thumb|Skærmbillede af en Bitcoin-klient Bitcoin (valutaforkortelse: BTC eller XBT) er et online og en decentraliseret virtuel valuta. Selvom bitcoin som betalingsmiddel kun accepteres ganske få steder, er den populær som investeringsobjekt og er verdens mest kendte kryptovaluta.Bitcoin er blot én blandt 1.300 kryptovalutaer: Hvad skal man satse på? Artikel af Maria Kehlet på finans.dk dateret 20. december 2017. Bragt i Jyllands-Posten 21. december 2017. Det blev opfundet af den anonyme Satoshi Nakamoto, som offentliggjorde sin opfindelse i 2008 og efterfølgende udgav systemet som open source i 2009. Systemet er peer-to-peer, så brugere kan indgå i transaktioner med hinanden uden mellemled som pengeinstitutter eller centralbanker. Den maksimale mængde af bitcoins i cirkulation er begrænset til 21.000.000. Bitcoin bliver derfor ofte refereret til som digitalt guld, på baggrund af dens meget begrænsede mængde. En bitcoin kan deles helt ned til 8 decimaler, også kendt som en satoshi. Skabelsen af nye bitcoin og godkendelsen af transaktioner bliver i bitcoin-systemet håndteret kollektivt i et netværk af computere ved hjælp af kryptografiske algoritmer. Som følge heraf er bitcoin i modsætning til traditionelle valutaer hverken reguleret eller underlagt beskyttelsesregler i lovgivningen på dansk og europæisk plan. Økonomer og bankfolk har gennem tiden vurderet bitcoins fremtid til at være yderst tvivlsom og sammenlignet den med en lottokupon. Den danske nationalbankdirektør Lars Rohde advarede i december 2017 mod at anvende bitcoin, som han hverken fandt velegnet som betalingsmiddel eller investering. Han kaldte den digitale valuta for en økonomisk boble, der var ude af kontrol, og sammenlignede den med den hollandske tulipanboble i 1600-tallet, en af verdenshistoriens kendteste finansielle bobler.Nationalbanken sammenligner bitcoin med tulipan-krakket i 1600-tallet. Artikel på dr.dk 18. december 2017. Selve teknologien bag bitcoin, især den såkaldte blokkæde, anses dog for at være lovende i flere økonomiske og finansielle sammenhænge.Blockchain: New Frontiers. Indlæg af Timothy Taylor, redaktør af Journal of Economic Perspectives, 18. august 2017.Danmarks Nationalbank: Digitale centralbankpenge i Danmark? Analyse 15. december 2017.
Oprindelse
Bitcoin blev opfundet af Satoshi Nakamoto, som udgav en artikel den 31. oktober 2008 med titlen "Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash system". Systemet, der bygger videre på flere tidligere idéer, blev udgivet som open source i januar 2009. Bitcoin er en af de første kryptovalutaer efter forgængere som David Chaums ecash, der havde sin første transaktion i 1994, og OpenCoin, som nu hedder Ripple, der havde programmel før november 2008. Ydermere kan man drage paralleller fra Bitcoin til det tidligere projekt kaldet bit gold.
Den første til at modtage bitcoin var programmøren Hal Finney, som tidligere havde skabt et lignende system kaldet RPOW. Finney hentede softwaren på åbningsdagen og modtog 10 BTC fra Satoshi Nakamoto. Blandt andre tidlige tilhængere var Wei Dai, skaberen af forgængeren b-money, og Nick Szabo, skaberen af forgængeren bit gold. Der har været megen spekulation om, hvorvidt Satoshi Nakamoto i virkeligheden var en af disse personer. Det såkaldte hashcash-system, som bitcoin anvender, blev foreslået af Adam Back i 1997.
Hvordan systemet fungerer
Processen, der udvinder nye bitcoin samt regler og formater for transaktioner med den digitale valuta, er beskrevet i den såkaldte Bitcoin Protocol. Protokollen opdateres og ændres løbende af udviklere, og den anvendes i et såkaldt peer-to-peer-netværkskonfiguration, dvs. et decentralt datanet, hvor hver computer i datanettet har lige stort ansvar for datanettets funktionalitet.
For at kunne modtage og betale med bitcoin, skal man have en såkaldt pengepung (wallet) installeret på sin computer. Pengepungen implementerer ofte peer-to-peer protokollen og er afhængig af netværket for at fungere. Pengepungen er et program, der giver adgang til en række adresser med hver deres saldo i bitcoin. En pengepung kan også ligge hos forskellige udbydere, hvilket kan sammenlignes med at have penge stående i banken. Alle bitcoin-transaktioner er offentlige og foregår alene mellem to parter ved udveksling af beskeder underskrevet med digitale signaturer, men det er muligt for udbydere at have interne konti og transaktioner som bitcoin-netværket aldrig ser.
En bitcoin-adresse er på 27-34 tegn, og består både af bogstaver og tal som f.eks. 1HB5XMLmzFVj8ALj6mfBsbifRoD4miY36v. Hvis en bruger ønsker at betale med bitcoin, er det nødvendigt at kende betalingsmodtagerens adresse. Overførslen foregår fra brugerens pengepung, hvorfra transaktionen sendes til verificering i netværket. Da bitcoin er uden central autoritet, er det op til den enkelte bruger at bestemme, hvor mange verificeringer der skal til, før transaktionen anses for afsluttet.
Alle pengetransaktioner er offentlige og foregår alene mellem to parter ved udveksling af beskeder underskrevet med digitale signaturer. Man skal holde forbindelsen mellem sin adresse og sin identitet hemmelig, hvis man vil bruge bitcoin anonymt. For at gøre bitcoin sværere at spore, kan man forvanske deres oprindelse ved at sende dem til en adresse, som modtager fra mange mennesker. Derefter blandes de modtagne bitcoin tilfældigt og distribueres igen. Dette blandingsaggregat kaldes på engelsk en tumbler (en blander). Den kendsgerning, at man ikke nødvendigvis kan knytte adressen, som har modtaget bitcoin, sammen med ejeren af adressen, medfører, at bitcoin kan være attraktiv til nogle kriminelle formål. Bitcoin er derfor nogle gange blevet sat i forbindelse med illegale aktiviteter som f.eks. det sorte online-marked Silk Road.
Skabelse af nye bitcoin
thumb|Antal bitcoin over tid.
Nye bitcoin skabes i et netværk på internettet, som er tilgængeligt for alle, via en proces kaldet minedrift (mining). Skabelsen og uddelingen til brugerne sker i praksis tilfældigt, men under anvendelse af væsentlige beregningsressourcer. Jo mere minedrift man driver, desto højere bliver chancen for, at man får gevinst, jf. afsnittet om indsatsbeviskæden forneden. Mængden af nye bitcoin, der skabes, aftager med tiden. Således har systemet en endelig forudbestemt pengemængde (21 millioner). Pengemængden vokser som en geometrisk række hver 210.000. blok (omtrent hvert 4. år); i 2013 vil halvdelen være genereret, og i 2017 vil 3/4 være genereret.
Pengepunge kan man generere selv, og det er derfor let at skille foretagender fra hinanden.
Med sin forudbestemte og endelige pengemængde er systemet baseret på en deflationsøkonomi. Stigende efterspørgsel efter penge kan alene dækkes af stigende værdi per enhed af valutaen. Og systemet er derfor også designet til at brugerne kan dele valutaen op i mindre enheder – helt ned til 8. betydende ciffer. Den mindste enhed kaldes en "satoshi". Det har derfor kun psykologisk betydning, at én bitcoin kan koste tusindvis af kroner.
Bitcoinkurs Kursen var for 1 bitcoin i 2009 0,0001 USD og i starten af december 2017 kostede en bitcoin i omegnen af 19.000 USD.
Bitcoin har historisk budt på store kursstigninger. Særligt i 2017 har kurven været opadgående. Bitcoins kursstigninger har til tider også været efterfulgt af store fald. Seks gange i løbet af 2017 har kursen på bitcoin faldet med +30 procent. Fem af gangene har kursen efterfølgende steget trecifret.
Under Corona epidemien har vi set Bitcoin fortsætte i en opadgående kurve, og har samtidig ramt nye højder, ved for første gang at bryde 20.000 USD. Den opadgående kurve fortsætter ind i 2021, hvor bitcoin handles for over 60.000 USD i midten af april.CoinMarketCap (2021). "Bitcoin". https://coinmarketcap.com/currencies/bitcoin/ Bitcoin bryder over $60,000 efter spekulanter overskrider afgørende niveau. Publiceret 19. april 2021. Hentet 19. april 2021. Indenfor to måneder derefter har Bitcoin – bl. a. efter Teslas suspendering af Bitcoin som betalingsmiddel og restriktioner i Kina – mistet halvdelen af sin værdi.Cointelegraph (2021). "Bitcoin price dips to $32.5K on ‘consistent’ new China FUD" https://cointelegraph.com/news/bitcoin-price-dips-to-32-5k-on-consistent-new-china-fud
Bitcoins kurs er kendt for at være meget volatil. I løbet af få minutter kan prisen på én bitcoin bevæge sig betragteligt. Netop denne volatilitet er blevet kritiseret meget af bl.a. nationalbankdirektør Lars Rohde. Lars Rohde sammenligner bitcoins vilde kursstigninger med tulipanboblen i 1630'erne. Tulipanboblen var præget af stor spekulation, og da boblen sprang i 1637 var folks tulipanløg pludselig mindre værd. De store daglige kursudsving gør bitcoin ubrugelig som betalingsmiddel. Kursen kan svinge 5-10% om dagen, ligesom aktieindekser som OMX (Nasdaq Nordic). Den store spilleplatform Steam for Bitcoin betalinger tilbage i 2017. Der vedligeholdes dog i 2020 stadig gratis betalingsløsningsinfrastruktur til Bitcoin. Dermed kan man acceptere betalinger uden gebyrer.
Samfundsmæssige forhold thumb|Siden 2013 har man i denne hollandske café kunnet betale med bitcoin.
Bitcoin-systemets relative succes har ført til fremkomsten af en række lignende kryptovalutaer med navne som Litecoin, Peercoin, Dogecoin, Namecoin, Mastercoin og Primecoin. Samtidig vurderer nogle, at det er nogle helt særlige mindre grupper, der tiltrækkes af bitcoin som betalingsmiddel: Teknologientusiaster, der fascineres af de nye digitale muligheder, professionelle spekulanter, der opkøber og gemmer bitcoin for at tjene penge, ideologisk orienterede anarkistisk-liberale, der tiltrækkes af ideen om en ikke-statslig betalingsenhed, samt grupper, der ønsker at færdes og handle på nettet uden overvågning, herunder også kriminelle.Bitcoins er en lukket pølsefest for mænd. Artikel i Politiken. Publiceret 5. marts 2014. Hentet 26. marts 2014.
Det danske Finanstilsyn, Nationalbanken og Den europæiske banktilsynsmyndighed EBA har advaret mod brug og handel med bitcoin. Finanstilsynet anser ikke bitcoin for omfattet af den finansielle lovgivning.Pressemeddelelse fra Finanstilsynet Advarsel mod virtuelle valutaer (bitcoin m.fl.), 17.12.2013
Økonomiske betragtninger
Fremkomsten af bitcoin og andre former for digitale valutaer har fået en række økonomer til at interessere sig for fænomenet. Vurderingen er dog ofte skeptisk eller direkte negativ.Adrianne Jeffries (2013): Why Don't Economists Like Bitcoin? The Verge's hjemmeside. 31. december 2013. Nobelpristageren i økonomi Paul Krugman har således i et berømt blogindlæg "Bitcoin Is Evil" fremført, at en valuta for at fungere ordentligt både skal kunne fungere som et betalingsmiddel og som et stabilt værdiopbevaringsmiddel, og at bitcoin vil få svært ved at opfylde det sidste kriterium, fordi der ikke er nogen centralbank eller offentlig myndighed til at garantere værdien.Paul Krugman (2013): Bitcoin Is Evil. Paul Krugmans blog, New York Times. 28. december 2013. Økonomiprofessor ved University of California, Berkeley Brad DeLong mener, at bitcoin aldrig kan blive et alment accepteret betalingsmiddel, fordi omkostningerne ved at skabe en bitcoin-klon som Dogecoin o.l. med stort set de samme egenskaber er meget små og den økonomiske tilskyndelse til at gøre det vil være meget stor, hvis bitcoin får en væsentlig udbredelse. Professor Tyler Cowen argumenterede i 2013, at en deflationær økonomi, hvor priserne konstant falder, som bitcoin er designet til at skabe i det lange løb, vil være problematisk.Tyler Cowen (2013): How and why Bitcoin will plummet in price. Marginal Revolutions hjemmeside. 30. december 2013. Siden Cowens udtalelse steg Bitcoins kurs over to tusinde procent.https://www.cnbc.com/2017/12/14/if-you-put-1000-in-bitcoin-in-2013-heres-how-much-youd-have-now.html
Analyse fra Nationalbanken