Wimbledon-mesterskabet 1878 var den anden udgave af Wimbledon-mesterskaberne. Turneringen blev spillet i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien i perioden 15. – 18. juli 1878.

Turneringen var en herresingleturnering med deltagelse af 35 spillere. Mesterskabet blev afgjort i udfordringsrunden, hvor den forsvarende mester, Spencer W. Gore, mødte vinderen af All Comers-turneringen, hvor de resterende 34 spillere spillede om retten til at møde Gore i udfordringsrunden.

Udfordringsrunden, og dermed mesterskabet, blev vundet af Frank Hadow, som besejrede Spencer W. Gore med 7-5, 6-1, 9-7.

Resultater

Turneringen var en herresingleturnering og havde deltagelse af 35 spillere, og alle kampe blev spillet bedst af fem sæt. Spillerne servede underhånds eller i skulderhøjde, og den første spiller, der vandt seks partier i et sæt, vandt sættet, undtagen i All Comers-finalen og "udfordringsrunden", hvor sættene skulle vindes med mindst to overskydende partier.

I forhold til turneringen i året før var nettet på banen blevet sænket. I siderne blev nethøjden sænket fra 152,4 cm (5 fod) til 144,8 cm (4 fod 9 tommer), mens nethøjden i midten blev sænket fra 99,1 cm (3 fod 3 tommer) til 91,4 cm (3 fod).

Først spillede de 34 af spillerne i All Comers-turneringen om retten til at udfordre den forsvarende mester, Spencer W. Gore, i "udfordringsrunden". I "udfordringsrunden" spillede den forsvarende mester mod vinderen af All Comers-finalen, Frank Hadow, og den kamp blev vundet af Frank Hadow med 7-5, 6-1, 9-7. Det blev Hadows eneste store titel i karrieren.

Udfordringsrunden

I "udfordringsrunden" spillede vinderen af All Comers-finalen, Frank Hadow, mod den forsvarende mester, Spencer W. Gore, om mesterskabet i herresingle.

All comers-turneringen

Kvartfinaler, semifinaler og finale

Første til tredje runde

Kilder / eksterne henvisninger The Champioships, Wimbledon Tennis Archives - Wimbledon 1878

1878 Kategori:Tennis i 1878