thumb|En defekt plastikboks Planlagt forældelse er et princip inden for industrielt design, hvor et givet produkt bevidst designes til at holde i en begrænset levetid, selvom det potentielt kunne holde længere.
Fænomenet stammer fra USA. Det er svært at fastsætte et bestemt oprindelsestidspunkt. De første omfattende eksempler på planlagt forældelse fandt sted i 1920’erne, mens selve begrebet ’planlagt forældelse’ fik sit gennembrud med udgivelsen af den amerikanske økonom Bernard Londons tekst Ending the Depression through planned obsolescence i 1932.
En fabrikant kan have visse økonomiske interesser i bevidst at forringe kvaliteten af sit produkt. Idet produktet hurtigere vil gå i stykker og blive uanvendeligt, vil forbrugerens købecyklus forkortes, og fabrikanten vil over tid kunne opretholde en større produktion end ellers. Desuden gør kvalitetsforringelsen ofte produktet billigere at fremstille. Producenten vil således også opnå større indtjening og øget konkurrencedygtighed.
I de senere år er der blevet sat etiske og miljømæssige spørgsmålstegn ved den ’brug-og-smid-væk’-lignende kultur, som planlagt forældelse fremmer i en tid, hvor der til stadighed er øget fokus på den menneskelige indflydelse på natur og klima.
Historisk perspektiv Phoebuskartellet Et af de første kendte eksempler på aktiv anvendelse af planlagt forældelse er samtidig en af de mest omfattende; ’Glødepærekonspirationen’, 1924-1939.
Bag glødepærekonspirationen stod Phoebuskartellet – et kartel bestående af verdens dengang førende producenter af glødepærer: tyske Osram, engelske Associated Electrical Industries, hollandske Philips, ungarske Tungsram, franske Compagnie des Lampes og amerikanske General Electrics. Kartellets mål var at udvikle en glødepære som havde en levetid på 1.000 til maksimum 1.500 timer (mod de 2500 timer som ellers var udbredt i 1920’erne). Dette lykkedes i løbet af få år.
Grundet kartellets markedsdominans hindredes en række kvalitetsmæssigt langt bedre glødepærer i at blive markedsført. Phoebuskartellet er nyligt skildret i den franske dokumentar The Light Bulb ConspiracyThe Light Bulb Conspiracy | Watch Free Documentary Online fra 2010.
Ford og General Motors – modstridende værdisæt 1920’ernes amerikanske bilindustri er et andet eksempel på den spæde anvendelse af planlagt forældelse.
Op til 1921 var Ford Motor Company ekstremt succesrig. Med ’Model T’, der blev produceret i 15 mio. eksemplarer – kun i sort – sad Ford i 1921 på 61 % af det amerikanske bilmarked (ref: s. 5). For koncernens grundlægger, Henry Ford, var bilernes kvalitet og holdbarhed af højeste prioritet. I 1922 udtalte Ford:
Fords nærmeste konkurrent, General Motors, indførte op gennem 1920’erne forretningsprincipper, der adskilte sig væsentligt fra Ford-koncernens værdigrundlag. Her var det ikke kvaliteten, men omsætningen der havde førsteprioritet. General Motors satsede på jævnligt at kunne præsentere nye bilmodeller med nye tekniske finesser i en fremtoning, der skulle få tidligere modeller til at virke gammeldags. Design, mode og massiv markedsføring skulle tiltrække kundeskaren. I takt med, hele tiden at skulle præsentere noget nyt og interessant, måtte tidligere modellers status forfalde til et stadie af forældelse, hvor udskiftning syntes nødvendig. Som lodret modsætning til Ford-citatet ovenfor, udmeldte Harley Earl (en af datidens ledende skikkelser i General Motors):
På bilmarkedet gik General Motors' strategi sin sejrsgang: fra 1922 til 1927 halveredes Fords markedsandel fra 60 % til 30 %, og Model-T måtte tages ud af produktion.
Glødepærekonspirationen og General Motor-strategien er to forskellige eksempler på anvendelse af planlagt forældelse. Hvor Phoebuskartellet ikke levnede forbrugerne mulighed for at købe glødepærer med lang levetid, var GM’s kvalitetsforringelser af bilmodeller i sidste ende stimuleret af forbrugernes købemønstre.
Planlagt forældelse findes i flere forskellige udgaver, men fælles er, at et produkts levetid forsøges forkortet.
Typer af planlagt forældelse
Målet med planlagt forældelse er at forkorte ’produktion, køb, brug og kasserings’-cyklussen – altså den tid der går, fra en vare bliver fremstillet, til den ender som affald. I den forbindelse kan to parametre varieres: producenten kan aktivt nedsætte produktets brugstid (se Fremskyndet totalnedslidning og Tilskyndet funktionsnedsættelse), eller udnytte forbrugerens trang til at købe nyt og lokke denne til unødvendigt at erstatte et endnu fungerende produkt (se afsnittet Forbrugerforførelse).
Fremskyndet totalnedslidning
Produktet designes, så det efter et forudbestemt tidsrum vil gå i stykker og blive uanvendeligt. Ofte mister produktet sin fulde funktionalitet umiddelbart efter, at garantien er udløbet. Phoebuskartellets glødepærer er et eksempel herpå.
En udbredt metode til at begrænse et komplekst produkts levetid er at indbygge enkeltdele med nedsat holdbarhed, som, når de går i stykker, vil få hele systemet til at miste sin fulde funktionalitet. Eksempelvis fremstillede Apple omkring år 2000 iPods med ikke udskiftelige batterier, som havde en begrænset levetid på ca. 18 måneder. Se The Light Bulb Conspiracy
Et andet tilfælde af lignende karakter er printere, der melder om defekter eller kræver blækpatroner udskiftet efter udskrivning af et bestemt antal sider, selvom printeren intet fejler.Se bl.a. So ein Ding; Windows8 + Printerkonspiration + AtlasMagasine + AwardNominerede « So ein Ding eller The Light Bulb Conspiracy
Underdimensionerede kondensatorer i elektriske apparater, anvendelse af plastik i stedet for metal samt dårlige bomuldsfibre i tekstiler er hyppige eksempler på ’svageste led’ der får et ellers velfungerende produkt til at blive uanvendeligt.
Tilskyndet funktionsnedsættelse
Brugstiden, hvor produktet kan anvendes med sin fulde funktionalitet, forsøges nedsat. Inden for software-branchen lanceres ofte programmer, som tidligere versioner af programmet ikke kan læse.
Ved løbende afskaffelse af produkt- og vedligeholdelsestjenester bliver det svært for en kunde, der har problemer med et produkt, at få hjælp.
Ved at sammensætte komplekse produkter med mekanismer, som kun kan håndteres med specialværktøj, eller ved at fastlime vitale dele (f.eks. batterier i elektronik) besværliggøres vedligeholdelse og reparation. Eventuelt kræves en specialist, og i sidste ende kan det blive dyrere for en kunde at reparere produktet end at købe et nyt.
Ved at lade reparationsdele udgå af sortimentet kan det i visse tilfælde være umuligt at reparere et defekt produkt.
Forbrugerforførelse
Forbrugeren lokkes til at købe nyt, selv om nyanskaffelsen er unødvendig. Producenten appellerer til forbrugerens købetrang gennem reklamer og hyppig præsentation af nye modeller inden for den bestemte type af produkter. I en tid, hvor megen identitet bindes i de genstande man ejer, øges mange forbrugeres tilbøjelighed til at holde trit med nyeste mode og erstatte ejendele, der ellers intet fejler (f.eks. computere og mobiltelefoner/smartphones), eller købe flere ting, end man har brug for (f.eks. tøj). Denne livsstilsbaserede udgave af planlagt forældelse vandt især frem i 1950’erne efter krigstidens spare-år.
Hvorfor gøre brug af planlagt forældelse? Formålet med planlagt forældelse er at skabe økonomisk vækst. I 1958 bemærkede den amerikanske industridesigner Brooks Stevens:
Økonomisk vækst Planlagt forældelse – når metoden anvendes eftertænksomt – fører til øget omsætning hos den producerende virksomhed. Forestiller man sig, at et produkt bliver udviklet i så god en kvalitet, at det er uforgængeligt, vil forbrugeren kun behøve at købe et produkt af denne type én gang. På et tidspunkt vil markedet være mættet og fabrikantens omsætningsgrundlag være forsvundet.
Sørger fabrikanten derimod for, kunstigt at reducere produktets funktionstid, vil efterspørgslen blandt forbrugerne opretholdes, og fabrikanten sikres en bestandig omsætning. Desuden vil lavere udgifter til dårligere materialer øge fabrikantens indtjening. Grundet de reducerede omkostninger vil produktet kunne sælges billigere, og således være mere attraktivt blandt forbrugerne i konkurrencen på det frie marked. Succesfuld anvendelse af planlagt forældelse forudsætter dog, at kvalitetsforringelsen sker gradvist, så forbrugeren ikke fra dag til anden mærker forringelsen.
Produkter, designet til at have nedsat levetid, har vist sig at klare sig godt i konkurrencen på det frie marked. Den tyske økonom Christian Kreiss konstaterer:
Tema: Planlagt forældelse som middel mod økonomisk depression thumb|Bernard Londons skrift fra 1932: Ending the depression through planned obsolescence. Artiklen kan læses ved at klikke på billedet. I kølvandet på den økonomiske depression i 1929 foreslog den amerikanske økonom Bernard London kunstigt forkortet produktlevetid som midlet, der skulle føre USA ud af den omfattende krise. I en tid, hvor varehusene var proppet med forbrugsgoderhttp://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/27/London_%281932%29_Ending_the_depression_through_planned_obsolescence.pdf, diagnosticerede London:
Ifølge London skulle planlagt forældelse afhjælpe problemet:
Resultatet, mente London, ville være en opblomstring i den amerikanske industri:
Til forskel fra de i dag udbredte udgaver af planlagt forældelse var det i Londons model statens opgave at regulere et produkts levetid, ligesom denne levetid skulle kendes af forbrugeren. Produktet skulle ikke (nødvendigvis) gå i stykker af sig selv, men efter at have passeret sin tildelte udløbsdato aktivt destrueres for at skabe plads til nye produkter.
Londons argumenter for sin model af planlagt forældelse er tilsvarende af økonomisk karakter, men med et socialt politisk anstrøg, idet beskæftigelse sikres for arbejderklassen.
Londons model blev aldrig realiseret. Hvad fremmer anvendelsen af planlagt forældelse?
Trods industriens økonomiske fordele ved anvendelsen af planlagt forældelse betvivles det, om modellens udbredelse på længere sigt er i flertallets interesse (se bl.a. afsnittet Følgevirkninger af planlagt forældelse herunder). Følgende faktorer fremmer en producerende virksomheds incitament til at anvende planlagt forældelse:
Overkapacitet på markedet
Overkapacitet opstår, når der fremstilles flere produkter inden for en branche, end der kan afsættes til forbrugerne. Efterspørgslen efter produktet vil falde og industrien gå i stå. Ved at give produktet en kunstigt nedsat levetid vil den enkelte forbrugers købecyklus forkortes og salget af produktet øges over tid.
Uoverskuelige markeder
På et uoverskueligt marked er det svært for en forbruger at holde en producent ansvarlig for sine varer. Hvis der er et stort produktudvalg inden for den bestemte branche, og hvis produkterne er komplekse (f.eks. elektronik), er det svært for kunden at gennemskue, hvad der kan forventes af produktet. På den måde bliver det lettere for producenten at gøre brug af planlagt forældelse uden at skulle frygte for sanktioner fra kundeskaren.
Gevinstorienterede virksomhedsejere
Særligt i store koncerner og aktieselskaber er der forventninger til, at der løbende genereres udbytte. Med økonomisk gevinst for øje er planlagt forældelse et oplagt tiltag.
Etisk indstilling