Cook County er et county i den amerikanske delstat Minnesota. Amtet ligger nordøstligt i delstaten ved Lake Superior og grænser op til Lake County i vest. Amtet grænser også op imod delstaterne Wisconsin i syd (vandgrænse), Michigan (vandgrænse) i øst og mod Canada i nord.
Cook Countys totale areal er 8.650 km² hvoraf 4.893 km² er vand. I 2000 havde amtet 5.168 indbyggere. Amtets administration ligger i byen Grand Marais. County'et har mange norsk-amerikanere , desuden bor der mange Ojibwa-indianere i Cook County.
Amtet har fået sit navn efter major Michael Cook som deltog i den amerikanske borgerkrig.
Handlingen i Vidar Sundstøls roman Drømmenes Land, som fik Rivertoonprisen i 2008, foregår i Cook County.
Demografi Ifølge folketællingen fra 2000 boede der 5.168 personer i amtet. Der var 2.350 husstande med 1.438 familier. Befolkningstætheden var 1 personer pr. km². Befolkningens etniske sammensætning var som følger: 89,45 % hvide, 7,59 % indianer.
Der var 2.350 husstande, hvoraf 24,40 % havde børn under 18 år boende. 52,00 % var ægtepar, som boede sammen, 6,10 % havde en enlig kvindelig forsøger som beboer, og 38,80 % var ikke-familier. 32,50 % af alle husstande bestod af enlige, og i 10,80 % af tilfældene boede der en person som var 65 år eller ældre.
Gennemsnitsindkomsten for en hustand var $36.640 årligt, mens gennemsnitsindkomsten for en familie var på $47.132 årligt.
Lokaliteter
Byer landsbyer Unincorporated communities Unorganized Grand Marais Lutsen Township Schroeder Township Tofte Township Hovland East Cook Grand Portage West Cook
Eksterne henvisninger
Kategori:Counties i Minnesota