right|thumb|J.L. Heiberg (1854-1928) i 1918. Foto af Julie Laurberg. Johan Ludvig Heiberg (født 27. november 1854 i Aalborg, død 4. januar 1928 i København) var en dansk klassisk filolog, professor, dr.phil. (udgiver af græske matematikere) og skolemand.

J.L. Heiberg var søn af læge E.Th. Heiberg og hustru, født Schmidt, og var beslægtet med digteren Johan Ludvig Heiberg (1791-1860). Han blev student fra Aalborg Katedralskole 1871; cand. filol. 1876, vandt Københavns Universitets Guldmedalje 1877, Dr. phil. (Quaestiones Archimedeae) 1879, medlem af Videnskabernes Selskab 1883, bestyrer af Borgerdydskolen i København 1884-1896 og professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet fra 1896, Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs redaktør, forstander for Universitetets filologiskhistoriske Laboratorium; medarbejder ved Illustreret Verdens-Litteraturhistorie og ved Verdenskulturen og medudgiver af Søren Kierkegaards Skrifter. Han var Ridder af Dannebrog.

I 1906 fandt J.L. Heiberg i Konstantinopel et manuskript (en palimpsest) med originale tekster af Archimedes, der var blevet overskrevet med religiøse tekster i 1200-tallet. Manuskriptet dukkede senere op i Paris og blev solgt på en auktion hos Christie's i New York i oktober 1998 (for 2 mio USD). Den anonyme køber gav palimpsesten til Nigel Wilson fra Walters Art Museum i Baltimore, hvor den nu befinder sig, og hvor de originale tekster er blevet restaureret tilstrækkeligt til, at hovedparten har kunnet læses.The conservation of the Archimedes Palimpsest Den videnskabelige værdi af de således genfundne, originale tekster af Archimedes kan ikke overdrives.

Heiberg var gift med Cathrine Heiberg, født i Rendsborg, datter af kaptajn M. Asmussen.

Væsentligste udgivelser Archimedes; Eukleides; Apollonios Pergaios; Serenos; Ptolemaios: Litterargeschichtliche Studien über Euklid (1882) Eros (1895) Attiske Gravmæler (1895) Breve fra P.A. Heiberg; Italien.

Referencer

Kilder

Johan Ludvig Heiberg - kalliope.org

Eksterne henvisninger

Kategori:Filologer fra Danmark Kategori:Rektorer ved Københavns Universitet Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Skolefolk fra Danmark Kategori:Medlemmer af Videnskabernes Selskab Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Johan Ludvig 2 Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon Kategori:Modtagere af Københavns Universitets guldmedalje Kategori:Studenter fra Aalborg Katedralskole Kategori:Rektorer fra Østre Borgerdyd Gymnasium