The Combination var en fodboldliga i England og Wales, som eksisterede i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
Ligaen blev første gang grundlagt i 1888, og den første sæson blev spillet i 1888-89, hvor 20 hold fra Nord- og English Midlands deltog. Antallet af hold var for højt til at spille en dobbeltturnering, hvor alle holdene mødtes ude og hjemme. I stedet skulle hvert hold spille mod otte af den andre hold ude og hjemme, hvilket i alt gav 16 kampe pr. hold. Ligaen var imidlertid uden central styring, og organiseringen af kampe var overladt til de enkelte klubber. Dette medførte total forvirring, og der var ofte tvivl om en given kamp var en liga- eller en venskabskamp. Mange af opgørene blev slet ikke spillet, og The Combination blev derfor nedlagt i april 1889. Blandt deltagerne var Newton Heath, Grimsby Town, Lincoln City, Burslem Port Vale, Crewe Alexandra, Bootle, Small Heath og Blackburn Olympic. Newton Heath, Grimsby, Crewe, Bootle og Small Heath var i 1889 med til at grundlægge ligaen Football Alliance.
thumb|Sharpe's Card fra ca. 1890 med Jack Powell, anfører for Newton Heath FC. The Combination blev oprettet igen i 1890 af følgende tolv klubber: Burton Swifts, Chester, Denton, Derby St Luke's, Gorton Villa, Hyde, Leek, Macclesfield Town, Northwich Victoria, Stafford County, Witton og Wrexham. Fem af holdene kom senere til at spille i the Football League, men i tilfældet Macclesfield skete dette først i 1997–98. Glossop North End, som kom med i ligaen i 1894, blev også valgt til the Football League (i 1898).
Efterhånden som turneringen udviklede sig, kom der flere og flere walisiske hold med, ligesom reservehold for flere af Football League-klubberne begyndte at deltage. Da ligaen lukkede i 1911 var der ikke nogen af de oprindelige tolv hold tilbage, bortset fra Wrexham AFC, der i 1911 stillede op med sit reservehold.
The Combination blev efterfulgt af Cheshire County League og senere af North West Counties Football League.
Mestre
The Combination 1890–1911SæsonMestre 1890–91 Gorton Villa 1891–92 Everton Reserves 1892–93 Everton Reserves 1893–94 Everton Reserves 1894–95 Ashton North End 1895–96 Everton Reserves 1896–97 Everton Reserves 1897–98 Everton Reserves 1898–99 Everton Reserves 1899–1900 Chirk AAA 1900–01 Wrexham 1901–02 Wrexham 1902–03 Wrexham 1903–04 Birkenhead 1904–05 Wrexham 1905–06 Whitchurch 1906–07 Whitchurch 1907–08 Tranmere Rovers 1908–09 Chester 1909–10 Crewe Alexandra Reserves 1910–11 Whitchurch
Kilder / eksterne henvisninger RSSSF – England – The Combination Noter
Kategori:Etableret i 1888 Kategori:Ophørt i 1889 Kategori:Etableret i 1890 Kategori:Ophørt i 1911