Bistrup udgør den sydlige bydel i Birkerød.Kommuneplan, Rudersdal Kommune Bydelen er beliggende mellem Furesø og det centrale Birkerød. Fra Københavns centrum er der 20 kilometer til Bistrup. Bydelen ligger i Rudersdal Kommune, Bistrup Sogn. Bistrup Kirke ligger i Bistrup.

Etymologi Forleddet er afledt af "biskorp"Hald, s. 110, efterleddet af "-torp" i betydningen udflytterbebyggelse.

Historie Bistrup landsby bestod i 1682 af 4 gårde og 3 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 137,7 tønder land skyldsat til 36,51 tønder hartkorn.Pedersen, s. 6 Dyrkningsformen var trevangsbrug.Frandsen, bilagskort

I 1864 anlagdes Nordbanen med stoppested ved Birkerød, hvor der hurtigt opstod en stationsby. Bistrup blev i første omgang ikke påvirket af jernbanen, men i takt med den fremadskridende forstadsudvikling i tilknytning til Storkøbenhavn blev også Bistrup inddraget og de gamle landsbyjorder blev udstykkede til villagrunde, og Bistrup og Birkerød voksede sammen til en sammenhængende bymæssig bebyggelse.

Noter

Litteratur Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), Kristian Hald: Vore Stednavne; Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. C. E. Gads Forlag, København 1950. Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),

Kategori:Birkerød Kategori:Bydele og forstæder i Danmark