin folkeskoletid begyndte Kopernikus selv at holde grise og han arbejdede i sin fritid også på nabogården.
Under Kopernikus’ barndom begyndte en ældre dreng i skolen at kalde ham for Kopernikus, da drengen, som var meget interesseret i stjerner, synes Kopernikus’ fornavn ‘Nicolaj’ mindede om den polske astronom Nicolaus Kopernikus. Kopernikus gik efterfølgende igennem resten af sin skolegang under navnet ‘Nicolaj Kopernikus’.
Kopernikus blev student fra Odsherreds Gymnasium i Asnæs i 1986. Efter gymnasiet arbejdede han som livredder i Vig Svømmehal i en periode inden han rejste rundt i USA i 10 måneder. Efter hans hjemkomst til Danmark tog han et semester på Herning Højskoles teaterlinje i 4,5 måneder. Han flyttede efterfølgende til København, hvor han tog teaterkurser og opsøgte flere teatre i håb om at få hvilket som helst job og få erfaring. Han blev til slut ansat hos Rialto Teatret, hvor han arbejdede, mens han søgte ind på teaterskolen. Han blev optaget på Odense Teater efter at have søgt ind på Statens Teaterskole og Aarhus Teater tidligere. Under sin tid på Odense Teater indgik skolen et udvekslingsforløb med Filmskolen i København, hvor Kopernikus mødte instruktør Jonas Elmer og medvirkede i hans midtvejsfilm. Under sin studietid lærte han også skuespillere Troels Lyby og Anders W. Berthelsen at kende, da de gik på samme årgang i hhv. Odense og København.
Karriere Kopernikus blev uddannet skuespiller fra Odense Teater i 1994.Nicolaj Kopernikus | lex.dk – Gyldendals TeaterleksikonGALLERI: Højt at flyve | viborg-folkeblad.dk Han havde sin scenedebut på Odense Teaters opsætning af Shakespeares Helligtrekongersaften. Kopernikus blev på et tidspunkt ansat hos Dr. Dante og deltog i et pressemøde, hvor instruktør Nikolaj Cederholm præsenterede ham som ‘Nicolaj Kopernikus’, da han frem til der havde optrådt under sit borgerlige navn ‘Christiansen’. Kopernikus udtalte senere at folk ofte stavede ‘Nicolaj Christiansen’ forkert til sådan en grad at det skabte forvirring og at Kopernikus’ egen mor hertil skulle have udtalt: “Det var sgu nemmere dengang du hed Kopernikus”. Kopernikus fortalte at han samme eftermiddag som pressemødet, meddelte Dansk Skuespillerforbund at han ønskede at hedde ‘Kopernikus’ fremover.
I 1996 medvirkede Kopernikus i Jonas Elmers film Let's get lost. Kopernikus havde lært Elmer at kende under teaterskolen og Elmer kontaktede Kopernikus med idéen til filmen. Filmen blev skabt gennem fem ugers improvisation af skuespillerne og ti dages optagelser, og Kopernikus’ rolle som Steffen blev senere anset som hans gennembrudsrolle.
I 2000 medvirkede Kopernikus i Per Flys socialrealistiske drama Bænken i rollen som den alkoholiserede Stig.
I 2007 og 2008 medvirkede Kopernikus i første sæson af DRs krimidramaserie Forbrydelsen i rollen som Vagn Skærbæk, flyttemand og nær ven af familien Birk Larsen, hvis datter er blevet fundet dræbt. Kopernikus udtalte senere at serien ved optagelsernes start ikke var skrevet færdig og at det blev holdt hemmeligt for alle medlemmer af produktionen, hvem morderen var. Det blev først afsløret for produktionsholdet ved læseprøven af de to sidste afsnit. Seriens første sæson blev nomineret til den amerikanske tv-pris Emmy Award i 2007 og 2008. I 2008 havde han en mindre birolle i børnefilmen Frode og alle de andre rødder.
I foråret 2010 spillede Kopernikus med i Bellevue Teatrets opsætning af komediestykket Panik, hvor han sammen med Troels Lyby og Anders W. Berthelsen spillede tre mænd i midt 40’erne, der går igennem midtvejskriser. Tomas Radoor, producer hos Nordisk Film, overværede en af forestillingerne og henvendte sig bagefter til trioen om en idé til en film om en gammelelevfest. Projektet blev realiseret i 2011 med komedien Klassefesten, hvor Kopernikus spillede rollen som Niels ‘Niller’. Han gentog sin rolle i efterfølgerne; Klassefesten 2 - Begravelsen (2014), Klassefesten 3 - Dåben (2016) og Klassefesten 4 - Venner for livet (2026).
I 2011 var Kopernikus deltager i ottende sæson af TV 2-programmet Vild med dans, hvor han dansede med den professionelle danser Viktoria Franova. Parret endte på 4. pladsen. Kopernikus udtalte senere at han var blevet spurgt om deltagelse af TV 2 flere gange, før han endelig indvilligede.
I 2013 medvirkede Kopernikus i det 100. afsnit af den britiske krimiserie Kriminalkommisær Barnaby. Afsnittet med titlen “The Killings of Copenhagen” blev optaget delvist i Nordsjælland og delvis i England og blev promoveret som et afsnit til ære for seriens danske fans.
I 2021 debuterede Kopernikus som instruktør med kortfilmen Stenofonen, der er baseret på Kopernikus’ egen fars oplevelser som barn. Kopernikus’ søn Louis Næss-Schmidt spillede rollen som Kopernikus’ far som barn. I december 2021 blev det rapporteret at filmen var blevet shortlistet til den amerikanske Oscar-pris i kategorien ‘Best Live Action Short’, men blev ikke endeligt nomineret.
I 2023 instruerede han kortfilmen From Above, hvor han selv spillede hovedrollen som en familiefar, der bliver hjemløs. Filmen havde premiere ved Odense Film Festival.
Han har desuden været med i panelet i radioprogrammet Mads og monopolet.Sara & Monopolet - podcast | Mads & Monopolet - podcast | DR LYD
I 2021 og 2022 deltog han i TV 2-underholdningsprogrammet Hvem holder masken?, først som deltager og i anden sæson som gæstedetektiv.
I 2025 annoncerede Kopernikus at han var ved at skrive manuskriptet til sin første spillefilm med titlen Pianomanden.
Privat Kopernikus var gift med koreograf Birgitte Næss-Schmidt fra 1996 til 2020.Nicolaj Kopernikus åbner op om skilsmisse | SE og HØRNicolaj Kopernikus: Vi er blevet skilt | SE og HØR Parret var bosat i Vangede og har sammen tre børn, heriblandt skuespiller Louis Næss-Schmidt (f. 2007).https://www.imdb.com/name/nm12367027/Louis Næss-Schmidt - dansk film database Parret købte i 2002 deres fælles hjem i Vangede for 2,073 mio. DKK og solgte det for 8,65 mio. DKK i 2020. Parret annoncerede deres skilsmisse i oktober 2020 efter 24 års ægteskab.
Kopernikus har siden 2022 været i forhold med vejrvært Sara Maria Franch-Mærkedahl. Parret købte i 2023 en 136 kvm. stor bolig i Komponistkvarteret på Østerbro, København. Kopernikus er stedfar for Franch-Mærkedahls to børn.
Priser +ÅrPrisNominerede værkResultatKilder2001Bodilprisen for bedste mandlige birolleBænkenScope - Nicolaj KopernikusRobert for årets mandlige birolle 2004Bordeaux International Festival of Women in Cinema’s Golden Wave Award for Best ActorForbrydelser2005Robert for årets mandlige birolle 2007Ove Sprogøe PrisenForbrydelsen2008Bodilprisen for bedste mandlige birolleDe fortabte sjæles ø 2012Zulu Award for årets danske skuespiller Klassefesten2013Robert for årets mandlige birolleViceværten Ole-prisen for bedste mandlige birolle 2023Odense Film Festival YOU-Audience AwardFrom Above2024Aladerri International Film Festival for Best Actor Aladerri International Film Festival for Best Narrative Short Film
Filmografi Instruktion 2021 - Stenofonen 2023 - From Above
Spillefilm År Titel Rolle Noter 1995 Debut Medvirkende Kortfilm 1996 Café Hector Peter Kortfilm 1997 Deadline Medvirkende Tv-film Jacobs liste Christian Kortfilm Let's get lost Steffen1998 Den blå munk Ung mand Majoren From Tv-film1999 Tsatsiki, moren og politimanden Niklas (stemme) En verdensomsejling under bordet Jonas Tv-film2000 D-dag Niels-Henning Tv-film Max Johnny Juliane La Gardi Fruen på Hamre Martin Bænken Stig Bodilprisen for bedste mandlige birolle 2001 Den vægelsindede Apicius Tv-film2001 Flyvende farmor Flyveleder - Evas far Grev Axel William Monas verden Bankassistent Woyzeks sidste symfoni Jan Jean Kortfilm Skoda Tor Kortfilm 2002 En fars søn Medvirkende Kortfilm Okay Martin 2003 Se dagens lys Snorre Tv-film 2004 Kongekabale Søren Agergaard Villa Paranoia Thomas Forbrydelser Henrik Cirkus Klovn (stemme) Kortfilm 2005 Uhyret Far Kortfilm Opbrud Brofunktionær Voksne mennesker Teis2006 Lotto Henrik Sprængfarlig bombe Jan Godtfredsen De tre musketerer D'Artagnan (stemme)2007 De fortabte sjæles ø Richard Hotel Tívoli Rasmus Hjemve Medvirkende Til døden os skiller Rudy En mand kommer hjem Sebastians far Karlas kabale Leif2008 Frode - og alle de andre rødder Lærer Peter Beverly Hills chihuahua Papi (stemme) Otto og Stella Stemme Kortfilm 2009 Karla og Katrine Leif2010 Sandheden om mænd Indbrudstyv Karla og Jonas Leif Olsen-banden på de bonede gulve Benny Frandsen (stemme) Elsa siger godnat Stemme Kortfilm 2011 Tintin: Enhjørningens hemmelighed Stemme Orla Frøsnapper Orla Frøsnapper (stemme) Thor - Legenden fra Valhalla Mjølner (stemme) Savanne banden Billy (stemme) Klassefesten Niels Noget i luften Bent, Daniels far2012 Niko 2 - De flyvende brødre Lenni (stemme) Gummi T Ivans far (stemme) Viceværten Viborg 2013 Det regner med frikadeller 2: Madkampen Chester V (stemme) Olsen-banden på dybt vand Benny Frandsen (stemme)2014 Æsketroldene Hr. Broderick (stemme) Klassefesten 2 - Begravelsen Niels 2015 Den fremmede Mik Kortfilm Højt skum - en film om Storm P. Medvirkende Dokumentarfilm Wendyeffekten Claus 2016 Klassefesten 3 - Dåben Niels 2017 Den lille vampyr Rolf (stemme)2018 Vitello Gregers (stemme) Sig det' løgn, Luis Hr. Winter (stemme) Julemandens datter Gorm Ditte & Louise Nicolaj2019 The Kindness of Strangers Sergei Mugge & vejfesten Henrik (stemme) 2020 Krudttønden Ven 12021 Spirit – En fri sjæl Stemme Encanto Bruno Madrigal (stemme) Stenofonen Nicolaj2022 Mugge & hans mærkelige hjerne Henrik (stemme) Lille Allan - den menneskelige antenne Stemme Lykkelige omstændigheder Bedemand2023 From Above Morten Kortfilm Dagen jeg døde Vært Kortfilm 2025 Mugge & Super Happy Henrik Skovlykke (stemme) Lyden af Andre Bjarne Kortfilm Rejseholdet - Det første mord PR2026 Klassefesten 4: Venner for livet Niels Best Practice Far Kortfilm Self Funded Holger Tv-film
Tv-serier År Titel Rolle Noter1996 En fri mand Morten Miniserie Charlot og Charlotte Thomas 1997 Den hemmelige tunnel Bizze Tv-julekalender 1999 TAXA Oliver Afsnit 49 2002 Rejseholdet Viggo Holme Assistancemelding A-17/01 Hvor svært kan det være Niels Plan B Roland 2004 Der var engang... Stemme 2007 Forbrydelsen Vagn Skærbæk 2008 Maj & Charlie Sig selv 2011 Broen Ole 2013 Kriminalkommissær Barnaby Thomas Madsen Episode 100: "The Killings of Copenhagen" Tvillingerne og Julemanden Dr. Johan Vilhelm Schwartz Tv-julekalender Bo flytter hjemmefra Medvirkende 2014 Bankerot Mogens Heartless Rektor Just 2015 Ditte & Louise Sig selv 2018-2020 Advokaten Svend Erik Wisén 2019 Øgendahl og de store forfattere Halfdan Rasmussen 2020-2021 Hvor ligger Løkken? Henrik 10 episoder 2022 Chosen Adrian 4 episoder2024 Grundtvig Voksne Sibbern 2 episoder Bullshit Knud 2 episoder
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Bodilprisen for bedste mandlige birolle Kategori:Personer fra Glostrup Kategori:Personer i Kraks Blå Bog