thumb|Odense Letbanes logo Odense Letbane er en dansk letbane, der gik i drift 28. maj 2022.Odense Letbane åbner lørdag den 28. maj , Odense Letbane, 30. april 2022. Den første etape går fra Tarup Center i det nordvestlige Odense via Idrætsparken, Bolbro, Odense Banegård, Rosengårdcentret, Syddansk Universitet og Nyt OUH til Hjallese Station i syd. Den er 14,5 km lang og og har 26 stationer. 34.000 passagerer forventes at bruge letbanen dagligt. Den samlede anlægssum for den første etape er 3,3 milliarder kr. (2017-tal). Letbanebyggeriet er finansieret af Odense Kommune, den danske stat og Region Syddanmark.
Der er planlagt en 2. etape, som vil indeholde yderligere 7,8 km spor til en pris på 1,9 milliarder kr., som Odense Byråd har besluttet at arbejde for at etablere, men der foreligger endnu ingen anlægslov eller statslig medfinansiering.
Den første etape har i sine første 3 år overskredet sit budget med 159 millioner kroner pga manglende passagerer. I 2024 er Nyt OUH ikke åbnet endnu, hvilket forklarer manglende passagerer på den sydlige strækning.
Den politiske proces Odense Letbane blev første gang officielt foreslået i 2008 af borgmester Jan Boye (K). Siden da arbejdede Odense Kommune og Region Syddanmark med projektet, der fik opbakning fra hele Odense Byråd.
I januar 2010 gav trafikminister Lars Barfoed tilsagn om 4 mio. kroner til foretagelse af VVM-undersøgelse af banens første etape. En forundersøgelse var færdig sommeren 2010 og derefter begyndte VVM-undersøgelsen. 15. december 2010 blev Odense Byråd orienteret om planerne med letbanen, hvor et rutenet blandt andet blev fremlagt. I forslaget vil letbanen danne et "H" over byens (når etape 2 gennemføres) tæt bebyggede boligområder omkring Nyborgvej ved Ejby (Korsløkke Sogn) Rosengårdcentret og Syddansk Universitet med Banegården i bymidten og et Park and Ride-anlæg ved den fynske motorvej syd for byen.
Byrådet vedtager letbaneprojektet
16. februar 2011 blev planerne for letbanen enstemmigt vedtaget af Odense Byråd. Samtidig blev første etape udvidet til også at indeholde linjeføring til Tarup Center. Odense Byråd besluttede således, at kommunen lagde sig fast på "H-modellen" og næste fase kunne nu gå i gang. Projektet fortsatte med VVM-undersøgelse og ny byplanlægning, der indeholdt letbanen.
I sommeren 2013 blev udredningsrapporten om Odense Letbane udarbejdet. Rapporten er en samlet status over projektet frem til 2014. Et resumé af rapporten foreligger også.
Odense Letbane afleverede i efteråret 2013 de af loven krævede dokumenter til VVM myndigheden. VVM processen løb frem til starten af 2014 og blev afsluttet med en 8 ugers offentlig høring af Kommuneplantillæg nr. 2 for Odense Letbane samt VVM-redegørelse med miljøvurdering fra 17. januar til 14. marts 2014. 23. april 2014 vedtog Odense Byråd 'Tillæg nr. 2. til Odense Kommunes Kommuneplan 2013-2025 ’Odense Letbane 1. etape’. Dermed var det miljømæssige lovgrundlag for at gå i gang med at planlægge letbanen på plads. Næste skridt var at søge Transportministeriet om at udarbejde en anlægslov og skabe en statslig medfinansiering til projektet.
Principaftale mellem stat, region og kommune på plads
Med Principaftalen mellem Staten, Region Syddanmark og Odense Kommune af 23. juni 2014 blev der givet et officielt tilsagn fra staten og regionen om at medfinansiere Odense Letbane.
Det samlede anlægsoverslag for Odense Letbane er 2.328 mio. kr (inkl. Korrektionsreserver). Her til kommer driftsrelaterede anlægsomkostninger på 656 mio. kr (inkl. 10 % korrektionsreserver), som afholdes af Odense Kommune (i 2014-kroner).
I Principaftalen slås det fast, at Staten og Region Syddanmark ikke bidrager til de driftsrelaterede anlægsudgifter, dvs. blandt andet drifts- og vedligeholdelsescentret og Park&Ride-anlægget. Disse udgifter afholdes af Odense Kommune alene. Staten bevilliger 1.108 mio. kr inkl. allerede afholdte udgifter til forundersøgelse og VVM, mens Region Syddanmark bevilliger 100 mio. kr. til letbaneselskabet.
Anlægslov og lokalplan startskud på anlægsarbejde
5. februar 2015 blev anlægsloven ’Lov om Odense Letbane’ vedtaget i Folketinget, hvormed det blev muligt at etablere anlægsselskabet Odense Letbane P/S til at udføre anlægsprojektet.
18. februar 2015 vedtog Odense Byråd ’Forslag til kommuneplantillæg nr. 18 ’ og ’lokalplanforslag nr. 0-760 Odense Letbane – 1. etape ’ efter en 8 ugers offentlig høring i perioden 29. september 2014 til 24. november 2014.
Der kom i alt 32 skriftlige høringssvar, som især handlede om letbanens afledte konsekvenser for biltrafikken, cyklister og den kollektive trafik samt parkering på offentlig vej, linjeføring samt placering af tracé og stationer og træfældning og nyplantning.
Odense Letbane P/S blev stiftet 1. marts 2015. Anlægsselskabet ledes af en bestyrelse, som udelukkende består af erhvervsfolk. Formand for bestyrelsen har siden selskabets etablering været Jesper Rasmussen, mens Mogens Hagelskær er administrerende direktør.
Anlægsselskabet opløses, når anlægsarbejdet for etape 1 er afsluttet, og den samlede afleveringsforretning mellem entreprenøren og Odense Letbane P/S er gennemført.
Tilkøb
Transportministeriet og Region Syddanmarks bidrag går udelukkende til de direkte anlægsomkostninger ved letbanen. Odense Kommune har imidlertid haft nogle ekstra ønsker til forskønnelse af byrummet og ny infrastruktur for at udnytte værdien af letbaneprojektet endnu mere. Derfor har Odense Kommune lavet følgende såkaldte tilkøb til letbaneprojektet, som udelukkende er kommunalt finansieret:
Grønt græstæppe langs størstedelen af letbanesporet – i stedet for stenskærver og sveller To nybyggede stitunneler for cyklister og fodgængere ved L. A. Rings Vej og Campusvej Forskønnelse af byrum langs letbanen med stenbelægning – i stedet for asfalt eller beton Sporskifter to steder langs letbanen, så en eventuel etape 2 kan tilføjes senere uden længerevarende driftstop To ekstra togsæt, så letbanen kan have afgang med 7½ minutters interval i dagtimerne – i stedet for hvert 10. minut
Alle disse tilkøb, som er vedtaget af byrådet ad flere omgange i årene 2014-2017, koster tilsammen 178 millioner kroner (2017-kroner).https://www.odenseletbane.dk/nyheder/derfor-stiger-prisen-for-letbanen-hvert-ar/
Ekspropriationer
Det har været et ønske fra Odense Byråd at begrænse antallet af ekspropriationer så meget som muligt. Dels af hensyn til beboerne, og dels af hensyn til at bevare så meget af det eksisterende byrum og arkitektur som muligt. Men et så stort og indgribende projekt som Odense Letbane kan ikke undgå at berøre nogle ejendomme langs de 14,4 kilometer letbane. I alt er 315 ejendomme berørt af ekspropriation. Blot 9 ejendomme er blevet totaleksproprieret. De resterende ejendomme er deleksproprieret. Det vil sige, at ejeren har afstået areal til projektet og/eller har fået pålagt servitut om rådighedsindskrænkning på ejendommen, f.eks. ophæng af kørestrøm, sikkerhed omkring kørestrøm, ret til færdsel osv.
Udbud thumb|Eksempel på station på Odense Letbane.
Projektering gik i gang i udgangen af 2013 og varede frem til begyndelsen af 2015. COWI, Niras (med franske Systra som underrådgiver) og udenlandske :en:Parsons Brinckerhoff var med til at udforme projektet og stå for den endelig projektering. Oprindeligt var projektet tænkt som et DBOM – Design-Build-Operate-Maintain. Altså en alt-i-én løsning, hvor Odense Letbane blot skulle stå for at finde den rette byder og sikre, at kontrakten blev overholdt. I januar 2015 skiftede Odense Letbane imidlertid udbudsstrategi og delte entreprisen op i fire forskellige overordnede udbud samt en række deludbud.
De fire udbud er:
Transport systemet (Transportation System), som inkluderer sporarbejde, kørestrøm og anden teknik, stationer samt drift- og vedligeholdelsescentret. Letbanetog (Rolling Stock) Veje, cykelsti og fortove (Civil Works) Drift & Vedligeholdelse (Operation & Maintenance)
Den væsentligste begrundelse for det skift i udbudsstrategi var ifølge Odense Letbane, at der var meget få leverandører, der ville byde på opgaven som DBOM. Ved at dele opgaven op, gav det flere leverandører mulighed for at byde ind på de enkelte entrepriser. En positiv følge af skiftet var desuden, at det gav Odense Letbane større valgfrihed i forhold til f.eks. at vælge tog. Udbudsprocessen for de to største kontrakter - transportsystemet og letbanetog - blev igangsat i juli 2015. I slutningen af september 2015 prækvalificerede Odense Letbane 15 ud af 36 ansøgere til at afgive bud. egge kontrakter er såkaldte Design-&-build kontrakter, hvor leverandøren har til opgave at designe sin løsning i dialog med Odense Letbane som bygherre. Ifølge Odense Letbane er fordelen ved den kontraktform, at leverandøren bedre kan trække på erfaringer fra tidligere projekter frem for at skulle leve op til nogle helt bestemte krav i udbudsmaterialet. Når det er sagt, er der naturligvis en masse ønsker til funktionalitet og design samt myndighedskrav, som leverandøren skal leve op til.
Transportsystem
Konsortiet Siemens og Aarsleff Rail ACE Consortium bestående af Acciona og Efacec samt danske CG Jensen Ansaldo Strukton-Arkil Comsa
Letbanetog
Construcciones y Auxiliar de Ferrocarriles (CAF) Alstom Škoda Stadler Bombardier (som trak sig fra udbuddet i december 2015) Siemens (Blev prækvalificeret i stedet for Bombardier i december 2015)
Kombineret bud
Siemens og Aarsleff Rail ACES (ACE Cons og Skoda) Ansaldo og Stadler Strukton-Arkil og Alstom Konsortiet Odense Letbane Transport (Colas, Hanson, Aecom og CAF).
Efter prækvalifikationen gik den egentlige udbudsproces i gang, hvor der blev forhandlet løbende og afgivet både 1. og 2. priser (samt BAFO-priser (Best and Final Offer), før vinderne af de to entrepriser kunne offentliggøres i juni 2017. Til at udføre opgaven med transportsystemet blev spanske Comsa SAU valgt. Comsa har danske Munck og portugisiske EFACEC som underleverandører. Til at levere de 16 letbanetog blev Stadler Pankow GmbH valgt. Det er et datterselskab til schweiziske Stadler med fabrik i Berlinerbydelen Pankow. Det er her Odenses 16 tog skal fabrikeres.
Veje, cykelstier og fortove (Civil Works)
Inden transportsystemet, dvs. spor og kørestrøm, kan blive anlagt, skal de nye vejbaner, cykelstier og fortove bygges på hele strækningen. Til at løse denne opgave udbød Odense Letbane syv delentrepriser, som de 14,4 km letbanestrækning blev inddelt i. På den måde kunne man dels sikre, at der kunne arbejdes mere eller mindre samtidig på hele strækningen, og dels gav man mulighed for at også mindre entreprenører havde mulighed for at byde på opgaven. Dermed kunne man få større konkurrence og dermed en lavere pris på de enkelte entrepriser.
Strækningen blev inddelt i følgende entrepriser:
CW1: Rismarksvej – Idrætsparken CW2: Idrætsparken – Vesterbro CW3: Vestre Stationsvej – Østre Stationsvej CW4: Albanigade – Benediktsgade CW5: Nyborgvej-Ørbækvej (til Munkerisvej) (Delområde 5 & 6 blev lagt sammen til CW5. Derfor er der ikke nogen CW6) CW7: Ørbækvej (fra Munkerisvej) – Niels Bohrs Allé (ved Campusvej-krydset) CW8: Campusvej – Hjallese Station
Til at byde på disse syv entrepriser blev der prækvalificeret 10 entreprenørfirmaer.
Arkil A/S Barslund A/S KAMCO A/S – Odense M.J. Eriksson A/S Munck Forsyningsledninger A/S Per Aarsleff A/S Entreprenørfirmaet Ollerup A/S Hansson & Knudsen A/S Odense Letbane EGEMP (Konsortium bestående af Marius Pedersen A/S og Egelund A/S Entreprenør) TC Anlæg A/S