Teilman(n) er en dansk slægt, der har en borgerlig, en norsk, og en adelig gren.
Slægten Teilmann, som skal være af hollandsk oprindelse, menes at stamme fra Christen Jensen Teglmester eller Teglmand i Ribe, der var forpagter af det teglværk i byen som Frederik II (1534-1588) fik bygget 1581. Hans datter Else Christensdatter Teglmand (1617-1659) var gift med Niels Lassen (-1681), borger i Ribe, og fik sønnerne, begge købmænd sammesteds, Hans Nielsen Teilmann (c.1659-1690), fra hvem den adelige line stammer, og Christen Nielsen Teilmann (1645-1728), som var gift tre gange og fik tretten børn. Bland dem kammerråd Andreas Teilmann (1699-1772), stamfader til den danske borgerlige linje, og præsten Hans Teilman (1704-1765), som blev stamfader til præsteslægten og den norske linje.
Den adelige gren
Hans Nielsen Teilmann (c.1659-1690) var gift med Johanne Christendatter Mulvad (1660-1739) og blev fader til amtmand over Lundenæs og Bøvling Amter, etatsråd Christian Hansen Teilmann (1689-1749) til Skrumsager, Endrupholm og Nørholm m.m.. Han var gift første gang med Christine Marie Reenberg (1688-1734), datter af digter, jurist og herregårdsejer Thøger Reenberg (1656-1742) og Magdalene Broberg (1667-1729). Han kom som huslærer til Reenbergs hjem, Ristrup, Sabro herred, og kom ind i en familie som i generationer havde været købmænd, rådmænd, borgmestre og biskopper i Viborg og Aarhus, med aner til familierne Flensborg, Bording, Jacobæus, Ægidius, Vejle og Bagge.
Christian Hansen Teilmann (1689-1749) begyndte sin karriere som kancellisekretær, og fik hjælp af sin svigerfar til at købe Skrumsager, ved Sønder Bork, Ringkøbing, hvor han blev herredsfoged. Han var den første der gav ordre til marskens lodsejere og landmilitsen om at dræne digerne og plante hjælme for at bekæmpe sandflugten. I 1724 blev han amtmand over Lundenæs og Bøvling Amter, 1729 justitsråd og 1746 etatsråd. Selv enkemand, var han gift anden gang uden afkom med enken Anne Maria (Schulz) Ehrenfeldt (1694-1746), af hvem han arvede Endrupholm, Nørholm og Lunderup. Hendes tidligere mand, Stephen Nielsen Ehrenfeldt (1680–1741), adledes 1719. Christian Hansen Teilmann og Christine Marie Reenbergs ældste søn Hans Christiansen Teilmann (c.1720-1742) sluttede sig til det engelske Royal Navy, og døde ud for Floridas kyst under krigen mod Spanien. Af deres døtre skal nævnes Magdalene Mette Teilmann (1717-1742), gift med konsistorialråd Thomas Just Jermiin (1711-1778), adlet 1750, og Ingeborg Christiane Teilmann (1720-1785), der ægtede kancellisekretær Henrik Christian de Wormskiold (1726-1760) til Bramming, der adledes 1757. Christian Hansen Teilmann og Christine Marie Reenbergs tre overlevende sønner, der 1751 blev optaget i adelstanden med navnet de Teilman, var etatsråd Tøger Reenberg de Teilman (1721-1788) til Endrupholm, landøkonom Andreas Charles de Teilman (1723-1790) til Nørholm, Thostrup sogn, Varde, hvoraf han rejste et stamhus, og Morten de Teilmann (1725-1781) til Skrumsager og Ristrup.
(de) Teilman, den adelige grens våben: to brune traner med røde fødder og næb, på hjelmen to brune ørnevinger. I skjoldet 1. og 4. en brun ørneklo og lår, stående på en rød teglsten i gul felt (Teilmann borgelige våben), 2. og 3. en rød blok med blå vindrueklaser i hvidt felt (Reenberg), i midterste rude (en rød teglsten), en gul sparre belagt med tre røde roser (Ehrenfeldt). Som regel fortsatte de tre brødre og flere af deres efterkommer at stave deres familie navn som Teilmann. Den kendetegnende Teilmanske trane, findes stadig på tårnet i adskillige kirker i området omkring Varde, ligesom Thorstrup, Tistrup, Horne og Ansager. Mange i slægten kom til at bære navnet Thøger efter Thøger Reenberg, i sin tur tipoldebarn til johannitermunken fra Viborg, Thøger Jensen (c.1490-c.1540), som familie traditionen ville være af slægten Løvenbalk.
Andreas Charles de Teilmann (1723-1790) til Nørholm forblev ugift og havde ingen afkom, og besluttede sig for at stamhuset Nørholm samt Lunderup skulle arves af "den kvindelige descendent paa spindesiden af mine forældre", dvs. "den alene, som nedstammer fra min moder (Christine Marie Reenberg) som datter af datter, saasom hendes datter, datters datter, datters-datters-datter og saa framledes". Derved blev den første stamherrinde Christine Marie de Wormskjold (1752-1817), datter af Ingeborg Christiane Teilmann (1720-1785). Stamhuset blev ophævet i 1921 af den sidste stamherrinde Ingeborg Kristiane v.Rosenørn-Teilmann (1852-1929), og arvedes efter hende af Frederik Marcus v.Rosenørn-Lehn (1867-1951) til Rössjöholm, tipoldebarn til Henrik Christian v.Rosenørn-Lehn (1782-1847), søn af Christine Marie de Wormskjold og Christian v.Rosenørn-Teilmann (1741-1812). Ejendommen Nørholm gik ud af familiens eje først i 1979.
Thøger Reenberg de Teilmann (1721-1788) til Endrupholm var 1740 fændrik ved det Sydjyske nationalregiment, 1743 sekondløjtnant, 1747 premiærløjtnant, 1749 kaptajn. Var 1757 gift med Margrethe Frandsdatter Benzon (1722-1759) men mistede hende og sin første søn (Thøger) i barselssengen. I 1763 skrev han Oeconomisk naturhistorisk Beskrivelse af Skads Herred og Fanø og i 1769 udgav han Thøger Reenbergs Poetiske Skrifter i to bind. Som enkemand ægtede han 1769 Sophie Amalie v.Gersdorff (1743-1801), datter af Christopher Frederik v.Gersdorff (1699-1748) til Riber Kærgård, og Margrethe v.Rosenørn (1715-1786). Deres første barn var Margretha Benzon de Teilmann (1769-1788) og den ældste levende søn var Thøger de Teilmann (1776-1827).
Andreas Charles de Teilman (1782-1852) til Riber Kærgård. Blandt Thøger Reenberg de Teilmann og Sophie Amalie v.Gersdorffs børn skal nævnes ornitologen Andreas Charles Teilman til Riber Kærgård, hofjægermester i 1829, som var gift tre gange, første gang med Margrethe Christine Elisabeth v.Wedelsparre (1784-1823), datter af kammerherre Ditleff v.Wedelsparre (1748-1812) til Rønnebæksholm, anden gang med with Sophie Dorothea de Bardenfleth (1803-1826), datter af kontreadmiral, generalguvernør i Vestindien Johan Fredrik v.Bardenfleth (1772-1833) til Harridslevgård, og tredje gang med Frederikke Amalie Dorothea Leschly (1817-1889), datter af bogholder ved det militære Uld- og Linnedmanufaktur på Kongsberg Fredrik Werner Leschly (1775-1841). Med pseudonymet Anders Fisker udgav han 1823 bogen Forsøg til en Beskrivelse af Danmarks og Islands Fugle eller Haandbog i det Danske Beideværk. Med Frederikke Amalie Dorothea Leschly fik han en søn, Tøger Reenberg de Teilman (1845-1860), som døde ung mens han studerede på Herlufsholm.
Morten de Teilmann (1725-1781) til Skrumsager og Ristrup, han arvede Skrumsager af sin far, med da han så fik Ristrup af sin onkel Frederik Reenberg (1697-1755), solgte han 1756 den første og flyttede til den sidste. Han ægtede sin svigersøsters søster, Mette Benzon v.Gersdorff (1735-1757) som døde i barselseng da hun fik datteren Margrethe Mette de Teilmann (1757-1837). Denne arvede Ristrup og blev gift med sin fætter, konferensråd Peder de Wormskiold (1750-1824), dvs. med en søn af sin tante Ingeborg Christiane Teilmann (1720-1785), og blev moder til botanikeren Morten de Wormskjold (1783-1854). Hun solgte Ristrup i 1829. En anden datter, Ingeborg Christiane de Wormskjold (1784-1859), overhofmesterinde og filantrop, blev gift med sin fætter Peder Otto v.Rosenørn (1778-1828), søn af ovennævnte stamhusherrinde Christine Marie de Wormskjold (1752-1817) og Christian v.Rosenørn-Teilmann (1741-1812). Ingeborg Christiane de Wormskjold, der arvede stamhuset Nørholm, og Peder Otto v.Rosenørns søn, Theodor (Christian Peder) v.Rosenørn-Teilmann (1817-1879), ægtede sin kusine Christine Marie v.Rosenørn (1821-1852), datter af stiftamtsmand Carl Gustav v.Rosenørn (1784-1858) og Mette Margrethe de Wormskjold (1786-1858). Deres datter, Ingeborg Kristiane v.Rosenørn-Teilmann (1852-1929), som mistede sin moder Christine Marie v.Rosenørn da hun var seks måneder gammel, blev Nørholms næste (og sidste) stamherrinde.
Ingeborg Kristiane v.Rosenørn-Teilmann (1852-1929) til Nørholm, udgav religiøse digte og naturlyrik, behandlede historiske emner i versromaner, genfortalte et par islandske sagaer, og udgav strøtanker og småafhandlinger enten anonymt, under mærket I.K.R. og under sit fulde navn, samlede i Ude i frisk Luft, 1905, Af min Dagbog, 1917. Hendes bofælle mellem 1887-1919 var komponisten og lærer Elisabeth Susette Boisen (1850-1919) som i nært samarbejde satte adskillige af hendes digte, t.ex. en samling romancer Fra Lunden, 1901, i musik.
Thøger de Teilmann (1776-1827) til Endrupholm og Hennegård, fra hvem den nulevende adelige linje stammer, ægtede 1803 Else Jensdatter Hanssen (1780-1825). Blandt deres børn var Sophie Amalie de Teilmann (1803-1877), Christiane Marie de Teilman (1807-1875), Anna de Teilman (1809-1877) som 1871 blev priorinde på Vemmetofte kloster, Jens de Teilman (1811-1869), Poul de Teilman (1814-1890), Christoffer Frederik de Teilman (1818-1869) og Tøger Reenberg de Teilman (1805-1852), som i 1832 solgte Endrupholm og flyttede til Store Hebo, Janderup.
Christoffer Frederik de Teilman (1818-1869) gik ind i jægerkorpsen ved krigens 1848-1851 udbrud og blev premierløjtnant efter slaget ved Isted i juli 1850. Han blev toldkontrollør, ægtede Agnete Marie Frederikke Brede (1832-1897), og blev fader til, blandt andre, Tøger Reenberg de Teilmann (1857-1938) og Johannes Mathias de Teilmann (1861-1945). Den sidste, der var kontrollør i Nationalbanken og 1892 spillede fodbold for landsholdet, var gift med Andrea Birgitte Lerche (1868-1947) og fik blandt andre en søn, Frederik Tøger Reenberg de Teilmann (1890-1914).
Tøger Reenberg de Teilman (1805-1852) til Endrupholm blev 1825 sekondløjtnant i det Fynske infanteri regiment, 1841 kaptajn, og var gift første gang med Hansine Marie Vestesen (1804-1839) og fik en søn, Tøger de Teilman (1833-1842), der døde ung, og anden gang med Kristine Marie Knudsen (1826-1917). Med hende fik han datteren Sophie Hansine de Teilman (1847-1909) der ægtede sagfører Nils Jochum Hansen Harck (1844-1908), og sønnen, proprietær, landbrugskandidat Tøger Hans de Teilman (1850-1936) til Gjellerupholm, Varde. Sophie Hansine de Teilmans eneste datter Anna Elise Reenberg Teilman Harck (1887-1928), blev gift med politidirektør i København Aage Valdemar Seidenfaden (1877-1966) og blev farmor til avisredaktøren Tøger Seidenfaden (1957-2011).
Tøger Hans de Teilman (1850-1936) til Gjellerupholm, Varde, blev student fra Herlufsholm og landbrugskandidat fra Landbohøjskolen. Han fik først stilling som forvalter på Juellund ved Køge og blev 1876 forpagter på Armvanggård, Lunderuplund teglværk og pottemageri, der alt sammen hørte under stamhuset Nørholm. 1891 erhvervede han Gjellerupholm, som han solgte 1912. Han var gift med Hertha Othilia Schäff (1851-1936) - dattersdatter af Ingeborg Christiane de Teilman (1780-1863), datter af Thøger Reenberg de Teilmann (1721-1788) og Sophie Amalie v.Gersdorff (1743-1801) - og var fader til Edele Margrethe Krag Reenberg Teilman (1888-1942), der var gift med overlæge Albert Marius Hald (1878-1935), og til Sophie Amalie Gersdorff Reenberg Teilman (1890-1944), der ægtede translatør Carl Georg Valdemar Bratli (1871-1957).
Den borgerlige og den norske gren
Ovennævnte købmand i Ribe Christen Nielsen Teilman (1645-1728) var fader til sognepræst i Drammen Hans Teilman (1704-1765) og til amtsforvalter kammerråd Andreas Teilman (1699-1772).
Hans Teilman (1704-1765) kom til Norge 1731 som lærer i Trondhejms latinskole, blev 1736 kapellan ved Vor Frue kirke sammesteds, 1738 præst ved arresthuset i København, 1741 sognepræst i Hole på Ringerike, 1752 sognepræst i Bragernes og Strømsøe, Drammen. Han blev gift med Anna Petersen Brøsting (1709-1764) og fik en søn, frugtavler og "pomolog", sognepræst i Modum Christian Teilman (1743-1821), hvis descendents endnu lever i Norge.