Clara Tschudi (født 9. september 1856 i Tønsberg, død 1945) var en norsk forfatterinde med schweiziskfødte forældre.
Clara Tschudi studerede først musik for at blive sangerinde. I 1885 holdt hun foredrag om kvindesagen i sin fødeby og udgav bogen Kvindebevægelsen, dens Udvikling og nuværende Standpunkt. I 1887 udgav hun Tre Nutidskvinder med biografier af Camilla Collett, Lina Morgenstern og Gertrud Guillaume-Schack). Men først med Kejserinde Eugénie (København 1889) skabte hun sig sin egen plads i litteraturen. Ved hjælp af omhyggelige forstudier, upartisk bedømmelse og en let læst fremstilling tegnede hun detaljerede portrætter af kendte fyrstindeskikkelser og andre fremtrædende kvinder fra historien. Bøgerne solgte i store oplag og blev oversat til flere sprog.
Bibliografi Kvindebevægelsen, dens Udvikling og nuværende Standpunkt (1885) Tre Nutidskvinder, 1887. Kejserinde Eugénie. København 1889. Kejserinde Augusta. København 1892. Marie Antoinettes Ungdom Marie Antoinette og Revolutionen, bd. I-II. Napoleons Moder Kejserinde Elisabeth (den tyske oversættelse af bogen blev forbudt i Østrig) Silhuetter (korte livsbilleder af bl.a. Magdalena Thoresen og Dronning Sophia) En forglemt Heltinde (om Gaetas forsvarerske dronning Maria Sophia af Neapel ) Ludvig II, Konge af Bayern, bd. I-II. Goethes Mor Dronning Hortense To Keiserkroner Hofliv En Eftersommer. Kristiania 1896. (fri bearbejdelse af Bertha von Suttners novelle) Rejseminder og Skitser. Kristiania 1898. Dronninger, Keiserinder og Kongernes Moder. Det intime Liv ved Europas Hoffer i det attende og nittende Aarhundrede,bd. I-III (1907-1908)
Kategori:Faglitterære forfattere fra Norge Kategori:Dansksprogede forfattere fra Norge Kategori:Norsksprogede forfattere fra Norge Kategori:Personer fra Tønsberg