Robert Harris (født 7. marts 1957 i Nottingham, Nottinghamshire) er en engelsk forfatter.
Harris læste engelsk litteratur ved Selwyn College i Cambridge og var under studieårene redaktør for studenterbladet Varsity. Efter studierne blev han ansat ved BBC, hvor han arbejde på nyhedsredaktionen. I 1987 blev han politisk redaktør for The Observer.
Han debuterede som fagbogsforfatter i 1982 med A Higher Form of Killing, skrevet sammen med Jeremy Paxman. Bogen handlede om kemisk og biologisk krigsførelse og blev den første i rækken af fagbøger fra Harris, alle udgivet i 1980'erne. Som romanforfatter slog han igennem med Fatherland, der udkom i 1992 (dansk: Fædrelandet, samme år) og blev en international bestseller. Den bygger på kontrafaktisk historieskrivning, nemlig at Adolf Hitlers Nazi-Tyskland havde vundet 2. verdenskrig. Bogen blev tv-filmatiseret i 1994, ligesom også flere af hans senere romaner er blevet det.
Bibliografi 1992 – Fatherland (da.: Fædrelandet, s.å.) 1995 – Enigma (da.: samme, 1996) 1998 – Archangel (da.: Arkhangelsk, 1999) 2003 – Pompeii (da.: Pompeji, 2005) 2006 – Imperium (da.: samme, s.å.) 2007 – The Ghost (da.: Skyggen, 2008) 2009 – Lustrum (da.: samme, 2010) 2011 – The Fear Index (da.: Frygtens Indeks, 2012) 2013 – An Officer and a Spy2015 – Dictator2016 – Conclave2017 – Munich2019 – The second sleep2020 – V2''
Eksterne henvisninger
British Council om Robert Harris
Kategori:Journalister fra Storbritannien Kategori:Faglitterære forfattere fra Storbritannien Kategori:Personer fra Nottingham