Darren Ashley Bent (født 6. februar 1984 i Tooting, England) er en engelsk fodboldspiller, der spiller for Burton Albion, udlejet fra Derby.

Darren Bent startede sin professionelle karriere hos Ipswich Town F.C. i 2001. Han opnåede 122 kampe for Ipswich, hvor han scorede 47 mål, før han skiftede til Charlton Athletic. Han opnåede i Charlton status som topscorer i to sæsoner i træk, og skiftede herefter til Tottenham Hotspur for et for Tottenham rekordstort transfer beløb på 16,5 millioner pund. Efter to sæsoner i Tottenham blev han solgt til Sunderland, hvor han var tilknyttet frem til januar 2011. Her blev han solgt videre til Aston Villa for 160 millioner kroner.

Han har spillet på Englands ungdomslandshold (U-15, U-16, U-17 og U-19). Før han nåede U-21 landsholdet opnåede han 14 kampe og 9 mål for landsholdene. Han blev første gang udtaget til A-landsholdet i en kamp mod Danmark den 17. august 2005, men kom ikke på banen. Han debuterede senere på A-landsholdet i en kamp mod Uruguay i 2006.

Eksterne links

Noter

Kategori:Fodboldspillere fra England Kategori:Fodboldspillere fra Ipswich Town F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Charlton Athletic F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Tottenham Hotspur F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Sunderland A.F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Aston Villa F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Fulham F.C.