Vilhelmine "Ville" Jais Nielsen (født Oppenheim 1. maj 1886 i Randers, død 7. november 1949 i Gentofte) var en dansk maler, søster til arkitekten Albert Oppenheim, gift med maleren og keramikeren Jais Nielsen og mor til arkitekten .
Uddannelse Ville Oppenheim var datter af købmand Carl Oppenheim og Jeanette Cohn. Hendes uddannelse omfattede Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1905-07; læretid hos sølvsmed Georg Jensen 1909; porcelænsmaler hos Bing og Grøndahl 1910-12. Hun var dernæst elev hos Othon Friesz i Paris 1912; Harald Giersing i København 1913 og Henrik Sørensen(no) i Oslo 1914.Ville Jais-Nielsen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon af Ulla Grut
Hun blev gift 6. november 1920 i København med maleren og keramikeren Jais Nielsen.
Stil og udvikling Ville Jais Nielsen tilhørte kredsen af tidlige modernister, der i Paris før 1. verdenskrig studerede kubisme, fauvisme såvel som andre af tidens kunstretninger.'Rejser' hos Kulturarv.dk Mens Nielsens tidlige farvestærke og rytmisk bevægede malerier var påvirket af hendes elevforhold til Giersing – først og fremmest i brugen af den sorte farve – er de senere billeder lysere i farveholdningen med stor fornemmelse for lysets indvirkning.
Årene 1943-45 tilbragte hun i Stockholm som flygtning på grund af sin jødiske herkomst. Ved flugten måtte hun efterlade ægtefælle og tre børn i Danmark. Adskillelsen fra familien var hård, men blev dog på sin vis frugtbar. Det svenske kunstmiljø var gavnligt for hendes videre udvikling, hun fandt mange venner blandt kunsteliten, ligesom der var rig anledning til at fordybe sig i arbejdet, hvilket udmøntede sig i en stor kunstnerisk produktion.
Hendes billeder er malet i store linjer med en penselføring, der giver dem en ornamental karakter. Ud over opstillinger, figurbilleder og portrætter har Nielsen malet landskaber, bl.a. fra Bornholm.
Hun er begravet på Mariebjerg Kirkegård.
Hæder Eibeschütz' Præmie 1912 Thorvald Bindesbøll Medaljen 1945 Bindesbøll Medaillen i 1945 er i modstrid med Akademiraadets oplysning – måske fejl i oplysninger fra Kunstindeks Danmark / Weilbachs Kunstnerleksikon Thorvald Bindesbøll Medaljen skulle være indstiftet i 1981Akademiraadet | Tilblivelse Eckersberg Medaillen 1947'Stipendier og udmærkelser' hos Kulturarv.dk (Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon)
Værker
Referencer
Eksterne henvisninger
af Ulla Grut af Hanne Abildgaard af Kirsten Olesen
Kategori:Malere fra Danmark Kategori:Personer fra Randers Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Jøder fra Danmark Kategori:Modtagere af Eckersberg Medaillen