Kendo (剣道) betyder på japansk "sværdets vej". Det er en af de tidligste budo-discipliner (kampveje) i Japan, der udsprang i samuraiernes tidsepoke. Begrebet Kendo (剣道) optrådte første gang i Tokugawa perioden (1603-1868), hvor skoler (ryū) benyttede betegnelsen for at markere et holdningsskift i forbindelse med at træne sværdkunst.Draeger, Donn F. (1973). Classical Budo - The Martial Arts and Ways of Japan. Boston: Weatherhill; side 81. Tominaga, Kengo (1973). Kendo Gohyakunen Shi (A Five Hundred Year History of Kendo). Hakusui Shoten, Tokyo; side 20.
Da de samme japanske tegn kanji for Kendo (剣道) bliver brugt om både den klassiske og moderne form for Kendo, opstår der begrebs- og definitionsproblemer.Dann, Jeffrey (1978). Kendo in Japanese Martial Culture: Swordsmanship as Self-cultivation. Ph.D. thesis. University of Washington. Side 22.
I dag praktiseres begge former for Kendo, både den klassiske form der er baseret på kobudo, hvorimod den moderne form baseres på shin-budo.
Artiklen indeholder en sammenligning mellem den klassiske og den moderne form for Kendo, hvor japanske sværdkunsttraditioner bliver holdt op imod modernitet inden for Kendokulturen.
Kanji for Kendo Kanji for Kendo kan forklares på følgende måde. Tegnet Ken (剣) betyder sværd og tegnet do (道) betyder vej. Når de to karakter er placeret sammen, fremkommer begrebet Kendo, der betyder sværdets vej.Junzo, Sasamori og Warner, Gordon (1964): This is Kendo. Tuttle Publishing, Tokyo; side 55. .
Etymologi og udvikling Begrebet 'Kendo' kan spores tilbage til år 1673, hvor denne form for Kendo (den klassiske form) var baseret på det ældste budo-system, kobudo. Omkring første halvdel af 1700-tallet opstod der et "nyt system" inden for Kenjutsu, der beskæftigede sig med sportskonkurrencer. Dette system udviklede sig til stilarten 'Gekken' og systemet blev efter år 1868 udviklet til det moderne budo-system, shin-budo, som den moderne form for Kendo er baseret på. I Tokugawa-perioden var begreberne dog mere flydende i forhold til, hvorledes begreberne defineres i dag.Friday, Karl F. (1997): Legacies of the Sword. University of Hawai'i Press, side 8. .
Figur 1 illustrerer oprindelsen og tidsforløbet over hovedretningerne inden for Kendo/Kenjutsu samt de respektive systemer, som Kendo/Kenjutsu kan være baseret på.
Oprindelse af Kendo Japans feudale tidsperiode(før år 1868) ≠ Japans moderne tidsperiode(efter år 1868) Kendoopstår som begrebår 1673 ...Kendo/Kenjutsuder er baseret påkobudo... --------→ --------→ --------→ Kenjutsu --------→ --------→ ...Kenjutsuder er baseret påden "nye retning"...første halvdel af 1700-tallet Gekken der er baseret påshin-budoca. år 1868 --------→ Gekkenomdøbes til "kendo"år 1912 Figur 1 Model af oprindelsen af Kendo. Japans feudale tidsperiode går til år 1868, mens Japans moderne tidsperiode begynder efter Meiji-restaurationen år 1868. Øverste tidslinje: Oprindelsen af den klassiske form for Kendo, der baseres på det ældste budo-system, kobudo. Nederste tidslinje: Oprindelsen af den moderne form for Kendo, der baseres på det moderne budo-system, shin-budo.
Den klassiske form for Kendo Abe Gorodaiyu var den første kendte japanske fægtemestrer, som anvendte begrebet Kendō for at karakterisere sin fægteundervisning. Abe Gorodaiyu beskrev sin Kendo i år 1673 med de japanske tegn, kanji, med følgende ideogrammer: 剣道. I samme periode anvendte Yamanouchi Renshinsai ligeledes betegnelsen 'Kendo' til at beskrive sin fægteundervisning. Forud for det var sværdkunst generelt betegnet som Kenjutsu (figur 1).Donohue, John J. (1999) Complete Kendo. Tuttle Publishing; side 27.
Det filosofiske koncept for Kendo ændrede holdningen til sværdkunsten og tog således den dominerende kamprolle ud af dens kontekst ved at ændre kampkunsten til en mere spiritual disciplin.Draeger, Donn F. (1973). Classical Budo - The Martial Arts and Ways of Japan. Boston: Weatherhill; side 81-82. Denne form for sværdkunst var baseret på den tidligste budo-form, der betegnes som 'klassisk budo'Draeger, Donn F. (1973). Classical Budo - The Martial Arts and Ways of Japan. Boston: Weatherhill; side 31-37, 40, 68, 124, 125. også kaldet 'kobudo'.Dann, Jeffrey (1978). Kendo in Japanese Martial Culture: Swordsmanship as Self-cultivation. Ph.D. thesis. University of Washington. Side 47.
Den moderne form for Kendo I Japans moderne tidsperiode (efter år 1868) blev den japanske organisation Dai Nippon Butoku Kai stiftet og navndøbte sportsformen af sværdkunst, kaldet "Gekken", til navnet "Kendo" i 1912 (figur 1).Green, Thomas A. m.fl. (2010). Martial Arts of the World: An Encyclopedia of History and Innovation. ABC-CLIO. Side 601.
Gekken var baseret på den moderne budo-form, shin-budo, der blev etableret under Meiji-restaurationen (1867-1869).Draeger, Donn F. (1974). Modern Bujutsu & Budo - The Martial Arts and Ways of Japan. Boston: Weatherhill; side 57. Shin-budo er den budo-form, som den moderne form for Kendo er baseret på.Dann, Jeffrey (1978). Kendo in Japanese Martial Culture: Swordsmanship as Self-cultivation. Ph.D. thesis. University of Washington. Side 74.Donohue, John J. (1999) Complete Kendo. Tuttle Publishing; side 26.
Historie thumb|Samuraien Date Masamune 伊達 政宗 (1567-1635) var daimyo (lensherre), som kontrollerede Mutsu- og Dewaprovinsen. Han var i alliance med Tokugawa Leyasu i slaget om Sekigahara og i opposition til relationer med Vesten.Deal, William E. (2006) Handbook to Life in Medieval and Early Modern Japan. Oxford University Press. Side 24-25. thumb|upright|Takasugi Shinsaku 高杉 晋作 (1839–1867) var samurai fra Chōshū (i dag Yamaguchi distriktet). I 1858 blev han optaget i Shoheiko, en militærskole under direkte kontrol af shogun Tokugawa.Takasugi, Shinsaku | Portraits of Modern Japanese Historical FiguresDeal, William E. (2006) Handbook to Life in Medieval and Early Modern Japan. Oxford University Press. Side 229.
Japans feudale tidsperiode (før 1868) Den japanske krigers sværdkampkunst kan dateres til 400 e. Kr., hvor bokken blev anvendt som våben.Junzo, Sasamori og Warner, Gordon (1964): This is Kendo. Tuttle Publishing, Tokyo: s. 26. . Midt i Heian-perioden (794-1185) blev sværdet anvendt som våben og sværdkampdisciplinen (Kenjutsu) blev senere en af de vigtigste kampdiscipliner sammen med ridning, kyujutsu og anvendelse af spyddet.Knutsen, Roald (2004): Rediscovering Budo. Global Oriental, Kent, United Kingdom; side. 14-15.
Bokken og sværdet blev suppleret med et bambussværd i 1563, kaldet fukuro-shinai. Det blev anvendt til træning for at forebygge skader. I begyndelsen af 1700-tallet blev kote (beskytter til hånd og underarm) udviklet af Nakanishi Chuta. Han blev også krediteret for udvikling af fukuro-shinai til den type shinai, som der kendes i dag. Derefter fulgte udviklingen af den øvrige rustning, men (hjelm), do (brystplade) og tare (hofte/skridt beskytter).Junzo, Sasamori og Warner, Gordon (1964): This is Kendo. Tuttle Publishing, Tokyo; side 52-54. .
I Tokugawa-perioden (1603-1868) blev Kendo praktiseret med katana og bokken (også kaldet 'bokuto') i form af kata. Desuden indgik shinai (bambussværd) og rustning i træningen, hvor den første træningsmetode i perioden med shinai og rustning blev kaldt for shinai-geiko.Junzo, Sasamori og Warner, Gordon (1964): This is Kendo. Tuttle Publishing, Tokyo; side 52. .
Under Meiji-restaurationen (1867-69) blev den japanske kejser Meiji indsat som nationens leder og det feudale samfund så sine sidste dage med den afsatte shogun. Moderniseringen af det japanske samfund var begyndt under stærk indflydelse fra Vesten.Junzo, Sasamori og Warner, Gordon (1964): This is Kendo. Tuttle Publishing, Tokyo; side 58-59. .
Modernisering af samfundet fik radikalt indflydelse på Kendo. Inden for Kendo var der i årene lige op til Meiji-restaurationen tendens til ændring af de klassiske traditioner, da mange fægteundervisere ønskede sportskonkurrencer.Draeger, Donn F. Modern Bujutsu & Budo. Weatherhill. Side. 99. Knutsen, Roald (2004): Rediscovering Budo. Global Oriental, Kent, United Kingdom; side 34. . Den klassiske form for Kendo, der var baseret på kobudo, fik nu selskab med den nye retning inden for budo i Meiji-restaurationen (1868), nemlig det moderne budo-system, kaldet shin-budo. Dette budosystem er kendetegnende for den moderne form for Kendo i dag. Til trods for den moderne udvikling fandtes der traditionelle japanske skoler, der ikke ønskede denne ændring, hvilket har resulteret i, at man i dag stadigvæk kan finde traditioner fra tiden før Japans moderne tidsperiode (1868).Friday, Karl F. (1997): Legacies of the Sword. University of Hawai'i Press, side 118. .
Japans moderne tidsperiode (efter 1868) I løbet af Meiji-perioden (1868-1912) åbnede Japan dørene for den overvældende tilstrømning af vestlige kulturelle påvirkninger. Tendens var, at det japanske folk syntes at have mistet tidsfornemmelsen og interessen for at hellige sig den traditionelle japanske kultur, herunder kampkunsten fra tiden før 1868. Set ud fra samuraiens synspunkt blev denne ulykkelige situation forværres af afskaffelsen af samurai-klassen og offentliggørelse af en lov, der forbød at bære sværd.All Japan Kendo Federation. (1974) Fundamental Kendo. Tokyo: Japan Publications. Side 11.
Den moderne form for Kendo blev formelt etableret under Japans moderne tid (efter år 1868) på baggrund af budo-formen, shin-budo. I Meiji perioden blev datidens moderne form for Kendo kaldt for gekken, der var en konkurrencesport.Draeger, Donn F. (1974) Modern Bujutsu & Budo. New York: Weatherhill. Side 103. Den japanske organisation Dai Nippon Butoku Kai blev dannet i 1895, hvorved gekken blev organiserede og standardiserede. Efterfølgende konstruerede Dai Nippon Butoku Kai den nye moderne Kendo kata i år 1912 under navnet 'Dai Nippon Teikoku Kendo Kata'. Denne kata blev senere modificeret flere gange og omdøbt til 'Nihon Kendo Kata' i 1933.Budden, Paul. (2000) Looking at a far mountain. North Clarendon: Tuttle Publishing. Side 11-14.
Den 7. december 1941 angreb Japan den amerikanske flådestation, Pearl Harbor og erklærede USA krig (2. Verdenskrig).Merriam, Ray (2003) Pearl Harbor. Bernnington: Merriam Press. Side 11. Efter Soviet-invasionen af Manchuriet og USA's atombombeangreb på Hiroshima og Nagasaki kapitulerede Japan den 15. august 1945.Shillony, Ben-Ami (1981) Politics and Culture in Wartime Japan. Oxford Universitet Press. Side 88
Efter 2. verdenskrig blev Dai Nippon Butoku Kai og dens tilhørsforhold forbudt 1945-1950 af De Allierede. I 1950, da Dai Nippon Butoku Kai blev genetableret, blev træningen inden for de japanske kampdiscipliner genoptaget.Draeger, Donn F. (1974) Modern Bujutsu & Budo - The Martial Arts and Ways of Japan. New York/London: Weatherhill. Side 48-49.
I 1952 blev International Martial Arts Federation (IMAF) stiftet i Tokyo i Japan.International Martial Arts Federation - FAQ. Hentet den 17. november 2013. IMAF er en japansk organisation, der fremmer international budo,Journal of Combat Sports and Martial Arts. MEDSPORTPRESS, 2011; 1(2); Vol. 2, side 50. og består af syv divisioner, der repræsenterer forskellige japanske kampdiscipliner, inklusive Kendo.The East: Volume 36; Volume 36, 2000.
Endvidere blev det nationale kendoforbund i Japan, All Japan Kendo Federation (AJKF eller ZNKR) stiftet i 1952. AJKF blev stiftet med princippet om, at Kendo ikke er en kampkunst, men en uddannelsessport.Hiroshi, Ozawa (1997). Kendo: The definitive guide. Kodansha International. Tokyo, Japan. . Side xiv.
Den moderne form for Kendo blev demonstreret som sport ved de Olympiske Lege i 1964,Mallon, Bill og Jeroen Heijmans (2011) Historical Dictionary of the Olympic Movement. The Rowman & Littlefield Publishing Group. Inc. Page 189. men er endnu ikke optaget som disciplin ved det olympiske program.
Våben, rustning og uniform thumb|Figur AIllustration af shinai, rustning og uniform inden for Kendo i slutningen af Tokugawa perioden (1603-1868).