Jørgen Christian Michael Agerskov (2. oktober 1859 i Kappel ved Slien – 10. oktober 1928 i København) var en dansk ingeniør.
Han kom han i lære på Södra Varv i Stockholm i 1877, og kom senere i lære på Orlogsværftet, hvor han tog afgangseksamen i maskin- og skibsbygning i 1881, og blev fastansat på værftet. Samtidig læste videre til cand.polyt. og tog 1890 sin eksamen, trods at han mistede et øje ved nogle kemiske eksperimenter i forbindelse med opfindelsen af en termoalarm, der skulle sikre mod ophedede lejer; Han fik i 1889 patent på opfindelsen.
Christian Agerskov arbejdede et par år som maskininspektør ved fyrvæsenet, og fra 1892 i Kjøbenhavns Frihavns-Aktieselskab . I Frihavnen var han projekterende og tilsynsførende ingeniør ved opførelsen både byggerier og tekniske anlæg og medvirkede bl.a. til at Frihavnen blev en af de første havneanlæg i verden, drevet med elektricitet som hovedenergikilde.
Fra 1899 var han konsulent for Københavns Overtoldinspektorat. Var censor i mekanisk teknologi ved Polyteknisk Læreanstalt i en årrække. Var en af de ledende kræfter i Ingeniørforbundet der blev oprettet i 1917 Blev i 1904 Ridder af Dannebrog.
Han er begravet i Nykøbing Sjælland.
Kilder
Kategori:Ingeniører fra Danmark Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Embedsmænd fra Danmark Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer fra Kappel