Alcatraz Federal Penitentiary (dansk: Alcatraz Føderale Fængsel) eller United States Penitentiary, Alcatraz Island, ofte blot kaldet Alcatraz, var et føderalt fængsel af højeste sikkerhedsklasse på Alcatraz Island, to kilometer ud for kysten ved San Francisco i Californien i USA. Fængslet blev drevet fra 1934 til 1963.

Hovedfængslet blev bygget i årene 1910-1912 som et militærfængsel, men allerede i 1860'erne var der blevet bygget et fort på øen. Stillehavsafdelingen af United States Disciplinary Barracks på Alcatraz blev overtaget af det amerikanske justitsministerium den 12. oktober 1933, og øen blev et føderalt fængsel i august 1934, efter at bygningerne var blevet moderniseret for at kunne opfylde kravene til et fængsel med højeste sikkerhed. På grund af denne høje sikkerhed og Alcatraz' placering i de kolde farvande og stærke strømme i bugten ud for San Francisco, mente man, at flugt fra Alcatraz var umulig, og at fængslet var USA's sikreste.

Alcatraz blev designet til fanger, som løbende havde skabt problemer i andre føderale fængsler. Fængslet er et af verdens mest berygtede og mest kendte og har i årenes løb huset 1.576 af Amerikas mest hensynsløse forbrydere, herunder Al Capone, Robert Franklin Stroud (også kendt som "Birdman of Alcatraz"), George "Machine Gun" Kelly, "Bumpy" Johnson, Rafael Cancel Miranda,"Former Alcatraz inmate speaks about his time", San Francisco Examiner, by D. Morita; October 9, 2009 Mickey Cohen, Arthur R. "Doc" Barker, James "Whitey" Bulger og Alvin "Creepy" Karpis (der afsonede længere på Alcatraz end nogen anden indsat). På øen var der også boliger til fængselsstyrelsens ansatte og deres familier. I alt har 36 fanger lavet 14 flugtforsøg i løbet af fængslets 29 år; de mest bemærkelsesværdige var det voldelige flugtforsøg i maj 1946, der er kendt som "Slaget ved Alcatraz" og den sandsynligvis succesfulde flugt fra Alcatraz i juni 1962, som blev forsøgt af Frank Morris, John Anglin og Clarence Anglin, og som betragtes som et af de mest indviklede flugtforsøg, der nogensinde er udtænkt. På grund af for høje drifts- og vedligeholdelsesomkostninger og et dårligt omdømme blev Alcatraz lukket den 21. marts 1963.

Cellehuset på tre etager indbefattede de vigtigste fire fængselsblokke, A-, B-, C- og D-blokken samt inspektørens kontor, visitationsværelset, biblioteket og barberen. Fængselscellerne målte typisk 2,7 meter gange 1,5 meter, og der var ca. 2,0 meter til loftet. Cellerne var primitive og tilbød intet privatliv; møblementet bestod af en seng, et skrivebord samt en håndvask og et toilet på bagvæggen og nogle få møbler, men ikke noget tæppe. Sorte mennesker blev adskilt fra resten, da raceforulempelser var udbredt. D-blokken husede de værste indsatte, og fem celler for enden af blokken blev betegnet som "The Hole" ("Hullet"), hvor fanger, der opførte sig dårligt, blev sendt hen i perioder for at få en - ofte - brutal straf. Spisesalen og køkkenet lå adskilt fra hovedbygningen i en udvidet del, hvor både indsatte og ansatte spiste tre måltider om dagen sammen. Gangene i fængslet blev opkaldt efter store amerikanske gader såsom Broadway og Michigan Avenue. At arbejde i fængslet blev betragtet som et privilegium for indsatte, og mange af de bedre indsatte blev beskæftiget i Model Industries Building og New Industries Building i løbet af dagen og blev inddraget aktivt i at levere forsyninger til militæret inden for fx syning og træarbejde foruden udførelse af diverse vedligeholdelse og tøjvask.

I dag er det angiveligt hjemsøgte fængsel et offentligt museum, der drives af National Park Services Golden Gate National Recreation Area og er en af San Franciscos største turistattraktioner, der tiltrækker omkring 1,5 millioner besøgende om året. De eroderede bygninger i det tidligere fængsel har været under reparation i den seneste tid.

Historie Alcatraz' centrale celleblok ligger på den placering, hvor det militære citadel og fængsel oprindeligt lå, og som havde ligget på Alcatraz-øen siden 1860'erne. Et nyt cellehus blev bygget i 1910-1912 for et budget på 250.000 dollars, og ved indvielsen var den 152 meter lange bygning angiveligt den længste betonbygning i verden på det tidspunkt. I 1933-1934 stod bygningen stadig, men blev moderniseret og kom til at fungere som det centrale cellehus i det føderale fængsel, indtil det blev lukket i 1963. Da det nye betonfængsel blev opført i 1910-1912, blev mange materialer genbrugt ved opførelsen. Jerntrapper og døren nær barberen for enden af A-blokken blev benyttet fra det gamle citadel, og massive granitblokke, der oprindeligt blev brugt som geværstøtter, blev genbrugt i kajanlæggets skotter og støttemure. Mange af de gamle tremmer blev brugt til at forstærke væggene, hvilket senere skulle forårsage strukturelle problemer i murværket, da mange tremmer placeret nær kanten eroderedes gennem årene af den salte luft og blæst.. thumb|right|Indgang Efter den amerikanske hærs brug af øen i 80 år (1850-1933), kom øen, der hører under det amerikanske justitsministerium, under den føderale fængselsstyrelse. Formålet med denne overdragelse var at straffe dem, der var involveret i den grasserende kriminalitet, der herskede i USA i 1920'erne og 1930'erne. Kasernen på Alcatraz blev erhvervet af det amerikanske justitsministerium den 12. oktober 1933, og øen blev en af fængselsstyrelsens føderale system af forbedringsanstalter i august 1934. Omdannelsen til et føderalt fængsel stod i 260.000 dollars og fandt sted fra januar 1934. Dr. George Hess i USA Public Health Service blev udnævnt til førstelæge i fængslet, og Dr. Edward W. Twitchell blev ansat som konsulent i psykiatri på Alcatraz i januar 1934. Hospitalsfaciliteterne blev kontrolleret af tre tjenestemænd fra Marinehospitalet i San Francisco. Fængselsstyrelsens personale ankom til Alcatraz i begyndelsen af februar, blandt dem Loring O. Mills, der fungerede som førstefuldmægtig. I april 1934 blev det gamle materiale fjernet fra fængslet, og der blev skåret huller i betonen, og 269 cellerfronter blev installeret, bygget ved hjælp af fire vognladninger stål bestilt fra Stewart Iron Works. En legende på værket siger, at en forsendelse af jern ved et uheld faldt i San Francisco-bugten under transporten fra San Francisco til Alcatraz, og at den aldrig blev bjærget og derfor måtte genbestilles. To af fire nye trapper blev bygget foruden 12 døre til forsyningskorridorer samt riste øverst i cellerne. Den 26. april brød en tilfældig lille brand ud på taget, og en elektriker blev såret i foden ved at tabe et kloakdæksel på den. Et hegn omkring Alcatraz blev opført af Anchor Post Fence Company, lighuset blev udstyret med nødbelysning, og et omstilllingsbord blev sat op af Enterprise Electric Works. I juni 1934 begyndte Teletouch Corporation of New York installationen af en "elektromagnetisk pistol eller et metalafsløringssystem" på Alcatraz, og detektorer blev sat op på kajen, foran indgangen til celleblokken og ved lågen ved bagindgangen. Vagterne blev instrueret i at betjene de nye låseanordninger den 30. juli 1934, og det nye radioudstyr blev testet af både den amerikanske kystvagt og San Franciscos politi på samme dag. En afsluttende kontrol og gennemgang blev foretaget de to første dage i august. thumb|left|Tøjvask i Alcatraz-fængslet Alcatraz var designet til huse fanger, som kontinuerligt havde forårsaget problemer i andre føderale fængsler, altså en slags "sidste udvejs-fængsel" til de værste af de værste forbrydere, som ikke havde noget håb om rehabilitering. Kl. 9:40 om morgenen den 11. august 1934 ankom det første parti af 137 fanger med jernbane fra fængslet i Leavenworth i Kansas til Santa Venetia i Californien, inden de blev eskorteret til Alcatraz, i håndjern og bevogtet af omkring 60 særlige FBI-agenter, US Marshalls og jernbanens sikkerhedsfolk. Omkring 32 fanger fra det oprindelige militærfængsel skal også have været blandt de første indsatte. Hovedparten af fangerne var berygtede bankrøvere og bedragere, mordere eller sodomister. Blandt de første fanger var der også 14 mænd fra McNeil Island i Washington. Den 22. august ankom 43 fanger fra Atlanta Penitentiary og 10 fra Lewisburg i Pennsylvania. Den 1. september ankom en fange fra Washington Asylum and Jail og syv fra District of Columbia Reformatory i Virginia. Den 4. september ankom et andet parti bestående af 103 fanger med tog fra Leavenworth. Der fortsatte med at komme fanger, hovedsagelig fra Leavenworth og Atlanta i 1935, og inden den 30. juni 1935 havde fængselsvæsenet samlet 242 fanger på Alcatraz, selv om nogle fanger som Verrill Rapp allerede var blevet overført fra Alcatraz nogle måneder tidligere. På den første årsdag som et føderalt fængsel, den 30. juni 1935, bemærkede fængselsstyrelsen, at: "Etableringen af denne institution har ikke kun tilvejebragt et sikkert sted for tilbageholdelsen af vanskelige kriminelle, men har tillige haft en god virkning på disciplinen i vores andre fængsler. Ingen alvorlige forstyrrelser af nogen art er blevet rapporteret i løbet af året". Metaldetektorerne forårsagede til at begynde med et problem ved overophedning og måtte ofte være slukket. Teletouch Corporation blev ansat til at løse problemet, men det mislykkedes; i 1937 blev deres kontrakt opsagt, og de blev opkrævet over 200 dollars for tre nye detektorer, som blev leveret af Federal Laboratories.

Den 10. januar 1935 forårsagede en alvorlig storm et jordskred på Alcatraz, hvilket fik Model Industries Building til at skride. Dette markerede starten på en række ændringer af bygningerne på øen. Der blev etableret et kystsikringssystem, og et vagttårn blev bygget på taget i juni 1936, og samme måned blev den tidligere kasernebygning omdannet til 11 nye lejligheder og ni enkeltværelser for ungkarle. På dette tidspunkt boede 52 familier på Alcatraz Island, herunder 126 kvinder og børn. Problemerne med industribygningen og de fortsatte forsyningsproblemer i nogle af de gamle bygninger og systemer førte til omfattende arbejder i 1937, herunder opsætning af et nyt gitterværk, der var modstandsdygtigt overfor værktøj, på ventilatorerne på taget af cellehuset, to nye kedler i kraftværket og en ny pumpe til saltvandet, der blev brugt til sanitære formål samt rækværk på trapperne. I 1939-1940 blev ombygninger for 1,1 million dollars sat i gang, herunder opførelsen af New Industries Building, en gennemgribende renovering af kraftvæket med ibrugtagningen af en ny dieselmotor, bygningen af et nyt vandtårn for at løse vandopbevaringproblemet, opførelsen af nye boligblokke for officerer, udbedringer af anløbsbroen samt omdannelsen af D-blokken til isolationsceller. Renoveringsarbejderne blev afsluttet i juli 1941. Værkstederne i New Industries Building var meget produktive og fremstillede hæruniformer og bagagenet og andre emner, som var stærkt efterspurgte under Anden Verdenskrig. thumb|left|Henri Young, der blev anklaget for mordet på en medfange i 1941. Det blev Alcatraz, der fik skylden