Generalløjtnant Leslie Richard Groves, Jr. (17. august 1896 – 13. juli 1970) var en amerikansk officer i ingeniørkorpset, som var tilsynsførende ved bygningen af Pentagon-bygningen og ledede Manhattan Project, som udviklede atombomben under 2. verdenskrig. Som søn af en præst i United States Army boede Groves på en række militærforlægninger under sin opvækst. Han tog eksamen som nr. 4 i sin klasse på West Point i 1918 og blev tilknyttet US Army Corps of Engineers. I 1929 deltog han i en ekspedition til Nicaragua, der havde til formål at gennemføre en undersøgelse af muligheden for at bygge en kanal der mellem Atlanterhavet og Stillehavet. Efter jordskælvet i Nicaragua i 1931 overtog Groves ansvaret for vandforsyningen i Managua, hvilket indbragte ham den nicaraguanske præsidents fortjenstmedalje. I årene 1935-36 gik han på Command and General Staff School på Fort Leavenworth i Kansas, og fortsatte i 1938-39 på Army War College, hvorefter han indtrådte i Krigsministeriets generalstab.
Groves havde ry for at være en, der kunne få tingene gjort, og i 1940 blev han særlig assistent med ansvar for byggeri for generalkvartermesteren, med den opgave at inspicere byggerier og holde øje med at de skred frem. I august 1941 fik han ansvaret for det gigantiske kontorbyggeri, som skulle huse krigsministeriets 40.000 ansatte, og som fik navnet Pentagon. I september 1942 overtog Groves ledelsen af Manhattan Project og var de følgende år involveret i de fleste sider af udviklingen af atombomben. Han deltog i udvælgelsen af lokaliteter til forskning, udvikling og produktion i Oak Ridge, Tennessee, Los Alamos, New Mexico og Hanford, Washington. Han styrede det enorme byggeri og tog afgørende beslutninger om de forskellige måder til isotopadskillelse. Han sørgede også for at anskaffe råmaterialer, styre indsamlingen af militære efterretninger om det tyske atombombeprojekt og hjalp med til at udvælge de byer i Japan, der skulle være mål for atombomber. Groves indhyldede Manhattanprojektet i sikkerhedsforanstaltninger, men kunne ikke forhindre, at Sovjetunionen med held gennemførte et spionageprogram, som stjal nogle af de vigtigste hemmeligheder.
Efter krigen vedblev Groves med at lede Manhattanprojektet, indtil ansvaret for atomvåbenproduktion blev overladt til USA's atomenergikommission i 1947. Derpå var han leder af de væbnede styrkers projekt for særlige våben, hvis rolle var at styre de militære aspekter af atomvåben. Groves erkendte, at han ikke kunne få opgaver af tilnærmelsesvis samme vigtighed i et forsvar, som hurtigt blev mindre efter krigen, og han besluttede at forlade hæren i 1948. Han blev forfremmet til generalløjtnant lige inden sin afsked den 28. februar 1948 som anerkendelse for hans ledelse af atombombeprojektet. Ved en særlig lov i Kongressen fik han rang med virkning fra 16. juli 1945 – den dag Trinitytesten blev gennemført. Groves blev senere vice-præsident i Sperry Rand.
Tidlige år Leslie Richard (Dick) Groves Jr. blev født i Albany, New York, den 17. august 1896,. Han var tredje søn af en søskendeflok på fire efter pastor, Leslie Richard Groves, Sr og dennes kone Gwen født Griffith. Faderen var efterkommer efter franske huguenotter, som kom til Amerika i 1600-tallet. Leslie Groves, Sr tog sin afsked som præst for Sixth Presbyterian church i Albany i december 1896 for at blive præst i United States Army. Han blev stationeret ved 14. infanteriregiment i Vancouver Barracks i staten Washington i 1897. Efter udbruddet af den spansk-amerikanske krig i 1898, blev pastor Groves sendt til Cuba med 8. infanteriregiment. Da han kom tilbage til Vancouver Barracks fik han ordre til at slutte sig til 14. infanteriregiment i Filippinerne. Der fulgte tjeneste under den Filippinske-Amerikanske Krig og Bokseropstanden. 14. infanteriregiment kom tilbage til USA i 1901 og flyttede til Fort Snelling i Minnesota. Familien flyttede med fra Vancouver, og flyttede derefter til Fort Hancock, New Jersey, det følgende år inden den vendte tilbage til Vancouver i 1905. Pastor Groves kom på hospitalet med tuberkulose på Fort Bayard i 1905. Han besluttede at slå sig ned i det sydlige California og købte et hus i Altadena. Hans næste post var på Fort Apache i Arizona. Familien tilbragte somrene der, og tog tilbage til Altadena hvor børnene gik i skole.
I 1911 fik pastor Groves ordre til at vende tilbage til 14. infanteri, som nu var stationeret på Fort William Henry Harrison i Montana. Her mødte den unge Dick Groves Grace (Boo) Wilson, datter af oberst Richard Hulbert Wilson, en karriereofficer i hæren, som havde gjort tjeneste med pastor Groves i 8. infanteriregiment på Cuba. I 1913 flyttede 14. infanteriregiment igen, denne gang til Fort Lawton, Washington. Dick Groves startede i Queen Anne High School i det nærliggende Seattle i 1913. I september samme år begyndte han sit sidste år i gymnasiet og blev også optaget på University of Washington. Han forsøgte at sikre sig en plads på United States Military Academy i West Point i 1914, hvor han sikrede sig en nominering fra præsident Woodrow Wilson, som gjorde det muligt for ham at dyste om en åben plads, men han fik ikke en tilstrækkelig høj score ved eksaminationen. Charles W. Bell fra Californiens 9. kongresdistrikt accepterede Groves som alternativ til en af dem han havde udpeget, men kandidaten accepterede. I stedet startede Groves på Massachusetts Institute of Technology. I 1916 tog Groves igen adgangseksamen West Point og denne gang blev han optaget. "At komme på West Point opfyldte min største ambition. Jeg var vokset op i hæren, og havde stort set levet i hærens forlægninger i hele mit liv," sagde Groves senere.
Groves' årgang startede på West Point den 15. juni 1916, men den amerikanske krigserklæring mod Tyskland i april 1917 førte til at uddannelsen blev forkortet så det sluttede 1. november 1918. Groves blev nr. 4 i sin klasse og blev udnævnt til sekondløjtnant i United States Army Corps of Engineers. Udnævnelser til ingeniørkorpset gik i reglen til de bedste i årgangen.
Mellemkrigsårene Efter den traditionelle 1 måneds orlov efter eksamen fra West Point, meldte Groves sig til tjeneste på Camp A. A. Humphreys i Virginia i december 1918, hvor han blev forfremmet til premierløjtnant den 1. maj 1919. Han blev sendt til Frankrig i juni på uddannelsestur til europæiske slagmarker fra 1. verdenskrig. Efter at være vendt tilbage fra Europa blev Groves studerende officer på ingeniørskolen på Camp Humphreys i september 1919. Efter sin eksamen blev han tildelt 7. ingeniørregiment ved Fort Benning i Georgia, som kompagnichef. Han vendte tilbage til Camp Humphreys i februar 1921 hvor han gennemgik det grundlæggende ingeniørofficers kursus. Efter eksamen i august 1921 blev han tildelt 4. ingeniørregiment på Camp Lewis, Washington. Han blev derefter forflyttet til Fort Worden som leder af en opmålingsenhed. Dette var i nærheden af Seattle, så han kunne fortsætte sit frieri til Grace Wilson, som var blevet børnehavelærer. De blev gift i St. Clement's Episcopal Church i Seattle den 10. februar 1922. De fik to børn, en søn, Richard Hulbert i 1923, og en datter Gwen i 1928.
I november 1922 fik Groves sin første oversøiske post som kompagnichef i 3. ingeniørregiment på Schofield Barracks på Hawaii. Han fik en udmærkelse for sit arbejde der, hvor han byggede en sti fra Kahuku til Pupukea. I november 1925 blev han overført til Galveston, Texas, som assistent for distriktsingeniøren, major Julian Schley. Groves' opgaver omfattede åbning af kanalen ved Port Isabel og overvågning af oprensningsoperationer i Galveston Bay. I 1927 blev han leder af D kompagniet i 1. ingeniørbataljon ved Fort DuPont, Delaware. Under oversvømmelserne i New England i november 1927 blev han sendt til Fort Ethan Allen, Vermont for at hjælpe med en styrke fra 1. ingeniørbataljon. Efter at en pontonbro de havde bygget blev oversvømmet og revet væk af vandet i floden blev Groves beskyldt for forsømmelighed. En måned senere blev Groves og flere af hans mænd alvorligt såret, en dødeligt, da en stang dynamit eksploderede for tidligt. Groves' overordnede skrev en kritisk rapport om ham, men ingeniørkorpsets chef generalmajor Edgar Jadwin greb ind og placerede skylden på Groves' overordnede i stedet. Groves blev sendt tilbage til Fort DuPont.
I 1929 tog Groves til Nicaragua som chef for et kompagni fra 1. ingeniørbataljon, som led i en ekspedition, der havde til formål at gennemføre en undersøgelse af en mulig kanal mellem Atlanterhavet og Stillehavet. Efter jordskælvet i Nicaragua i 1931 overtog Groves ansvaret for vandforsyningssystemet i Managua. For denne indsats modtog den nicaraguanske præsidents fortjenstmedalje. Groves blev forfremmet til kaptajn den 20. oktober 1934. Han gennemførte Command and General Staff School på Fort Leavenworth, Kansas, i 1935 og 1936, hvorefter han blev stationeret i Kansas City, Missouri, som assistent for kommandanten for Missourifloddivisionen. I 1938 og 1939 gennemførte han Army War College. Den 1. juli 1939 blev han posteret i krigsministeriets generalstab i Washington, D.C.
2. verdenskrig Konstruktionsdivisionen thumb|right|300px|Billede fra nordvest, som viser byggeriet af Pentagon, 1. juli 1942. Groves blev forfremmet til major den 1. juli 1940. Tre uger senere blev han særlig assistent med ansvar for konstruktion for generalkvartermesteren generalmajor Edmund B. Gregory. De to mænd havde kendt hinanden i mange år, da Groves' far var en nær ven af Gregory. På dette tidspunkt var den amerikanske hær i færd med at indlede en national mobilisering, og det var konstruktionsdivisionens opgave at sørge for de nødvendige boliger og træningsfaciliteter til den enorme hær, som skulle opbygges. Det enorme konstruktionsprogram havde været hæmmet af flaskehalse, knaphed, forsinkelser, eskalerende omkostninger og dårlige leveforhold på byggepladserne. Aviserne begyndte at skrive artikler, hvor man anklagede konstruktionsdivisionen for inkompetence, uduelighed og ineffektivitet. Groves, som havde ry for at få tingene til at ske, og for at være overdrevet pligtopfyldende, var en af flere ingeniørofficerer, som blev tilkaldt for at få projektet på sporet. Han fik til opgave at overvåge byggepladser og kontrollere at de skred fremad.
Den 12. november 1940 bad Gregory Groves om at overtage kontrollen med de projekter, som konstruktionsdivisionen havde aftalt til fast pris, så snart han var blevet udnævnt til oberst. Begge dele skete to dage senere. Groves erindrede senere:
Groves gennemførte en række reformer. Han oprettede telefonlinjer til de tilsynsførende konstruktionskvartermestre og forlangte ugentlige rapporter om fremdriften i projekterne, Han forlangte at afregninger til leverandørerne skulle betales indenfor en uge og sendte ekspeditører til byggepladserne hvor de skulle rapportere om knapheder. Han gav sine entreprenører ordre til at fremskaffe al det særlige udstyr de havde brug for, og betale de nødvendige overpriser for at sikre hurtig levering. I stedet for at tillade at byggeriet i lejrene foregik i den rækkefølge, som entreprenørerne fandt for godt, opstillede han prioritering for færdiggørelsen af lejrfaciliteterne, så tropperne kunne begynde at flytte ind, selv om byggeriet stadig var i gang. I midten af december var den værste krise overstået. Over en halv million mænd var blevet mobiliseret og de nødvendige beboelseskvarterer og faciliteter for 2 mio. mand var færdiggjort 95%. Mellem 1. juli 1940 og 10. december 1941 afsluttede konstruktionsdivisionen kontrakter til en værdi på 1.676.293.000$, hvoraf 1.347.991.000 eller omkring 80% var til fast pris.