Gråkjær Arena er en idrætsarena i Holstebro, der primært bruges til håndbold. Arenaen har plads til 3.250 tilskuere og bruges primært som hjemmebane for håndboldklubben TTH Holstebro, som tidligere hed Team Tvis Holstebro. Gråkjær Arena rummer desuden fitnesslokaler, cafe, en stor lounge, to luksus skylounges samt players lounge.

Historie Den daværende borgmester Arne Lægaard, daværende kultur- og fritidsudvalgsformand H. C. Østerby samt håndboldspillerne Lars Rasmussen og Kristina Kristiansen foretog første spadestik 10. november 2009 og rejsegildet var den 23. juni 2010. Hallen blev indviet 2. februar 2011 og har kostet 55 millioner kroner at opføre.

Tekniske fakta om Gråkjær Arena

Tilskuerkapacitet: 3.250, heraf 2.750 siddepladser Sponsorlounge/mødelokale: med en samlet kapacitet på 500 gæster Skylounges: 2 stk. med tilhørende bar Playerslounge: med kapacitet på ca. 50 gæster Foyer: 1.000 kvadratmeter Teknik: 10 infoskærme plus en stor Kubeskærm/scoringstavle Spillerfaciliteter: 4 omklædningsrum, dommeromklædning, Fitnessrum og Fys-rum Halspecifikation: Gulv 44x24 meter Catering: Cafe: og 2 permanente barer, hvorfra der kan købes øl, pølser, drikke og slik.

Referencer

Eksterne henvisninger Om hallen på Holstebro Kommunes hjemmside

Kategori:Idrætshaller i Danmark Kategori:Sport i Holstebro Kategori:Etableret i 2011 Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Holstebro