thumb|Malmø Koncerthus Malmø Koncerthus () indviedes i 1985, og var opført efter et projekt af arkitekt Sten Samuelson. Bygningen er hjemsted for Malmö symfoniorkester, og koncertsalen kan rumme 1.200 personer. Bygningen anvendes desuden til kongres- og konferencevirksomhed. Koncerthuset ligger i bydelen Lugnet og har adressen Föreningsgatan 35, hvor den krydser Amiralsgatan. Det ligger centralt i Malmø, ikke langt fra Triangeln.

Tidligere koncertlokaler Allerede i 1919 havde Stiftelsen Malmö Konserthus påbegyndt arbejdet for at Malmø skulle få et koncerthus.Hans Åstrand i: The New Grove Dictionary of Music and Musicians, 11. bind, Macmillan Publishers 1980 I årene 1944 til 1985 afholdtes orkesterkoncerterne i Malmö stadsteater, dvs. det hus som i dag disponeres over af Malmö Opera og Musikteater. Før 1944 afholdtes koncerter i Sankt Petri Skole samt i biografen Palladium.Sohlmans musiklexikon, 4. bind, Sohlmans förlag AB 1977

Nyt koncerthus Allerede da koncerthuset stod færdigtopført var der problemer med blandt andet for små elevatorer og dårlig akustik. Et nyt koncerthus i det centrale Malmø er i planlægningsfasen, og den skal bestå af en kombination af tre fritstående dele; kongresfaciliteter, koncerthus og hotel. Det nye koncerthus får en koncertsal med kapacitet til 1.600 personer, og kommer til at ligge i Neptuniparken. Det skal stå klart til maj 2015, og de samlede omkostninger for hele komplekset bliver 1,4 milliarder svenske kronor.Tidskriften OPUS, nr. 29/2010, s. 17.

Kildehenvisninger

Eksterne henvisninger Malmö symfoniorkesters hjemmeside

Koncerthus Kategori:Koncertsale i Sverige