Jānis Streičs (26. september 1936 i Anspoki, Preiļu pagasts i Letland, død 5. marts 2026) var en lettisk filminstruktør.

Streičs var født og opvokset i landskabet Latgale, hvor han gik i landsbyskole, dernæst i Rēzekne Pædagogiske Skole, og efter aftjent værnepligt blev Streičs optaget på Letlands Statskonservatoriums filminstruktørskole ved teaterfakultetet i Riga.

Streičs instruerede mere end 20 spillefilm i perioden 1967 til 2010, og modtog den lettiske filmpris Lielais Kristaps fem gange. Han er nok mest kendt for tv-spillefilmen af William Somerset Maughams novelle "Teater", hvor han tillod sig at tolke den verdenskendte mesters værk helt frit, men præcist og åbent. Den lettiske skuespillerinde Vija Artmane er gået over i filmhistorien, som en af de mest bemærkelsesværdige skuespillere i rollen som Julia Lambert.

Jānis Streičs blev 8. april 1998 Kommandør af Trestjerneordenen, og var fra 1999 æresmedlem af Letlands Videnskabsakademi.

Litteratur

Referencer

Eksterne henvisninger

Jānis Streičs profil

Kategori:Filminstruktører fra Letland Kategori:Filminstruktører fra Sovjetunionen Kategori:Kommandører af Trestjerneordenen