thumb|Foto af Michael Ancher Michael Peter Ancher (født 9. juni 1849 i Rutsker, Bornholm, død 19. september 1927 i Skagen) var en dansk maler med udgangspunkt i realismen. Han var gift med kollegaen Anna Ancher. De hørte begge til Skagensmalerne.

Michael Ancher startede som barn i Latinskole i Rønne, men fik - pga. dårlig økonomi i hjemmet - aldrig afgangseksamen. I stedet blev han som 16-årig ansat som skriver på Kalø godskontor. Her blev interessen for malerkunst vækket ved mødet med Theodor Philipsen og Vilhelm Groth, der i sommeren 1865 opholdt sig i området omkring Kalø Vig.Dansk Biografisk Leksikon

I 1871 søgte han kunsthistorikeren Julius Langes råd om kravene til at blive figurmaler og blev samme efterår optaget på akademiet. I sommeren 1874 besøgte han Skagen for første gang, og han forlod definitivt Akademiet i 1875. Efter det opholdt han sig i længere og længere perioder på Skagen, da han var meget betaget af fiskernes arbejde og liv i det hele taget. Han modtog den Neuhausenske Præmie 1877 for En Lægprædikant, der holder Gudstjeneste på Skagens Strand. I 1880 fik han sit endelige gennembrud med maleriet Vil han klare pynten?, som gennem Nationalgalleriet blev overdraget til Christian 9. Svanholm (2001), s.46

Omkring 1880'erne blev Skagen samlingspunkt for mange danske og skandinaviske kunstnere, inspireret af fransk kunst. Først var han imod, at Skagensmalerne gjorde Skagen til et moderne, nordisk friluftssted, selv om det var ham selv, der til at starte med havde gjort Skagen kendt. Der siges at være et fantastisk lys for malere, og udgangspunktet når han malede var 'ting' fra virkelighedens verden, f.eks. skagensfiskernes liv, fra familien eller venners kreds – en genre, han havde dyrket siden sin ungdom.

I 1888 blev han ridder af Sct. Michaelsordenen og i 1894 Ridder af Dannebrog.

Michael Ancher er, sammen med sin kone Anna, på billedet på den danske tusindekroneseddel i 1997-serien.

Familie og privatliv Michael Ancher giftede sig i 1880 med købmandsdatteren Anna Brøndum. De fik i 1883 datteren Helga, der ligesom sine forældre blev maler.

Familien Ancher flyttede i 1884 ind i jomfru Melsens hus på Markvej 2 i Skagen. Dette hus er i dag museum for kunstnerparret.

Galleri

Fodnoter

Litteratur Lise Svanholm (2001): Malerne på Skagen, Gyldendal,

Eksterne henvisninger

Michael Ancher på Skagensmuseum.dk

Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Malere fra Danmark Kategori:Personer fra Bornholm Kategori:Modtagere af Eckersberg Medaillen Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Modtagere af Thorvaldsen Medaillen Kategori:Skagensmalere Kategori:Modtagere af De Neuhausenske Præmier Kategori:Alumni fra Det Kongelige Danske Kunstakademi