Mols Jernbane var en planlagt jernbanestrækning i Østjylland rundt om Kalø Vig. Den skulle have sin start i Hornslet og ende ved Torup i bunden af Knebel Vig. Den blev vedtaget ved Jernbaneloven af 20. marts 1918 og staten var derfor forpligtet til at betale 50% af anlægsudgifterne. Disse var dog beregnet til at blive temmelig høje på grund af det kuperede terræn ved Mols Bjerge. En kommission nedlagt af Rigsdagen kom i 1926 frem med en betænkning der var særdeles kritisk over for disse udgifter set i forhold til driften. Banen blev derfor aldrig til noget.
Strækningen Hornslet (0 km) Ugelbølle (7 km) Følle (9 km) Rønde (11 km) Egens (16 km) Vrinners (19 km) Knebel (23 km) Torup (25 km)
Kilder Mols Jernbane på toptop.dk
Kategori:Skrinlagte jernbaneprojekter i Danmark