Gustav Bauer ( født 6. januar 1870 i Darkehmen nær Königsberg i Østpreussen, død 16. september 1944) var en tysk politiker (SPD). Han var tysk kansler fra 1919 til 1920.
Bauer startede sin politiske karriere som fagforeningsmand og blev valgt ind i Rigsdagen for det socialdemokratiske parti. I oktober 1918 blev han medlem af prins Max af Badens rigsregering og blev siddende også under Philipp Scheidemann. Da Schneidemann gik af i protest mod Versailles-traktaten i juni 1919, blev Bauer kansler. Han gik af i marts 1920, kort efter det mislykkede Kapp-Putsch.
Senere var han medlem af Hermann Müller og Joseph Wirths regeringer.
Den regering, han ledede, bestod af den såkaldte Weimarkoalition.
Kabinet, juni 1919–marts 1920 Gustav Bauer (SPD) – statsminister (efter 14. august 1919 kansler) Matthias Erzberger (Z) – vicekansler og finansminister Hermann Müller (SPD) – udenrigsminister Dr. Eduard David (SPD) – indenrigsminister Rudolf Wissell (SPD) – økonomiminister Robert Schmidt (SPD) – fødevareminister Dr. Alexander Schlicke (SPD) – arbejdsminister Dr. Johannes Bell (Z) – transportminister og koloniminister Johannes Giesberts (Z) – postminister Wilhelm Mayer (Z) – skatteminister Gustav Noske (SPD) – forsvarsminister
Ændringer 15. juli 1919 – Robert Schmidt efterfølger Wissell som økonomiminister. 3. oktober 1919 – Dr. Eugen Schiffer (DDP) bliver justitsminister og efterfølger Erzberger som vicekansler. Erzberger forbliver finansminister. Dr. Erich Koch-Weser (DDP) efterfølger David som indenrigsminister. David forbliver i kabinettet som minister uden portefølje. 25. oktober 1919 – Otto Gessler (DDP) bliver genopbygningsminister. 7. november 1919 – Koloniministeriet afvikles. Bell forbliver transportminister. 30. januar 1920 – Mayer går af som skatteminister. 12. marts 1920 – Erzberger går af som finansminister.
Eksterne henvisninger
Kategori:Kanslere fra Tyskland Kategori:Politikere fra SPD