Jens Joel Sand (født Jens Joel Nielsen den 12. maj 1978 i Odense) er en dansk politiker, der var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 2011 og frem til 2026.

Jens Joel er socialdemokratiets spidskandidat i Århus Øst-kredsen, hvor han blev valgt som afløser efter Svend Aukens død i 2009. I 2011 blev han valgt i Folketinget i Østjyllands Storkreds med 5.309 personlige stemmerResultater - Østjyllands Storkreds - Folketingsvalg torsdag 15. september 2011 - Danmarks Statistik, og ved Folketingsvalget i 2015 med et stemmetal på 7.191 personlige stemmerResultater - Østjyllands Storkreds - Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015 - Danmarks Statistik. Han blev i 2019 genvalgt i Østjyllands Storkreds med 6.126 personlige stemmer.

Baggrund Jens Joel er søn af sproglærer K. D. Joel Nielsen og skoleinspektør Dorthe Boe Nielsen. Jens Joel var skilsmissebarn, og voksede op hos sin mor i Odense, mens faren boede i Aarhus.40 år: Socialdemokratiets fynske klimaordfører voksede op i ghettoer | fyens.dk

I 1999 flyttede Jens Joel til Aarhus for at læse statskundskab på Aarhus Universitet, og afsluttede i 2006 uddannelsen med en kandidatgrad i Statskundskab (cand.scient.pol.). Som en del af sin universitetsuddannelse havde Jens Joel i 2004 et studieophold ved Humboldt Universitet i Berlin, hvor han studerede Socialvidenskab. I sin studietid arbejdede Jens Joel, som studentermedhjælper ved LO og som filmoperatør i biografen Øst for Paradis.

I 2010 arbejdede Jens Joel som underviser ved Aarhus BSS (delen som dengang hed Handelshøjskolen i AarhusHandelshøjskolen i Århus | lex.dk – Den Store Danske). Yderligere arbejdede han i 2010-2011 som Undervisningskonsulent på deltid ved Arkitektskolen Aarhus fra 2010-2011Svend Aukens efterfølger klarede skærene.

Jens Joel har besiddet forskellige tillidserhverv gennem årene. Senest har han været medlem af bestyrelsen i Brabrand Boligforening (2015-2018), Aarhus HF og VUC (2018) og Djurslands Folkehøjskole (2013-2018).

Politisk karriere Jens Joel blev oprindeligt politisk aktiv da han mødte Svend Auken i den socialdemokratiske studenterbevægelse Frit Forum i Århus, hvor han selv var formand i 2002 indtil 2003.

Da Jens Joel blev valgt ind i Folketinget i 2011 blev han europaordfører for Socialdemokratiet, hvilket han var indtil 2013, hvor han blev miljøordfører for partiet. I 2014 blev han gjort til klima- og energiordfører. Han er for øjeblikket medlem af Folketingets energi-, forsynings- og klimaudvalg, europaudvalget samt skatteudvalget og har tidligere siddet i beskæftigelsesudvalget, miljøudvalget, boligudvalget og transportudvalget.

Som klima- og energiordfører var Jens Joel Socialdemokratiets hovedforhandler i forhandlingerne om den brede energiaftale fra sommeren 2018, som blandt andet indebar at etablere tre havvindmølleparker, øge midlerne til grøn forskning samt omstille den danske el- og varmeproduktion til vedvarende energi frem mod 2030Her er hovedpunkterne i energiaftalen - Altinget - Alt om politik: altinget.dk.

Inden Jens Joel stillede op til Folketinget i 2011, arbejdede han som sekretariatsleder og politisk rådgiver for Dan Jørgensen og Poul Nyrup Rasmussen hos Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet i Bruxelles fra 2006 til 2010. I denne periode blev især en ny kemilov, REACH fra 2006, en opsigtsvækkende lov. Denne lov forbedrer beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet mod de risici som kemikalier kan udgøreAt forstå REACH - ECHA.

I forbindelse med vedtagelsen af REACH blev der lavet en dansk dokumentarfilm af Lars Feldballe Petersen, som følger Dan Jørgensen og Jens Joel samt to lobbyister i deres arbejde i vedtagelsesprocessenKampen om kemikalierne | Det Danske Filminstitut.

Joel meddelte 29. december 2025, at han ikke genopstiller til næste folketingsvalg.

Kilder

Eksterne henvisninger jensjoel.dk

socialdemokraterne.dk – Jens Joel Hentet 29-09-2011

Kategori:Folketingsmedlemmer i 2010'erne Kategori:Nuværende folketingsmedlemmer fra Socialdemokraterne Kategori:Politologer fra Danmark Kategori:Personer fra Odense Kategori:Studenter fra Mulernes Legatskole