Else Roesdahl (født 26. februar 1942 i Sønderborg) er en dansk historiker og professor emerita i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund – Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier. Roesdahl er ekspert i vikingetid og middelalder, og har gennem sin lange karriere brugt sin forskning til at definere studiet af de to perioder. Schnohr, Josephine (2012). Interview med Else Roesdahl. Kristeligt Dagblad. Link til artikel I 1996 blev hun udnævnt som til professor i middelalderarkæologi på Aarhus Universitet, og hendes bidrag til arkæologifaget er imponerende med en lang række artikler og kernelitteratur om middelalder og vikingetid.
Roesdahl begyndte sin karriere som 20-årig med udgravningen af de verdensberømte vikingeskibe fra Skuldelev ved Roskilde. Dernæst fulgte et omfattende forsknings- og formidlingsarbejde med gravpladsen og fundene fra ringborgen Fyrkat ved Hobro. Gennem hele sin karriere har Roesdahl både trukket på sin arkæologiske viden knyttet til jordfundne genstande og sin historikerviden knyttet til skriftlige kilder. Få har sat så stort aftryk i den arkæologiske verden som Roesdahl, der særligt har udmærket sig ved at slå bro mellem den klassiske historieskrivning knyttet til skriftlige kilder, der har præget middelalderforskningen, og den arkæologiske forskning knyttet til udgravninger og genstande, der har præget vikingetidsforskningen. Roesdahl har desuden arbejdet omfattende med formidling af vikingetiden i form af forelæsninger, udstillinger, artikler og bøger. Hendes bøger er arkæologisk nøglelitteratur. Wahlgreen Hollesen (2012). Interview med Else Roesdahl. Link til artikel Blandt mange udmærkelser blev Roesdahl æresdoktor ved Trinity College i Dublin i 1995, ved University of York i 2009, ridder af Dannebrog i 1992 og ridder af 1. grad af Dannebrog fra 2007.
Roesdahl gik på pension i 2012, og bidrager stadig flittigt til både forskning og formidling af vikingetids- og middelalderarkæologien.
Roesdahl er søster til forfatteren Vibeke Vasbo.
Karriere Roesdahl voksede op i Sønderjylland som datter af lægerne Anna Helene Refslund Thomsen og Harald Eyvind R. Boglig uddannelse var vigtigt i Roesdahls barndomshjem, og i 1960 blev hun student fra Sønderborg Statsskole. Derefter begyndte Roesdahl at læse på Københavns Universitet, hvorfra hun i 1969 blev kandidat med historie som hovedfag og nordisk arkæologi som bifag.
Fra 1970-1975 var Roesdahl senior- og kandidatstipendiat på Aarhus Universitet. Fra 1971 tilknyttet det nyoprettede fag middelalderarkæologi. Else Roesdahls profilside på Pure, Aarhus Universitet. Link til Pure-profil
I 1970erne var Roesdahl tilknyttet Olaf Olsens udgravninger af Fyrkat, der er en af Harald Blåtands ringborge. Ringborgene er i dag på Unescos verdensarvsliste. Roesdahl var medarbejder på publikationen om Fyrkat, der udkom i 1977. Roesdahl var ansvarlig for bind 2.
I perioden 1975-1980 var Roesdahl delvist ansat som ekstern lektor i middelalderarkæologi på Aarhus Universitet og delvist stipendiat finansieret af Statens Humanistiske Forskningsråd.
I 1981 blev Roesdahl fastansat som lektor i middelalderarkæologi. Fra 1981-1985 var Roesdahl den eneste fastansatte underviser ved Afdeling for Middelalderarkæologi. Hun blev udnævnt til docent i 1989.
Mellem 1989-1993 var Roesdahl delvist frikøbt af Nordisk Ministerråd til at være projektleder på udstillingen Viking og Hvidekrist.
Mellem årene 1989-1997 og fra 2000-2003 var Roesdahl tilknyttet University of Nottingham som forskningsprofessor i vikingetid.
I 1996 blev Roesdahl udnævnt til professor i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet. Mellem 2005-2006 var Roesdahl forskningsfrikøbt med en bevilling fra Carlsbergfondet. I 2012 gik Roesdahl på pension, og har siden været professor emerita på Aarhus Universitet.
Udvalgte forskningsprojekter og bøger Roesdahl har stået i spidsen for en stribe væsentlige forskningsprojekter, udstillinger og bøger gennem sin lange karriere helliget vikingetids- og middelalderarkæologien. Herunder beskrives nogle udvalgte projekter, men listen er langt fra dækkende.
Skuldelev-skibene Som studerende deltog Roesdahl i sommeren 1962 i en af de vigtigste udgravninger foretaget i Danmark: Udgravningen af de fem vikingeskibe på bunden af Roskilde Fjord ud for Skuldelev Havn. Roesdahl var 20 år gammel, da hun iført gult olietøj befandt sig midt i det våde udgravningsfelt. Vikingeskibene kunne kun udgraves med vand i små sprøjtepistoler og hænder, da træet i skibene var for skrøbeligt til at kunne tåle graveskeer. I et interview beskriver Roesdahl sommeren 1962 som våde sommermåneder med saltvandshår og skårne hænder. Omkranset af spunsvægge i Peberrenden, der skulle holde Roskilde Fjord ude fra udgravningen, udgravede Roesdahl den første bevarede vikingeskibsstævn, der er blevet udgravet. Udgravningen af Skuldelev-skibene beseglede Roesdahls skæbne som vikingetids- og middelalderarkæolog. Det var også på denne udgravning Roesdahl stiftede bekendtskab med Olaf Olsen, der var leder af udgravningen af Skuldelev-skibene. Olsen fik stor betydning for hendes tidlige karriere.
Fyrkat og ringborgene Ringborgen Fyrkat ved Hobro var centralt i Roesdahls afhandling. Også her samarbejdede Roesdahl med Olsen, der på det tidspunkt var professor i middelalderarkæologi på Aarhus Universitet. Fyrkat blev udgravet i 1950’erne og 1960’erne af Nationalmuseet. Nordjyske Museer om Danmarks Oldtid i Landskabet, Fyrkat. Om Fyrkat Roesdahl deltog i de nye udgravninger af Fyrkat i 1970'erne. Roesdahl blev ansat til at registrere fundene fra Fyrkat, og endte med at få et stipendium, der gjorde det muligt at publicere fundene og gravene fra Fyrkat. Roesdahls arbejdede ændrede synet på trelleborgene, fordi både gravene og ringborgen var ældre end hidtil troet. Ringborgene Fyrkat ved Hobro, Aggersborg ved Limfjorden, Nonnebakken i Odense og Trelleborg i Slagelse var nemlig ikke relateret til englandserobringerne i første halvdel af 1000-tallet under ledelse af Svend Tveskæg og hans søn Knud den Store. Ringborgene var derimod centrale brikker i Harald Blåtands magtspil, og han forstod af placere loyale mænd med deres familier på ringborgene i sit rige.
I 1977 udkom publikationen om Fyrkat, som Roesdahl var medarbejder på. Første bog er skrevet af Olaf Olsen med fokus på det militære aspekt. Anden bog er skrevet af Roesdahl med titlen Oldsagerne og gravpladsen. Olsen, Olaf et. Alt: 1977 Fyrkat. En jysk vikingeborg. I: Borgen og bebyggelsen af Olaf Olsen og Holger Schmidt. II: Oldsagerne og gravpladsen af Else Roesdahl. Det kgl. nordiske Oldskriftselskab, København.
Danmarks Vikingetid Danmarks Vikingetid udkom i 1980, og bliver betegnet som Roesdahls gennembrud som formidler. Bogen er en syntese over den arkæologiske viden om vikingetiden, og var en tiltrængt opdatering af Johannes Brøndsteds syntese Vikingerne, der udkom i 1960.
Danmarks Vikingetid er udkommet på dansk og blev også udgivet på engelsk i 1982. På engelsk har bogen titlen Viking Age Denmark. Bogen blev anmeldt af professor C.J. Becker fra Københavns Universitet i 1985, der fremhæver Roesdahls evne til at kombinere historie- og arkæologifaget med dets forskellige metoder. Becker (1985). Anmeldelse af Danmarks Vikingetid. Historisk Tidsskrift.
Viking og Hvidekrist - Norden og Europa 800-1200 Viking og Hvidekrist – Norden og Europa 800-1200 var en international udstilling, som Roesdahl stod i spidsen for på foranledning af Nordisk Ministerråd og Europarådet. Udstillingen åbnede i Grand Palais i Paris fra d. 1. april til den 12. juli 1992 med titlen Les Vikings… Les Scandinaves et l’Europe 800-1200. Derefter var den udstillet på Altes Museum i Berlin fra d. 1. september til den 15. november 1992. Til sidst blev udstillingen sat op på Nationalmuseet i København fra d. 26. december 1992 til den 14. marts 1993, hvor 750.000 mennesker så udstillingen. For Roesdahl var det af stor betydning, at udstillingen skabte rum til arkæologien i debatten om EU.
Viking og Hvidekrist blev udgivet som et udstillingskatalog til udstillingen af samme navn. Roesdahl har redigeret bogen, der i dag er udsolgt. Den er udkommet på dansk, svensk, tysk, fransk og engelsk. Bogen består af 43 kapitler og et omfattende katalog. Udover det redaktionelle arbejde har Roesdahl bidraget med indledningen samen med David M. Wilson og et kapitel om de skandinaviske kongeriger. Roesdahls Pure-profil om Viking og Hvidekrist. Link til Pure-profil
Vikingernes Verden Bogen Vikingernes verden udkom første gang på dansk og engelsk i 1987.Forlaget Gyldendal om Vikingernes Verden.Link til Gyldendals beskrivelse Den er senere udgivet på finsk, italiensk, polsk, russisk, ungarsk og estisk. I 1988 modtog Roesdahl Søren Gyldendal prisen for Vikingernes Verden. Førsteudgaven blev anmeldt af professor Henrik Thrane i 1989, og trods en lunken anmeldelse konkluderer Thrane, at bogen er absolut nyttig som statusopgørelse. Thrane (1989). "Anmeldelse af Vikingernes Verden". Historisk Tidsskrift. Siden da er bogen udkommet i mange reviderede udgaver. Den seneste reviderede version udkom i 2012, og det er den ottende reviderede udgave af bogen. Bog & idé om Vikingernes Verden. Link til beskrivelse
Vikingernes verden beskrives som Roesdahls samlede fremstilling af Norden i vikingetiden. Bogens kapitler er fyldt med viden om dagligliv i vikingetiden, storpolitik, religion, togter, geografi og betydningen af vikingetiden. Roesdahl betegner i et interview i 2012 Vikingernes Verden som en af hendes vigtigste publikationer.
Dagligliv i Danmarks middelalder - En arkæologisk kulturhistorie Dagligliv i Danmarks middelalder er redigeret af Roesdahl og udkom i 1999 som en del af Middelalder 99. Formålet var at skabe øget fokus på middelalderen med et samarbejde mellem museer, universiteter, teatre, folkeskoler og kulturinstitutioner.
Bogen består af 14 kapitler, der belyser emner som samfund, forholdet mellem by og land, boliger og bygninger, dragter, fromhedsliv og nordboerne i Grønland. Udover det redaktionelle arbejde med bogen har Roesdahl skrevet indledningen, et kapitel om boligernes indretning og udstyr, et kapitel om samfærdsel, handel og penge med Keld Grinder-Hansen og en tidstavle sammen med Anders Bøgh. Bogen bragte også bidrag fra museumsinspektør Bi Skaarup. Mere middelalder 99 . Dagbladet Information. Hentet 5/1-2015
Bogen fik gode anmeldelser og blev i Information kaldt en ”appetitlig arkæologisk opdatering af et ellers efterhånden udgivelsesmæssigt velbelyst stof". Metz (1999). Anmeldelse af Dagligliv i Danmarks Middelalder. Information. Link til anmeldelse Roesdahl betegner i et interview i 2012 Dagligliv i Danmarks middelalder som en af hendes vigtigste publikationer.
Bolig og Familie i Danmarks middelalder Bolig og familie i Danmarks middelalder er redigeret af Roesdahl og udkom i 2003. Emnemæssigt fokuserer bogen på dagliglivet, familiestrukturer, husholdningen og levevilkår. Bogen er opdelt i fire hovedemner:
Privatliv og familiestrukturer. Boliger i gårde og på borge. Boliger i byer. Husenes indretning og inventar. Aarhus Universitetsforlag om anmeldelser af Dagligliv i Danmarks Middelalder. Link til anmeldelser
Bogen består af 21 kapitler skrevet af eksperter inden for middelalderens Danmark. Udover det redaktionelle arbejde med bogen har Roesdahl skrevet om boligkultur i middelalderen samt møbler og indretning. Aarhus Universitetsforlag om Bolig og familie i Danmarks middelalder. Forlaget om bogenIndholdsfortegnelse Bolig og familie i Danmarks middelalder. Indholdsfortegnelse Bogen har fået pæne anmeldelser, og Politikens anmelder skriver, at ”Bogen vidner om, at der på vores kultur- og forskningsinstitutioner fortsat bliver taget vare på den nationale kulturarv og produceret ny viden trods de hindringer, regeringen har lagt i vejen med sine sparekrav”. Heiberg (2003). "Anmeldelse af Bolig og familie i Danmarks middelalder". Politiken. 08-11-2003.