Nikolaj Mikhajlov (på bulgarsk Николай Михайлов) (født 28. juni 1988 i Sofia, Bulgarien) er en bulgarsk fodboldspiller, der spiller som målmand hos den hollandske Æresdivisions-klub FC Twente. Han har spillet for klubben siden 2007, frem til 2010 dog som lejesvend fra Liverpool F.C. i England. Han startede sin seniorkarriere i hjemlandet hos Levski Sofia.
Mikhajlov har to gange, i 2006 og 2007 vundet det bulgarske mesterskab med Levski Sofia, og i 2005 var han også med til at vinde landets pokalturnering. Med Twente var han i 2010 med til at vinde det hollandske mesterskab.
Nikolaj er søn af en anden tidligere bulgarsk landsholdsmålmand, og indehaveren af landskampsrekorden for Bulgarien, Borislav Mikhajlov.
Landshold Mikhajlov står (pr. september 2010) noteret for otte kampe for Bulgariens landshold. Han debuterede for holdet i 2006, i en alder af kun 17 år, i en venskabskamp mod Skotland.
Titler
Bulgarske liga 2006 og 2007 med Levski Sofia
Bulgarske pokalturnering 2005 med Levski Sofia
Hollandske liga 2010 med FC Twente
Eksterne henvisninger Soccerbase.com spillerinfo National-Football-Teams.com spillerinfo Footballdatabase.eu spillerinfo
Kategori:Fodboldspillere fra Bulgarien Kategori:Fodboldspillere fra PFC Levski Sofia Kategori:Fodboldspillere fra Liverpool F.C. Kategori:Fodboldspillere fra FC Twente Kategori:Personer fra Sofia